
Et nej gør tingene sværere
– For to år siden benyttede Enhedslisten alle anledninger til at bekæmpe social dumping. Nu er det som om, det er lige meget. Det er i hvert fald svært at se, hvordan partiet nu bidrager til rene linjer på arbejdsmarkedet. Set fra min stol er det faktisk en ret forbløffende udvikling.
Det siger LO’s næstformand Arne Grevsen, der reagerer på de udfald mod fagbevægelsen, som Enhedslisten er kommet med i forbindelse med folkeafstemningen 3. december.
Fagbevægelsen anbefaler, at danskerne stemmer ja til at omdanne EU-retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Det er den anbefaling, som er blevet angrebet af blandt andre de to folketingsmedlemmer Finn Sørensen og Henning Hyllested. Sidstnævnte, der er Enhedslistens ordfører på spørgsmål om social dumping, har således kaldt fagbevægelsens fortolkning af fordelene for ”vildt overdrevne”.
– Jeg forstår ikke Henning Hyllested. I samme Ritzau-interview indleder han med at understrege, at et dansk ja umiddelbart giver fagbevægelsen en række fordele i kampen for at sikre lønmodtagernes vilkår, siger Arne Grevsen og fortsætter:
– LO’s anbefaling er alene bundet op på de konsekvenser, resultatet af afstemningen vil have på lønmodtagerne og arbejdsmarkedet. Her er der en lang række forhold, hvor det helt klart bliver sværere for os, hvis vi stemmer nej. Og vi synes altså, det er bedst at gå efter et resultat, der gør det både lettere og bedre for os, siger Arne Grevsen.
Flere fordele
Han peger blandt andet på en række af de forordninger, som gør det lettere for danske fagforeninger og lønmodtagere at inddrive gæld hos udenlandske arbejdsgivere, der går konkurs eller flytter penge mellem banker og på tværs af landegrænser.
Tilsvarende vil et ja gøre det nemmere at håndhæve konfliktretten her i Danmark, ligesom Arbejdsretten får mulighed for at gennemtvinge domme over for en udenlandsk arbejdsgiver.
– Det er ret mystisk, at en i øvrigt god mand som Henning Hyllested ikke tillægger den slags nogen betydning, men i stedet siger, at det ikke ”batter” noget. Det er lige før, man kan mistænke ham for, at han ikke vil indrømme, at der er fordele, siger Arne Grevsen og tilføjer:
– Hvis vi stemmer nej, vil vi lynhurtigt komme til at savne de fælles regler og retningslinjer, vi stemmer om 3. december.
Derfor bliver det lettere for lønmodtagerne
Kontakt: pressekonsulent Morten Bruun, tlf. 29 89 16 16.
Information om LO • Landsorganisationen i Danmark
Følg pressemeddelelser fra LO • Landsorganisationen i Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LO • Landsorganisationen i Danmark
1000 fagforeningsfolk sætter kursen i København6.11.2018 11:25:29 CET | Pressemeddelelse
Søndag den 2. december mødes flere end 1000 fagforeningsfolk fra hele verden i København for at sætte kursen for de næste fire års kamp for bedre rettigheder for verdens lønmodtagere. For første gang nogensinde er Danmark vært for den internationale fagbevægelses kongres, ITUC. Kongressens slogan er ”Building Workers Power – Change the Rules”.
Vores nye navn er: Fagbevægelsens Hovedorganisation!26.10.2018 11:45:54 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 80 fagforbund og i alt 1,4 millioner lønmodtagere har fået nyt navn og logo pr 1. januar 2019. LO og FTF besluttede i foråret at fusionere fra årsskiftet, og i dag har hovedbestyrelsen i den nye hovedorganisation besluttet navn og logo. Fagbevægelsens Hovedorganisation bliver navnet.
Brug den gyldne mulighed vi har til at få alle med2.10.2018 17:25:01 CEST | Pressemeddelelse
– Statsminister Lars Løkke Rasmussen understregede i sin tale, at ”alle skal med fra start”. Det er jeg helt enig med ham i. Derfor ærgrer det mig, at statsministeren – igen – misser en gylden mulighed for at give uddannelsessystemet og de unge de helt nødvendige ressourcer, der er brug for, siger LO-formand Lizette Risgaard.
Færre arbejdsløse i august – men stadig ledige hænder28.9.2018 09:40:03 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsløsheden faldt med 600 personer i august 2018, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Der er nu i alt 107.000 bruttoledige, svarende til 3,9 pct. af arbejdsstyrken. Trods den faldende arbejdsløshed er der fortsat mange uden arbejde. ”Vi skal bruge de gode tider til at få alle med”, siger Mette Hørdum Larsen, økonom i LO.
Regeringens valgflæsk giver ikke mere velfærd30.8.2018 11:44:13 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har ikke udsigt til bedre velfærd næste år. Det fremgår af regeringens netop offentliggjorte forslag til finanslov for 2019. ”Nok så mange bløde småpakker op til næste folketingsvalg opvejer ikke regeringens årelange udhuling af danskernes velfærd. Det er det, man kalder valgflæsk”, siger Lizette Risgaard.