SIF Gruppen A/S

500 folkeskoleelever besøgte SIF Gruppen på én gang

Del
SIF Gruppen havde onsdag 500 folkeskoleelever på besøg for at introducere dem til elektrikerfaget. Det lyder som en stor mundfuld at få besøg af så mange på én gang, men i går gik det an. Fordi det foregik i det største online event i Gladsaxe Kommunes historie, arrangeret af partnerskabet Fremtidens Faglærte, som SIF Gruppen er med i.
500 elever fra 7., 8., 9. og 10. klasse deltog i det rekordstore Teams-møde. De blev introduceret til dét at arbejde som elektriker af SIF Gruppens adm. direktør Lars Mejlby, der var flankeret af HR-ansvarlig Anette Lok Pless og lærlingen Simon Ankerstjerne. (Foto må benyttes ved omtale af SIF Gruppen.)

Elever fra 7., 8., 9. og 10. klasse deltog i det rekordstore Teams-møde for at blive introduceret til dét at tage en erhvervsuddannelse. Ansøgningsfristen for valg af uddannelse efter folkeskolen er den 1. marts, og mødets formål var at åbne flere unges øjne for muligheden for en karriere som faglært håndværker:

”Det er vigtigt for SIF Gruppen at være med til at oplyse de unge om de mange fordele, der er ved at tage en erhvervsuddannelse,” siger administrerende direktør Lars Mejlby, som bød eleverne velkommen til SIF. Han lagde vægt på at fortælle de unge om de mange muligheder, der er ved at tage en erhvervsuddannelse som for eksempel elektriker.

”For få unge tager en erhvervsuddannelse i dag, men hos SIF Gruppen læner vi os ikke bare tilbage og ser til. Vi har et ansvar for at synliggøre fordelene ved at blive håndværker. Som elektriker har man en varieret hverdag med mange spændende opgaver, og man får teknisk ekspertise og knowhow. Men det er vigtigt, at man har hænderne skruet godt på og er klar til at tage fat,” siger Lars Mejlby og forsætter:

”Samtidig er det en fin måde at skabe en karriere på. Jeg begyndte selv som håndværker og er direktør i dag. Desuden tænker de færreste unge nok over, at vores branche er en stor bidragsyder til den grønne omstilling, og det gør vores jobs meget meningsfulde.”

Erhvervsuddannelse ikke fint nok

Anette Lok Pless, som er HR- og lærlingeansvarlig hos SIF Gruppen, deltog også i eventet. Hun forklarede de unge om værdien af en erhvervsuddannelse for den enkelte og for samfundet, og hun understregede, at de unge ikke må betragte håndværksfagene som mindre værd end boglige uddannelser.

”Jeg møder ofte lærlinge, der siger; ’mine forældre havde egentlig regnet med, at jeg skulle noget andet’, eller ’mine venner i gymnasiet forstår ikke, jeg vil være elektriker’. SIF Gruppen vil ændre den udbredte misforståelse, at håndværksfagene ikke er prestigefyldte,” siger Anette Lok Pless.

Desuden kan det være et kulturchok at komme fra folkeskolen og så direkte ud på en arbejdsplads. Derfor var det vigtigt for Anette Lok Pless at sige til de unge, at SIF Gruppen gør meget for, at nye lærlingene føler sig godt tilpas på arbejdspladsen fra dag ét.

21-årig lærling kender til de unges valg

Den sidste repræsentant for SIF Gruppen ved Teams-mødet var den 21-årige elektrikerlærling Simon Ankerstjerne. Det er ikke længe siden, han selv gik i folkeskole og gjorde sig tanker om sin fremtid. Han kan derfor sætte sig ind i de overvejelser om fremtidig og karriere, mange elever gør sig netop nu. Han er ikke i tvivl om, at flere unge ville vælge en uddannelse som elektriker, hvis de fik øjnene op for de mange gode sider ved faget.

”Variationen i arbejdsopgaverne er stor. Man får lov til at prøve mange forskellige opgaver, og der er åbenhed i forhold til at præge retningen på sin uddannelse. Samtidig er der et godt sammenhold, og alle bliver behandlet ordentligt hos SIF Gruppen,” siger Simon Ankerstjerne.

Hver femte SIF medarbejder er en lærling eller elev, og SIF Gruppen udlærte 24 elektrikere sidste år, hvoraf 19 blev fastansat efterfølgende. Ud over SIF Gruppen var Gladsaxe kommunes folkeskoleelever i dag også på virtuelt besøg hos Holmskov A/S og Bruuns Skrift & Skilte.

Nøgleord

Kontakter

For yderligere information:

Lars Mejlby, administrerende direktør i SIF Gruppen
+45 26 32 29 53
lms@sif.dk

Emil Ulrichsen, Grønbech PR og kommunikation
+45 22 13 05 55
emu@groenbech.com

Billeder

500 elever fra 7., 8., 9. og 10. klasse deltog i det rekordstore Teams-møde. De blev introduceret til dét at arbejde som elektriker af SIF Gruppens adm. direktør Lars Mejlby, der var flankeret af HR-ansvarlig Anette Lok Pless og lærlingen Simon Ankerstjerne. (Foto må benyttes ved omtale af SIF Gruppen.)
500 elever fra 7., 8., 9. og 10. klasse deltog i det rekordstore Teams-møde. De blev introduceret til dét at arbejde som elektriker af SIF Gruppens adm. direktør Lars Mejlby, der var flankeret af HR-ansvarlig Anette Lok Pless og lærlingen Simon Ankerstjerne. (Foto må benyttes ved omtale af SIF Gruppen.)
Download
SIF Gruppen havde i går 500 folkeskoleelever på virtuelt virksomhedsbesøg. I midten adm. direktør Lars Mejlby og på siderne Anette Lok Pless fra HR og lærlingen Simon Ankerstjerne. (Foto må benyttes ved omtale af SIF Gruppen.)

Information om SIF Gruppen A/S

SIF Gruppen A/S
Generatorvej 12
2860 Søborg

39 750 750https://www.sif.dk/sif-gruppen

Om SIF Gruppen

SIF Gruppen rådgiver, projekterer, installerer, servicerer og vedligeholder alle typer anlæg inden for el, sikring, teknik og intelligente bygningsinstallationer. Virksomheden administrerer og varetager lovpligtige serviceeftersyn på alle tekniske installationer og tilbyder en bred vifte af serviceydelser inden for ejendomsservice.

SIF Gruppen er i dag en af Sjællands største servicevirksomheder inden for el-branchen. Medarbejderne udfører opgaver på hele Sjælland og yder service til både erhvervs-, statslige-, offentlige- og private kunder.

SIF Gruppen har ca. 400 ansatte i Søborg, Kalundborg, Næstved og Hørsholm.

Om Fremtidens Faglærte

Fremtidens Faglærte er et partnerskab, som skal styrke uddannelsen af faglærte ved at skabe et godt samarbejde mellem skoler og virksomheder i Gladsaxe Kommune og øge skolernes, forældrenes og de unges forståelse og viden om et lokalt arbejdsmarked i hastig forandring. Projektet har særligt fokus på at få flere unge til at vælge de erhvervsrettede uddannelser - både de tekniske, sundhedsfaglige og merkantile.

Partnerskabet består i øjeblikket af skoleafdelingen, Erhverv & Vækst, TEC, FGU Nord, Gladsaxe Erhvervsby, SIF Gruppen, PPG Dyrup, Gladsaxe Håndværkerforening og Gladsaxe 10. Klasse og Ungdomsskole (GXU).

Læs mere om partnerskabet her.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye