5 skarpe fra advokaten: Må din chef bestemme, om du skal have julesweater på?
14.12.2022 09:37:11 CET | Krifa | Pressemeddelelse
December er lig med julepynt, pebernødder og juletræer, og for nogle er det også tid til at finde nissehuen frem eller måske en mindre køn julesweater.
På nogle arbejdspladser er den canadiske tradition for ”ugly christmas sweater day”, den tredje fredag i december, også begyndt at vinde frem.
Men må chefen egentligt bede dig om at lade grim strik eller nissehue blive derhjemme? Og hvad hvis det er chefen, der er kommet i julestemning og beder dig om at tage julestrik på på arbejde, må du så sige nej?
Her kommer fem skarpe om juletøjet på arbejdspladsen fra Christine Aarup Bjørnholdt, advokat i Krifa.
1. Der findes ingen generelle regler for juletøj på arbejde
- Der findes ingen lov, der siger, at du ikke må tage din julesweater på på arbejde. Men er der en formel dresscode på ens arbejdsplads, der f.eks. er skrevet ned i en personalehåndbog, så skal denne overholdes.
Derudover så handler det naturligvis rigtig meget om hvilken arbejdsplads, man arbejder på. Skal du f.eks. bære uniform på dit arbejde, må du ikke skifte den ud med en julebluse, selvom det kunne være hyggeligt. Det er altid en god idé selv at overveje, om man synes, at ens tøj er passende for det arbejde, man udfører.
2. Chefen kan pålægge dig en juleuniform
- Man kan som chef ikke tvinge medarbejderne til at tage juletrøjer eller nissehuer på, hvis det er noget, medarbejderne selv skal fremskaffe.
Til gengæld må din chef gerne indkøbe juletøj til medarbejderne – og i den situation skal man bære det, såfremt det har et sagligt og driftsmæssigt formål.
3. Der må gerne være forskellige regler på samme arbejdsplads
- Måske er der i virksomheden f.eks. nogen, der pakker på lageret omme bagved, mens der er andre, der taler med kunderne ude i butikken. Der kan i sådanne virksomheder være forskellige regler for dem, der har kundekontakt, end for dem der ikke har.
Så du kan måske opleve at din kollega på lageret gerne må tage sin yndlings julesweater på, mens dem i butikken skal bære en formel uniform.
4. Uenighed om juletøjet kan resultere i fyring
- I yderste konsekvens kan uenigheder om påklædningen godt ende med fyring. Det gælder både, hvis du som medarbejder konsekvent insisterer på at iklæde dig julesweateren hver dag, selvom du er blevet gjort opmærksom på, at arbejdspladsen ikke ønsker det. Det samme gælder, hvis du nægter at iføre dig virksomhedens uniform.
5. Brug din fagforening
- Der er altid tale om en konkret vurdering, når det handler om påklædning på arbejdspladsen. Er man i tvivl, om nissehuen skaber god stemning eller det omvendte, så tjek direkte med chefen eller tillidsmanden først. Du skal som medarbejder selvfølgelig ikke finde dig i hvad som helst, og hvis du føler, at du bliver diskrimineret af dresscoden, at den er usaglig, eller at du bliver uretfærdigt behandlet, så skal du selvfølgelig række ud til din fagforening og få konkret råd og sparring.
Kontakter
Ellinor FoghKommunikationsmedarbejder
Tlf:22993706efpn@krifa.dkInformation om Krifa
Krifa er en tværfaglig organisation for danske lønmodtagere og har mere end 185.000 medlemmer. Krifa arbejder hver dag for at fremme arbejdslysten blandt medlemmer, medarbejdere og i samfundet generelt – og det er integreret i alt, hvad organisationen gør. Krifa arbejder mod at blive en moderne arbejdslivsbevægelse ved at se det enkelte medlem og udfordre den klassiske opfattelse af en fagforening og a-kasse.
Følg pressemeddelelser fra Krifa
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Krifa
Regeringen under anklage i FN-organ for politisk forskelsbehandling5.10.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske regering skal nu redegøre for favoriseringen af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) i to konkrete sager over for FN’s særlige organisation for arbejdsmarkedet, ILO, (International Labour Organization). Det sker som følge af en klage fra Krifa over regeringens ageren i forbindelse med den omstridte overenskomstbaserede certifikationsordning for udenlandsk arbejdskraft (L16), som Folketinget vedtog i september, samt nedsættelsen af Arbejdsmarkedsrådet sidste år oplyser Krifa-formand Jane Heitmann.
Krifa: Gør det billigere for alle at forsikre sig mod ledighed29.9.2026 15:29:54 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være billigere for dimittender at være medlem af en a-kasse. Sådan lyder ét af regeringens forslag til finansloven for 2027 – og det er den helt rigtige vej at gå. Men udspillet bør udvides og gælde alle uanset alder og anciennitet, pointerer Jane Heitmann, formand for Krifa.
Krifa: Trist dag for demokratiet og organisationsfriheden3.9.2026 13:07:12 CEST | Pressemeddelelse
Demokratiske grundprincipper og organisationsfriheden har lidt et bekymrende knæk med vedtagelsen af L16 om en overenskomstbaseret certifikationsordning for udenlandsk arbejdskraft.
Krifa: Ny ordning for udenlandsk arbejdskraft underminerer demokratiske rettigheder13.8.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Demokratiske rettigheder trædes under fode, diskrimination på arbejdsmarkedet blåstemples, og konkurrencen mellem arbejdsgiverforeninger og mellem fagforeninger stækkes, fordi bestemte organisationer favoriseres. Det vil være konsekvensen, hvis forslaget om overenskomstbaseret certifikationsordning for udenlandsk arbejdskraft (L16), som førstebehandles i Folketinget torsdag, vedtages i sin nuværende form, advarer Krifa-formand Jane Heitmann.
Krifa: Regeringen vil straffe en halv million lønmodtagere for deres valg af fagforening2.6.2026 16:55:51 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering lægger sig ud med en halv million lønmodtagere fra første dag. De skal straffes økonomisk for deres valg af en fri og uafhængig fagforening, mener regeringspartierne og deres parlamentariske grundlag i Enhedslisten. Men det er en helt forkert kurs, fastslår Jane Heitmann, formand for Krifa.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
