50 overtrædelser af fyrværkerireglerne bliver politianmeldt
31.12.2021 10:11:40 CET | Sikkerhedsstyrelsen | Pressemeddelelse
Siden fyrværkerisalget åbnede 15. december, har medarbejdere fra Sikkerhedsstyrelsen besøgt 269 salgssteder for at kontrollere, om det fyrværkeri, der sælges, lever op til reglerne. 33 steder er der fundet fyrværkeri, som ikke var i overensstemmelse med de danske regler, og sammenlagt er der registreret 50 overtrædelser, som vil blive politianmeldt.
På 22 salgssteder har kontrollen afsløret, at der var fyrværkeri til salg, som salget tidligere er blevet stoppet for.
- Det viser, at det fortsat er vigtigt, at vi fører tilsyn med det fyrværkeri, der sættes til salg. I Sikkerhedsstyrelsen har vi til opgave at holde øje med, at der ikke sælges fyrværkeri, som ikke er sikkert. Og når salget er blevet stoppet for en fyrværkeriartikel, er det af hensyn til forbrugernes sikkerhed, siger produktchef Kirstine Gottlieb fra Sikkerhedsstyrelsen.
25 overtrædelser drejer sig om fyrværkeri, der ikke har været CE-mærket, som det er et krav for alt fyrværkeri, der sælges til danske forbrugere. Her har der først og fremmest været tale om mindre fyrværkeri som hundepropper, stjernekastere og bordbomber.
Derudover er der enkelte steder fundet fyrværkeri uden dansk mærkning, som der er krav om.
- Samlet set har vi gennemført lidt flere tilsyn end sidste nytår, men vi har konstateret en del færre overtrædelser af reglerne hos forhandlerne. Det glæder jeg mig over, for af hensyn til sikkerheden både hos dem, der tænder fyrværkeriet og dem, der kigger på, er det afgørende, at det fyrværkeri, der sælges, lever op til reglerne, siger Kirstine Gottlieb.
Kontakter
Kontakt:
Sikkerhedsstyrelsens pressetlf. 2238 4451
Links
Information om Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsens pressetelefon: 22 38 44 51
Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Sådan anmelder du farligt eller defekt fyrværkeri31.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hjælp med at stoppe farlige produkter før næste nytår - Ikke alle fejl bliver opdaget under test. Se her, hvordan du anmelder fyrværkeri.
Blæsevejr og regn kan øge faren ved fyrværkeri nytårsaften30.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sikkerhedsstyrelsen advarer: Hold ekstra afstand og pas på i det ustadige vejr
Ny undersøgelse: Alt for mange danskere glemmer beskyttelsesbrillerne nytårsaften.30.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse, som Sikkerhedsstyrelsen har fået foretaget, viser at hele 44% af danskerne har affyret fyrværkeri uden beskyttelsesbriller.
Husk at finde sikkerheden frem sammen med fyrværkeriet30.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 31. december må privatpersoner skyde nytåret ind – undgå at blive en del af statistikken og husk de fem fyrværkeriråd.
Hver tredje dansker ejer ikke dette vigtige udstyr til nytårsaften29.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse, som Sikkerhedsstyrelsen har fået foretaget viser, at 33% af danskerne ikke ejer et par beskyttelsesbriller.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
