Hver ottende kvinde og hver femte mand er barnløs som 50-årig
Bogen giver et samlet overblik over udviklingen i den danske befolkning. Dele af bogens oplysninger er illustreret med infografikker, som gerne må gengives med angivelse af Danmarks Statistik som kilde.
I øvrigt viser bogen blandt andet, at:
- 19.387 ægtepar blev skilt i 2014, og det er det højeste antal nogensinde. Også i 2013 steg antallet kraftigt i forbindelse med en ny lov, der gjorde det muligt at blive skilt uden et halvt års forudgående separation.
- Ægteskabets gennemsnitlige varighed var 12,3 år for de par, der blev skilt i 2014, men flest bliver skilt i det sjette år. I sidste halvdel af 1980’erne blev flest skilt i ægteskabets tredje år.
- Efter fem års fald i børnefødsler var der en lille stigning i 2014, hvor den samlede fertilitet for danske kvinder var på 1,7 børn pr. kvinde. Hvert andet barn blev født uden for ægteskab.
- Vores husstande er blevet mindre over de seneste 30 år og består nu af 2,15 personer mod 2,33 i 1986. Dels består færre husstande af mindst fire personer, dels bor flere alene.
- 72 pct. af alle børn under 18 år bor sammen med begge deres forældre. De unge kvinder flytter tidligere hjemmefra end de unge mænd. Fx er 53 pct. af de 20-årige kvinder flyttet hjemmefra, mens det gælder 40 pct. af mændene.
Publikationen kan hentes gratis på Danmarks Statistiks hjemmeside. Kontakt Annemette Lindhardt Olsen på 39 17 30 13 eller alo@dst.dk for yderligere oplysninger.
Information om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Befolkningen har nu rundet 6 mio.10.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. maj 2025 rundede befolkningen i Danmark 6 mio. indbyggere. I 1973 rundede befolkningen 5 mio., og dermed har det taget 52 år at gå fra 5 til 6 mio. indbyggere.
Næsten halvdelen af beboerne på krisecentre er børn6.6.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
48 pct. af de personer, der var på et krisecenter i perioden 2017-2024, var børn under 18 år, som kom med en forælder. Hvert fjerde af disse børn var 0-2 år, første gang de kom med på krisecenter.
En femtedel af landets boliger har brændeovn5.6.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
19 pct. af de beboede boliger i Danmark har en brændeovn. 4 pct. har en træpilleovn eller et træpillefyr. Fjernvarme er den mest brugte primære opvarmningsform i vores boliger.
1.000 kroner i 50 år28.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1000-kroneseddel, der udgår her ved udgangen af maj, er nok til 10 kg kaffe eller et par gode sko. Da den blev indført i 1975, rakte sedlen til 34 kg kaffe - eller en hel husstands årlige forbrug af fodtøj. Danmarks Statistik ser tilbage på værdien af 1.000 kr.
Syv procent af danske familier har sommerhus15.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De 224.000 familier, der har sommerhus, har højere løn og længere uddannelse end gennemsnittet. Også på andre områder skiller sommerhusejerne sig ud ift. gennemsnittet: Flere har bil, ejer også deres helårsbolig og har et toplederjob.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum