Nye regler skal gøre det lettere at bo i det åbne land
12.11.2026 10:39:00 CET | By-, Land- og Transportministeriet | Pressemeddelelse
Det skal være lettere for kommunerne at skabe attraktive steder at bo i landdistrikterne. Med et nyt lovforslag får kommunerne mulighed for at give tilladelse til at opføre en ny bolig som erstatning for en nedrevet bolig et andet sted i kommunen.
I dag vil en bolig, der rives ned i det åbne land, som udgangspunkt kun kunne genopføres samme sted eller i tilknytning til den hidtidige bebyggelse. Det lægges der nu op til at ændre med et nyt lovforslag.
- I dag kan en bolig være låst til et bestemt sted, selv om placeringen ikke længere giver særlig god mening. Det skal vi gøre mere fleksibelt. Derfor giver vi nu kommunerne mulighed for at tillade nye boliger et sted, hvor mennesker faktisk har lyst til at bo, og hvor de kan være med til at skabe mere liv i lokalområdet, siger by-, land- og transportminister Karina Lorentzen Dehnhardt.
For hver bolig i det åbne land, der rives ned uden at blive genopført, kan kommunen give tilladelse til én ny bolig et andet sted. Det samlede antal boliger i det åbne land kan derfor ikke stige som følge af ordningen.
Kommunerne får samtidig mulighed for at samle de nye boliger i mindre klynger og dermed arbejde mere strategisk med bosætningen i det åbne land.
Lovforslaget følger op på den politiske aftale om vækst og udvikling i landdistrikterne gennem ændring af planloven mv. som er indgået af et bredt flertal af Folketingets partier. Lovforslaget foreslås at træde i kraft 1. januar 2027.
Kontakt by-, land- og transportminister Karina Lorentzen Dehnhardt via ministeriets pressetelefon: 33 11 00 14.
Følg pressemeddelelser fra By-, Land- og Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra By-, Land- og Transportministeriet
Cykelfest i Midtjylland: EM i landevejscykling kommer til Herning og Silkeborg i 202711.11.2026 15:01:10 CET | Pressemeddelelse
Nogle af Europas bedste cykelryttere skal kæmpe om EM-medaljer på de midtjyske landeveje, når Herning og Silkeborg i 2027 danner rammen om europamesterskaberne i landevejscykling.
Ny lov skal samle og styrke beredskabet for trafikken på tværs af landet30.10.2026 14:05:11 CET | Pressemeddelelse
Ny politisk aftale indebærer, at ansvaret for beredskabsindsatser på øst-vest-korridoren, som skal sikre transporten på tværs af landet – også i krisesituationer – samles i Sund & Bælt Holding A/S.
Regeringen, Enhedslisten og Alternativet er klar med brændstofhjælp til de kommunale ø-færger29.10.2026 10:16:12 CET | Pressemeddelelse
Regeringen vil sammen med Enhedslisten og Alternativet afsætte 25 millioner kroner i 2026 til at kompensere de kommunale ø-færger for de høje brændstofpriser
Otte stationer gøres mere tilgængelige9.10.2026 13:01:04 CEST | Pressemeddelelse
En gangbro med elevatorer, elevatorer ved eksisterende gangbro og tunnel samt hindringsfrie sporovergange skal etableres med penge fra puljen til forbedringer af tilgængelighed.
Energipark skal skabe vækst og erhvervsudvikling i Lemvig8.10.2026 13:42:00 CEST | Pressemeddelelse
En energipark, der skal være med til at skabe nye muligheder for erhvervslivet i Lemvig Kommune, er ved at bliver forberedt. Blandt andet er der planer om en varmtvandsrejefabrik, der har potentiale til at blive en større arbejdsplads for området, som arealet for energiparken vil skulle rumme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum