50.000 københavnere får invitation til nyt Klimaborgerting

Mange sommerferier blev skæmmet af skovbrande og kæmpehagl, klimahandling er igen rykket op som et af de største politiske emner for danskerne, og Concito har netop påvist, at vores forbrug er blandt klodens mest klimabelastende. Men hvordan skal vi gøre noget ved CO2-udledningerne fra bilturene, bøfferne og boligen på en måde, så det fungerer i hverdagen?

Det er ikke bare spørgsmål for eksperter og politikere. Mandag den 4. september får 50.000 københavnere en invitation til at deltage i et Klimaborgerting, der bl.a. skal hjælpe med at komme med svar på, hvordan Københavns næste klimaplan også kan omfatte udledninger fra forbrug. Blandt dem der takker ja, bliver 36 københavnere udvalgt ved lodtrækning og kommer til at udgøre københavnernes Klimaborgerting.

"Det svære er, hvordan vi både lykkes med klimaomstillingen og samtidig sikrer, at vi også i fremtiden skaber rammerne for et byliv med høj livskvalitet. Det kan vi simpelthen ikke diskutere os frem til inde på rådhuset kun med input fra forvaltningens eksperter. Vi har brug for at høre fra helt almindelige københavnere, hvad der fungerer i dagligdagen, og hvad der giver mening for dem," siger Line Barfod, teknik- og miljøborgmester i København.

Bred beslutning

København står over for at skulle lave en klimaplan, der rækker frem til 2035. Borgerrepræsentationen har vedtaget tre pejlemærker for den nye klimaplan, og et af dem er at halvere udledningerne fra københavnernes forbrug.

Med budgetaftalen for 2023 blev det vedtaget, at der skal udvikles og etableres et klimaborgerting i forbindelse med den nye Klimaplan 2035 for at sikre et fundament for langsigtet involvering af københavnerne med fokus på de forbrugsbaserede udledninger. Der fokuseres på forbrugskategorierne ”mad, bolig og transport”, da der er solidt fagligt belæg for, at det er de forbrugskategorier, der medfører mest CO2-udledning direkte fra borgerne.

"Hvis man medregner udledninger fra danskernes forbrug, er vi ikke ved at være i mål med den grønne omstilling. Tværtimod ville vi have brug for fire jordkloder, hvis alle i verden havde det samme klimaaftryk som os. Men det er samtidig enormt meget sværere at påvirke udledninger fra forbrug, og det vil være helt nyt at sætte mål for det," siger Line Barfod.

Velafprøvet metode

En af måderne til at sikre borgernes inddragelse i arbejdet med den nye klimaplan er nedsættelsen af et Klimaborgerting. Borgerting er en velafprøvet metode i demokratisk inddragelse og gennemføres efter bestemte principper besluttet i regi af OECD. Metoden sikrer via ekstern facilitering armslængde mellem tingets arbejde på den ene side og interesser blandt politikere og forvaltning på den anden.

Københavns kommune har brugt metoden i flere omgang f.eks. i forbindelse med borgersamlinger om middelalderbyen og om grønt byliv på Østerbro. Det særlige ved et borgerting i forhold til en borgersamling er, at borgertinget eksisterer over flere år, hvor det behandler forskellige spørgsmål, mens borgersamlingen kun giver anbefalinger til politikerne på et enkelt spørgsmål. Aktuelt har København også som et pilotprojekt nedsat et Københavnerting, der behandler spørgsmål på tværs af forvaltningerne.

Klimaborgertinget skal i første omgang mødes fem gange og komme med anbefalinger til politikerne i marts 2024.

Flere tiltag

Mandag den 4. september 2023 udsendes en invitation via e-Boks til 50.000 tilfældigt udvalgte københavnere til at deltage i et nyt Klimaborgerting. Blandt de interesserede trækkes lod, sådan at de 36 københavnere afspejler Københavns befolkning på køn, alder, uddannelse osv.

Det er et af flere tiltag til inddragelse af borgere og virksomheder. Med Budget 2023 blev det også vedtaget, at der skal afholdes lokale klimatopmøder i udvalgte bydele i København, der skal understøtte forpligtende partnerskaber i bydelen, som kan sikre de nødvendige CO2-reduktioner og en bedre bydel. Derudover afholdes også en lang række workshops med virksomheder og andre professionelle aktører.

Teknik- og Miljøudvalget i København skal til december drøfte ambitionsniveauet for Klimaplan 2035, herunder både nedbringelse af CO2-udledning fra byen og kommunen samt fra københavnernes forbrug.