De store familievirksomheder blev finanslovens tabere
20.11.2015 06:00:00 CET | Deloitte | Pressemeddelelse

København, 20. november 2015
Med finansloven for 2016 har regeringen valgt at nedsætte bo- og gaveafgiften for familieejede virksomheder fra 15 pct. til 5 pct. frem mod 2020. Til gengæld fastholdes de omstridte regler om beskatning af generationsskifte til handelsværdi. Et klart tilbageslag for de familievirksomheder, der har store goodwill-værdier og immaterielle anlægsaktiver, mener Deloitte.
”Familievirksomhederne er rygsøjlen i dansk erhvervsliv og har en enorm betydning for samfundsøkonomien. Derfor er det også ærgerligt, at vi ender i en halv løsning, hvor ejerne fortsat ikke kan sikre, at deres virksomhed trygt kan overdrages til næste generation.” siger Thomas Rosquist Andersen.
Særligt de familievirksomheder, der har store goodwill-værdier og store immaterielle anlægsaktiver, bliver hårdt ramt.
”Familievirksomheder har ofte store goodwill-værdier bundet i virksomheden og dermed også en handelsværdi, der langt overstiger egenkapitalen. Selv med en nedsat bo- og gaveafgift er de dårligere stillet end før, da selve beskatningsgrundlaget fortsat er højt,” siger Thomas Rosquist Andersen.
Samtidig er det ekstremt svært at opgøre handelsværdien af en virksomhed præcist, idet der ved et generationsskifte ikke er to uafhængige parter, der bliver enige. Det skaber et øget usikkerhed blandt ejerne, mener Thomas Rosquist Andersen:
”Når man opgør en handelsværdi, er der altid tale om en vurdering, der bygger på en række forudsætninger og skøn, som har stor betydning for den beregnede værdi. Jo større virksomheden er, des mere komplicerede er beregningerne, idet usikkerheden på goodwill-værdien er stor. Dermed bliver det ekstremt svært for virksomhedsejerne at planlægge et generationsskifte. I stedet må man blot gennemføre transaktionen og så efterfølgende krydse fingre for, at SKAT er enige i ens vurdering,” siger han.
Bo- og gaveafgiften nedsættes over en 5 årig periode. Også det giver problemer, vurderer Thomas Rosquist Andersen.
”Den store ændring kommer først i 2018, hvor afgiften sænkes fra 13 pct. til 7 pct. Det betyder, at stort set alle generationsskifter de facto sættes på hold. Kun i de tilfælde, hvor ejeren dør, er man selvsagt nødt til at skifte eller sælge, på trods af at en overdragelse til handelsværdi er meget omkostningstung. Men for langt størstedelen af familievirksomhederne bliver alle generationsplaner nu foreløbig sat på stand-by,” siger han.
Regeringen vil i foråret 2016 fremsætte en konkret model, hvor der indføres værnsregler, så den nedsatte afgift forbeholdes reelle erhvervsvirksomheder og ikke overdragelse af formue i almindelighed. Det præcise indhold af værnsreglerne kendes pt. ikke.
Bo- og gaveafgiften nedsættes over en 5 årig periode således:
2015: 15 pct.
2016: 13 pct.
2017: 13 pct.
2018: 7 pct.
2019: 6 pct.
2020: 5 pct.
Nøgleord
Kontakter
Thomas Rosquist Andersen
Tlf. +45 21 54 32 45
thandersen@deloitte.dk
Alternativt kan også kontaktes:
Ursula Riis
Tlf. +45 30 93 45 44
uriis@deloitte.dk
Billeder
Information om Deloitte
Følg pressemeddelelser fra Deloitte
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Deloitte
Ulrik Linder Jakobsen bliver ny leder af Technology & Transformation i Deloitte Danmark17.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største rådgivning- og revisionshus har fundet den nye chef for deres digitale transformations-forretning. En stærk profil med 17 års erfaring træder op.
Martin Nyrop bliver CEO i Deloitte Danmark6.2.2026 09:55:25 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største revisions- og rådgivningshus får ny administrerende direktør. Martin Nyrop overtager posten fra Christian Jensby, som er udpeget til Group CEO i Rambøll. Det formelle skifte gælder fra dags dato.
Christian Jensby fratræder som CEO for Deloitte Danmark6.1.2026 13:36:05 CET | Pressemeddelelse
Efter 15 år i Deloitte, senest tre år som CEO, stopper Christian Jensby som CEO og tiltræder i stedet i rollen som Group CEO hos Rambøll.
Danske og nordiske virksomheder investerer massivt i AI, men sakker bagud på realisering af værdi4.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nordiske virksomheder afsætter en lige så stor andel af deres budget til kunstig intelligens som virksomheder i resten af Europa. Alligevel oplever de en markant langsommere realisering af forretningsværdi, viser en ny undersøgelse fra Deloitte.
Sammenhængskraft bliver superlimen i den kommende tids oprustning26.11.2025 06:45:00 CET | Pressemeddelelse
Ved at prioritere sammenhængskraft og alliancer kan Danmark og Europa stå stærkere i en forandret verdensorden. Det er hovedbudskabet i en ny rapport om oprustning, som rådgivnings- og revisionshuset Deloitte og tænketanken Kraka udgiver i dag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



