Ny strategi skal løfte dansk luftfart
18.1.2016 11:55:54 CET | By-, Land- og Transportministeriet | Pressemeddelelse
En stærk dansk luftfartsbranche er afgørende for vækst og udvikling herhjemme.
Konkurrencedygtige, veldrevne lufthavne og et bredt rutenet er med til at tiltrække arbejdspladser og investeringer fra udlandet, ligesom det styrker sammenhængskraften internt i Danmark.
Derfor har transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt i dag lanceret arbejdet med at udforme en ny strategi for den danske luftfart.
Strategien skal styrke de hjemlige lufthavnes konkurrenceevne og sikre de bedste konkurrencebetingelser for de danske luftfartsselskaber på det internationale marked.
- Vi danskere er blevet vant til at have gode luftfartsforbindelser til omverdenen. Men vi må aldrig lulle os selv i søvn i den tro, at det er noget, der kommer af sig selv. For det gør det ikke. Det er noget, vi hele tiden skal kæmpe for, siger transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt
- Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at fastholde og styrke vores position som det centrale knudepunkt for international luftfart i Skandinavien, for det er en position, der giver store fordele i den internationale konkurrence om at tiltrække vækst og arbejdspladser til landet.
- Vi skal have gode, konkurrencedygtige lufthavne og luftfartsselskaber, der tilbyder et stærkt rutenet – også på den lange bane.
- Derfor har jeg igangsat arbejdet med en ny strategi for at sikre, at vi også fremover har en stærk luftfartsbranche herhjemme.
Strategien skal også være med til at sikre, at borgerne internt i Danmark har let ved at rejse rundt via luftvejen.
- Det er helt afgørende for sammenhængskraften herhjemme, at der er gode flyforbindelser mellem de forskellige landsdele. Den indre sammenhængskraft i Danmark er i det hele taget noget, jeg er meget optaget af som minister, og det skal den nye strategi også have fokus på.
Arbejdet med strategien vil være tværministerielt og involvere luftfartbranchen i relevant omfang. Transport- og Bygningsministeriet vil lede arbejdet.
Fakta om luftfart og beskæftigelse:
Der er i Danmark knap 30.000 arbejdspladser i luftfartssektoren. Heraf er over 15.000 i lufthavnene og omkring 8.000 i flyselskaberne.
Nøgleord
Information om By-, Land- og Transportministeriet
By-, Land- og TransportministerietFrederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
41 71 27 00http://www.trm.dk
Følg pressemeddelelser fra By-, Land- og Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra By-, Land- og Transportministeriet
Nye regler skal gøre det lettere at bo i det åbne land12.11.2026 10:39:00 CET | Pressemeddelelse
Det skal være lettere for kommunerne at skabe attraktive steder at bo i landdistrikterne. Med et nyt lovforslag får kommunerne mulighed for at give tilladelse til at opføre en ny bolig som erstatning for en nedrevet bolig et andet sted i kommunen.
Cykelfest i Midtjylland: EM i landevejscykling kommer til Herning og Silkeborg i 202711.11.2026 15:01:10 CET | Pressemeddelelse
Nogle af Europas bedste cykelryttere skal kæmpe om EM-medaljer på de midtjyske landeveje, når Herning og Silkeborg i 2027 danner rammen om europamesterskaberne i landevejscykling.
Ny lov skal samle og styrke beredskabet for trafikken på tværs af landet30.10.2026 14:05:11 CET | Pressemeddelelse
Ny politisk aftale indebærer, at ansvaret for beredskabsindsatser på øst-vest-korridoren, som skal sikre transporten på tværs af landet – også i krisesituationer – samles i Sund & Bælt Holding A/S.
Regeringen, Enhedslisten og Alternativet er klar med brændstofhjælp til de kommunale ø-færger29.10.2026 10:16:12 CET | Pressemeddelelse
Regeringen vil sammen med Enhedslisten og Alternativet afsætte 25 millioner kroner i 2026 til at kompensere de kommunale ø-færger for de høje brændstofpriser
Otte stationer gøres mere tilgængelige9.10.2026 13:01:04 CEST | Pressemeddelelse
En gangbro med elevatorer, elevatorer ved eksisterende gangbro og tunnel samt hindringsfrie sporovergange skal etableres med penge fra puljen til forbedringer af tilgængelighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum