
Pressede mælkeproducenter får ekstra millioner til modernisering af stalde
Forbedret dyrevelfærd og en mere effektiv og konkurrencedygtig produktion. Det var årsagen til at regeringen, efter samarbejde med blandt andre Landbrug & Fødevarer, i foråret 2015, afsatte et trecifret millionbeløb til at modernisere danske kvægstalde.
Det har skabt et væld af ansøgninger fra kvægproducenterne. Den massive interesse og en uklar ansøgningsprocedure betyder, at kvægproducenterne i 2015 har søgt om langt flere millioner kroner til at modernisere staldene, end de 133 millioner kroner der oprindeligt var afsat til formålet. Derfor har kvægbranchen frygtet, at mange af de i forvejen pressede mælkeproducenter ville få afslag.
Derfor har Landbrug & Fødevarer henvendt sig til miljø- og fødevareministeren for at finde en løsning på situationen. På den baggrund har ministeren i dag meldt ud, at hun vil udvide sidste års pulje til modernisering af kvægstalde med ca. 110 mio. kroner til i alt 243 mio kroner ,så alle de landmænd, der har søgt om tilskud til byggeri i 2015 og både har byggetilladelse og miljøgodkendelse klar samt et finansieringstilsagn fra en bank får positivt tilsagn.
-Vi er glade for, at vi sammen med ministeren kunne finde en løsning, der tilgodeser de kvægproducenter, der har set frem til at modernisere stalden i år eller næste år. Det betyder meget i den alvorlige situation, som vores erhverv står i lige nu, siger Peder Philipp, formand for Landbrug & Fødevarer, Kvæg
Samtidig ændres prioriteringskriterierne for at søge om tilskud i 2016. Det sker, fordi de nuværende ansøgningskriterier har været uklare og skabt problemer for landmændene.
-Det glæder mig, at ministeren har taget kritikken af den nuværende ansøgningsproces til efterretning og udredt fejlene, så reglerne for at søge om tilskud bliver nemmere at gennemskue for både kvægproducenterne og de faglige medarbejdere, der skal godkende deres ansøgninger, siger Peder Philipp.
I alt har 260 landmænd fået tilsagn om i alt 133 mio. kroner. Op mod 164 ekstra landmænd, der i NaturErhvervstyrelsens prioritering af deres ansøgning har fået 5 point, får alligevel tilsagn for i alt ca. 110 mio. kr. Pengene til modernisering af stalde i kvægsektoren kommer fra EU’s landdistriktsprogram. Alt efter indholdet i projekterne kan den enkelte landmand få op til 40 pct. af projektets pris i støtte.
Yderligere kommentarer fra Peder Philipp, formand for Landbrug & Fødevarer, Kvæg, via pressekonsulent Mille Marie Christensen, telefon: 61702047, mail: mic@lf.dk
Information om L&F
Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien. Med en eksport på 156 milliarder kroner årligt og med 169.000 beskæftigede repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Ved at nytænke og synliggøre erhvervets bidrag til samfundet sikrer vi vores medlemmer en stærk placering i Danmark og globalt.
Følg pressemeddelelser fra L&F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra L&F
Foreningen Biogasbranchen: Danmark er foregangsland med 25 pct. biogas i 202226.4.2018 12:17:54 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen lægger i sit oplæg til det kommende energiforlig op til en fortsat udbygning på biogasområdet, og at eksisterende biogasanlæg kan fortsætte på de nuværende vilkår en årrække.
L&F om energiudspil: Biogas er cirkulær bioøkonomi, når det er bedst26.4.2018 10:11:36 CEST | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer er i hovedtræk positive over for regeringens energiudspil. Særligt de fire mia. kr., der er afsat til biogasudbygningen, vækker optimisme. En udbygning af biogas er afgørende for, at Danmark fortsat kan være i front på genanvendelse og genbrug af vores restprodukter.
L&F: ’Made in Denmark’ åbner døre i Mexico23.4.2018 07:12:36 CEST | Pressemeddelelse
Med weekendens nyhed om en ny og forbedret handelsaftale mellem EU og Mexico, er tidspunktet ideelt, når Landbrug & Fødevarer de kommende dage er hovedarrangør af et eksportfremstød til Mexico. Fremstødet begynder i dag.
Nye anbefalinger sætter maden i centrum20.4.2018 07:10:24 CEST | Pressemeddelelse
Advisory Board for mad, måltider og sundhed overdrager i dag deres anbefalinger til regeringen repræsenteret ved fem ministerier. Landbrug & Fødevarer byder anbefalingerne velkomne, og opfordrer ministerierne til aktivt at gå videre med dem. Meget gerne med inddragelse fra erhvervet.
Kommissionen: Reduktion i betaling af spildevand er berettiget19.4.2018 14:56:41 CEST | Pressemeddelelse
L&F er lettet over afgørelse fra Kommissionen, der fastslår, at der er ikke tale om statsstøtte, når fødevarevirksomheder får en reduktion i deres spildevandsbetaling.