Rapport sår tvivl om energispareaftale – kan være i strid med EU
12.11.2015 08:19:09 CET | Dansk Fjernvarme | Pressemeddelelse
En ny rapport afslører usikkerhed omkring energispareaftalen. Det tyder nemlig på, at tilskuddene fra energispareaftalen udgør en ulovlig statsstøtte, der er i strid med EUs regler, fordi der skjult bliver omfordelt penge fra forbrugerne til erhvervslivet.
Det trækker tråde til PSO-ordningen, der blev underkendt af EU tidligere i år af lignende årsager. Danmark har fået frist til 1. januar 2017 med at omlægge PSO-ordningen, så det ikke længere er en statsstøttet ”køb dansk-ordning”.
- Det er lidt pinligt, at man har ladet energispareordningen køre så lang tid uden at se mere kritisk på den, siger Kim Mortensen, direktør for Dansk Fjernvarme.
- Det giver simpelthen ingen mening for fjernvarmekunderne, at de skal betale for energibesparende tiltag hos erhvervslivet. Det er udelukkende omkostninger, som giver en højere fjernvarmeregning, og hverken kan ses som sparet brændsel hos fjernvarmeværket eller et lavere forbrug hos den enkelte husholdning, siger Kim Mortensen.
Rapporten om energispareordningen er udfærdiget af advokatfirmaet Copenhagen Counsel for Dansk Fjernvarme. Konklusionen er, at ordningen ”formentlig er i strid med reglerne”, og at tilskuddene ”formentlig udgør ulovlig statsstøtte”.
Som der står i rapporten:
”Bidraget til dækning af omkostningerne pålægges al indenlandsk forbrug af energi, uanset om den er produceret i udlandet eller Danmark. Mens tilskuddet til energibesparelserne alene tildeles danske virksomheder, der har indgået aftale med energiselskaberne om energibesparelser.”
Advokatfirmaet anbefaler derfor en nærmere undersøgelse af, om den danske energispareordning er i overensstemmelse med EU-traktaten.
I 2015 anslås den årlige regning for energispareordningen til forbrugerne at blive 2 milliarder kroner. En regning, der ifølge direktør Kim Mortensen er blevet alt for høj.
- Omkostningerne er eskaleret. Mange virksomheder modtager store tilskud for at reducere deres energiforbrug – tilskud, det nu viser sig, måske er ulovlig statsstøtte, siger han.
Nøgleord
Kontakter
Pressekonsulent Mikkel Lysgaard, 2910 3098
Direktør Kim Mortensen, 4021 2220
Vedhæftede filer
Information om Dansk Fjernvarme
Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Sårbart gasmarked: Det er blevet 5000 kroner dyrere at have hus med naturgasfyr20.3.2026 15:19:10 CET | Pressemeddelelse
De høje gaspriser sætter sig nu endnu mere direkte i gasforbrugernes varmeudgifter. Et markedsnotat viser, at det kan betyde minimum en merpris på 5000 kroner for gasforbrugere. Det bør kræve politisk handling.
Folketingsvalg: Sæt forsyningssikkerhed og stabilitet på valgkortet2.3.2026 14:52:48 CET | Pressemeddelelse
Fortsat høje og ustabile gaspriser, krig på det europæiske kontinent og med blot knap 4 år til 2030, hvor vores el- og varmeforsyning skal være helt grøn. Der er rigelig med udfordringer som vores energi- og forsyningssektor skal håndtere. Det kommende Folketing skal sikre stabilitet og sikkerhed, så alle danskere kan få en grøn forsyning og ikke skal frygte strømsvigt og kolde stuer.
CCS skal sikre CO2-reduktioner langt udover 203026.2.2026 11:03:27 CET | Pressemeddelelse
Klimarådet tvivler i sin nye statusrapport på, at klimamålet på 70 procents CO2-reduktion i 2030 vil blive indfriet, blandt andet på grund af CCS-puljens udfald. CCS bør dog stadig spille en væsentlig rolle i at indfri vores klimaambitioner, mener Dansk Fjernvarme.
CCS-pulje lukker med to bydere – godt for klimaet4.2.2026 14:50:15 CET | Pressemeddelelse
Der er nu sat punktum i statens milliardudbud til CCS. Udbuddet lukkede med to bud på CO2-fangst fra henholdsvis en fjernvarmeaktør og industri. En positiv udvikling for CCS i Danmark, men der følger stadig en evaluering og dialog om, hvordan udviklingen kan fortsætte for den grønne omstilling og klimamål, siger Dansk Fjernvarme.
Fortvivl ej! Fjernvarmen sørger for strømmen i juletiden22.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når der skal steges and og brunes kartofler, står fjernvarmens kraftvarmeværker klar til at sikre julefreden ved at sørge for strøm nok til danskerne, så ovnen ikke går ud og induktionskomfuret ikke slukker. For fjernvarmen er meget mere end varmt vand i radiatoren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
