Dansk El-Forbund

Elektrikerne kører langt efter jobbet

26.1.2016 10:00:00 CET | Dansk El-Forbund | Pressemeddelelse

Del
Hvert år bliver det til mange kilometer med job-transport, hvis man er elektriker – flere end for faglærte og lønmodtagere generelt, viser analyse

Mange elektrikere kører en del kilometer i firmabilen som led i arbejdet. Men de flytter sig også ganske langt for at komme frem og tilbage mellem hjem og job – længere end de fleste andre faggrupper og væsentligt længere end både faglærte og lønmodtagere generelt.

Det viser en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet for Dansk El-Forbunds fagblad Elektrikeren. Her fremgår det blandt andet, at gruppen af faglærte, der er uddannet inden for strøm og elektronik, er dem, der med cirka 29 km i gennemsnit pendler længst fra bopæl til arbejdssted. Hertil kommer de 29 kilometer hjem igen.

Det er næsten otte kilometer længere end danske lønmodtagere generelt. Elektrikerne udgør en del af denne gruppe, og for dem er tallet næsten lige så højt. Specifikt for elektrikerne gælder, at de pendler 28 kilometer i gennemsnit.

Det fremgår ikke af analysen, hvordan faggrupperne kommer frem og tilbage – om det foregår i privat bil eller med offentlige transportmidler – men den viser, at det er elektronik- og svagstrøms-uddannede (fagteknikere), der med knap 33 kilometer mellem bopæl og arbejdssted trækker gennemsnittet pænt op.

Ansatte inden for automation og automationsproces kører også langt med 31,8 km i gennemsnit. Grupper inden for strøm og elektronik som ’andre strøm- og elektronikuddannelser’ og ’elektronik og procesoperatører’ har noget kortere til arbejde med henholdsvis 22,6 og 21,2 km.

Og lidt over midten blandt beskæftigede inden for strøm og elektronik ligger altså elektrikerne med 28 km. Det er pænt flere kilometer end ’alle faglærte’, der pendler 21 km, og ’alle lønmodtagere’, der pendler 20,7 km.

Læs mere i fagbladet Elektrikeren side 8: http://www.e-pages.dk/danskelforbund/371/

Billeder

Vedhæftede filer

Information om Dansk El-Forbund

Dansk El-Forbund
Dansk El-Forbund
Nyropsgade 14
1602 København V

33297000http://www.def.dk

Følg pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund

DEF: Gode initiativer mod social dumping i udspil om udenlandsk arbejdskraft30.6.2025 12:39:19 CEST | Pressemeddelelse

Der er tilfredshed med kontrolforanstaltninger og initiativer mod social dumping i nyt regeringsudspil om udenlandsk arbejdskraft hos Dansk El-Forbund, der særligt glæder sig over, at fagbevægelsens er blevet hørt, når det gælder inddragelse af tillidsvalgte og fagforbund samt fokus på håndhævelse af overenskomstvilkår. Forbundet kalder udspillets del om ID-kort på byggepladser for et ’vigtigt skridt på vejen’

Rapport: Elektrikermangel risikerer at kortslutte grøn omstilling26.8.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der vil mangle knap 10.000 elektrikere og andre på det el-tekniske område i 2035. Det skyldes blandt andet den forventede femdobling af forbruget af grøn strøm, der skal til, hvis Danmark skal nå sine klimamål. Dansk El-Forbund opfordrer derfor til en samlet plan for elektrificering af Danmark og for behovet for kvalificeret arbejdskraft til den grønne omstilling

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye