Lolland Kommune

Projekt med læsehund på Nakskov Bibliotek

Del
Mange har allerede hørt om hunde, der er besøgsvenner på plejehjem. Eller hunde, som hjælper børn og voksne med handicap. Menneskets bedste ven kan bruges i rigtig mange sammenhænge af mennesker, der savner en særlig ven eller særlig støtte. Et relativt nyt tiltag herhjemme er de såkaldte læsehunde. Det er hunde, som ved deres blotte tilstedeværelse, ro og opmærksomhed motiverer børn til at træne læsningen. Man har gode erfaringer med konceptet, som nu også skal prøves af i Lolland Kommune med hjælp fra den 14 måneder gamle læsehund Zitta.

Udviklingskonsulent Louise Holmquist fra LollandBibliotekerne fortæller om projektet, der skal køre over det næste halve år:

”Det er svært at sætte fingeren på præcis, hvad det er, der opstår i situationen mellem barnet, som læser, og hunden, som lytter. Omgivelserne har betydning for motivationen, og på biblioteket kan vi skabe et trygt og hyggeligt frirum, hvor læsning ikke bliver en pligt. Det er afslappende, og tiden, roen og nærværet bliver kun forstærket af hunden, som bare lytter og giver dig opmærksomhed”, fortæller Louise Holmquist.

”Hunden fjerner fokus fra en læse-situation, som for nogle børn er alt andet end afslappende og hyggelig. Hunden irettesætter og presser ikke. Den lytter og har al den tid i verden, der skal til. Og det hjælper børnene, kan vi se. Den gode ramme og det gode selskab motiverer børnene til at læse, og det kan give en selvtillid, som også kan smitte af til andre fag.”

Projektet, som skal køre frem til april 2016, er et samarbejde mellem skolesektoren i Lolland Kommune og LollandBibliotekerne. I første omgang deltager fire elever fra 5. klasse i Nakskov i projektet. Fra starten af det nye år får de nogle timer hver uge mulighed for at læse sammen Zitta på Nakskov Bibliotek. Forløbet afsluttes med et diplom med billede af hund og barn, og en lille overraskelse, som skal hjælpe med til at holde motivationen oppe, også når projektet er afsluttet.

Nøgleord

Kontakter

Louise Holmquist
Udviklingskonsulent
LollandBibliotekerne
T: 54 67 75 00
M: louho@lolland.dk

Billeder

Læsehunden Zitta, Lolland Kommune
Læsehunden Zitta, Lolland Kommune
Download
Læsehunden Zitta, Lolland Kommune
Læsehunden Zitta, Lolland Kommune
Download

Links

Information om Lolland Kommune

Lolland Kommune
Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

54 67 67 67http://www.lolland.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Elever som valgte Søllested Skole, da Horslunde Skole lukkede, har fortsat kørsel27.6.2025 10:58:11 CEST | Pressemeddelelse

Klima-, Teknik- og Miljøudvalget har besluttet, at de elever som valgte at starte i Landsbyordningen i Søllested, da skolen i Horslunde lukkede, fortsat kan blive befordret, selvom busrute 774 mellem Horslunde Terminal og Søllested Landsbyordning lukker pr. 29. juni 2025. Ordningen gælder for de elever, som kommer direkte fra den lukkede skole i Horslunde, samt for de elever, der dags dato har ladet sig indskrive i Landsbyordningen i forvisning om, at de kunne køre til skole med bus. Forældrene skal, som hidtil, betale hvad der svarer til buskortet på den tidligere rute. Den særlige aftale om befordring gælder i maksimalt 7 år. Således kan elever, der er indskrevet og starter i 0. klasse efter sommerferien, gøre deres skolegang færdig i Søllested Landsbyordning. Da der er tale om frit skolevalg skal alle eleverne, der benytter ordningen betale et beløb svarende til et almindeligt buskort. Tine Vinther Clausen, der er formand for Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, fortæller: "I forbindel

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye