500.000 konsultationer det seneste år: Danskerne er begejstrede for at møde lægen online

516.000.
Så mange gange har danskere mødt deres egen læge til en onlinekonsultation siden 2021, og antallet af konsultationer har samtidig været støt stigende i takt med at både patienter og læger har fået øjnene op for de muligheder, der gemmer sig i at have samtalen online fremfor et fysisk fremmøde.
Det viser nye tal fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO), som Gjensidige har fået udleveret.
Online-konsultationer med egen læge blev først en mulighed i forbindelse med corona-nedlukningen i starten af 2020, men selvom det altså i første omgang var mere af nød end af lyst, har antallet af videokonsultationer siden vist sig at være støt stigende hvert halvår, så der alene i første halvår af 2022 var 188.532 onlinemøder mellem patienter og egen læge, hvilket var en stigning på godt 40 % i forhold til andet halvår af 2020.
Den store interesse for at møde sin læge online kan også aflæses i en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har foretaget for Gjensidige.
Her svarer 18 % af de adspurgte, at de har haft en onlinekonsultation med egen læge det seneste år, og samtidig erklærer godt 40 % af de adspurgte, der har haft en onlinekonsultation, at de rent faktisk foretrækker onlinemøder med lægen fremfor fysisk fremmøde.
Tilfredsheden med konsultationerne online ses også hos Gjensidige. Her opleves der også en stigende brug af online læge blandt kunder med sundhedsforsikring. Og kunderne giver udtryk for, at det er en god oplevelse at gå til læge online.
Dog viser undersøgelsen, at langt størstedelen mener, at det primært er at foretrække ved "mindre" problemer som henvisninger, medicin og eksempelvis udslæt på huden.
Og netop forståelsen af, hvilke problemer der kan ordnes over en videosamtale er et udtryk for, at danskerne er i stand til afkode mulighederne i teknologien bedst muligt, lyder det fra Louise Brix, der er fagchef for Sundhed i Gjensidige.
“Der er ingen tvivl om, at en del sundhedsmæssige problemer bliver løst bedst og mest trygt ved personligt fremmøde, men samtidig findes der en masse mindre problemer, som en kort samtale kan være nok til at løse, og her kan videokonsultationer vise sig at være et fremragende redskab, der i første omgang sparer patienten for tid, men på sigt måske også kan være med til at lettet presset hos de praktiserende læger,” siger hun og spår samtidig en yderligere udvikling de næste år.
Samtidig peger Louise Brix på, at det især er i kommunikationen mellem læger og patienter om, hvad der egner sig til at blive behandlet gennem en onlinekonsultation, at brugen af online læge kan stige og blive endnu bedre.
“Selvom muligheden for møder online mellem patienter og praktiserende læger stadig er ny, så vil det komme bag på mig, hvis ikke vi ser en yderligere stigning og udvikling i de næste år i takt med, at både patienter og læger får øjnene op for de muligheder, der ligger i det,” siger Louise Brix.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring i maj og juni 2022 blandt 1528 repræsentativt udvalgte danskere.
| S1. Har du haft en online eller fysisk konsultation med læge, psykolog eller anden sundhedsfaglig person det seneste år? | |
| Ja, online konsultation med egen læge | 17,7% | 
| Ja, fysisk konsultation med egen læge | 58,8% | 
| Ja, online konsultation med egen psykolog | 1,6% | 
| Ja, fysisk konsultation med egen psykolog | 6,3% | 
| Ja, online konsultation med egen fysioterapeut | 0,3% | 
| Ja, fysisk konsultation med egen fysioterapeut | 11,4% | 
| Ja, online konsultation med anden læge eller sundhedsfaglig person fx. via sundhedsforsikring | 3,0% | 
| Ja, fysisk konsultation med anden læge eller sundhedsfaglig person fx. via sundhedsforsikring | 10,7% | 
| Nej, jeg har ikke haft online eller fysisk konsultation det seneste år | 27,9% | 
| Ved ikke/ønsker ikke at svare | 1,9% | 
| Foretrækker du online konsultationer i stedet for fysiske i nogle af nedenstående tilfælde? | |
| Lægebesøg af alle typer | 5,0% | 
| Lægebesøg af mindre alvorlig grad – fx spørgsmål om udslet på hud, henvisninger, medicin mv | 35,6% | 
| Psykologbesøg | 2,1% | 
| Samtaler med andre sundhedsfagligt personale | 9,6% | 
| Ingen af ovenstående – foretrækker altid fysisk konsultation | 51,2% | 
| Ved ikke/ønsker ikke at svare | 6,9% | 
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenKommunikationskonsulent
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkBilleder
Information om Gjensidige
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 3.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 30 mia. NOK i 2021, mens forvaltningskapitalen udgjorde 130 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Tendens: Danskere tager sygdom med på arbejdspladsen23.10.2025 07:43:00 CEST | Pressemeddelelse
Med vinterens sygdomsbølge på vej og en tendens til at gå på arbejde trods sygdom og “bide tænderne sammen”, kan der opstå situationer på arbejdspladser, hvor smitte spreder sig og trivslen udfordres.
Pas på solarieforbruget: Hvert andet solcenter har fået påbud14.10.2025 07:36:00 CEST | Pressemeddelelse
For høj UV-stråling, forkert ophængt sikkerhedsplakat eller manglende beskyttelsesbriller har det seneste år betydet, at hvert andet kontrollerede solcenter har fået påbud for at have overtrådt reglerne. Det viser nye tal som Sikkerhedsstyrelsen har udleveret til Gjensidige.
Ubehagelig overraskelse: 7 ud af 10 glemmer vigtigt ferietjek7.10.2025 07:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterårsferien nærmer sig, og danskerne ser frem til sol og afslapning. Men midt i feriestemningen overser mange en vigtig detalje. Væggelus kan nemlig forvandle hjemkomsten til et mareridt.
Strejke truer rejsende inden efterårsferien3.10.2025 07:47:00 CEST | Pressemeddelelse
De franske flyveledere har annonceret en strejke lige op til efterårsferien, og det kan få konsekvenser for alle de rejsende, der skal flyve til Frankrig eller mellemlande fra den 7. til den 10. oktober. Skal man det, bør man derfor tage sig nogle forholdsregler, lyder rådet fra Gouda Rejseforsikring.
Alt for mange overlader el og vand til de forkerte hænder30.9.2025 07:52:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver sjette dansker har fået udført arbejde, der burde være lavet af autoriserede faglærte. Det kan få store konsekvenser, vurderer erhvervsorganisation og forsikringsselskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

