477 nye frivillige ‘Nabovenner’ på gaden for at sikre en indbrudsfri jul

Tyvenes foretrukne sæson nærmer sig, men i år kan det blive sværere for dem at forstyrre julefreden. Over 400 frivillige danskere har fået nok af indbrud og utryghed, og vil nu gøre en ekstra indsats for at dæmme op for indbrudsbølgen.
Nabovenner er et helt nyt initiativ fra Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag. Nabovennerne er særligt dedikerede nabohjælpere, som skal være med til at nedbringe antallet af indbrud ved at få naboerne til at arbejde sammen om Nabohjælp.
Lone Kølerfeldt fra Herning var den allerførste, som meldte sig som Naboven. Hun har selv oplevet konsekvenserne af indbrud, og vil gerne gøre en indsats for, at det ikke skal ske for andre:
“Jeg kom ind i mit hus og så, at det var fuldstændig ryddet for værdier. Så hørte jeg døren i kælderen smække. Jeg og min søn, som lige var kommet hjem sammen fra arbejde og skole, var skræmt fra vid og sans. Den oplevelse sidder i mig. Så da jeg hørte om Nabovenner, var det helt naturligt for mig at melde mig. Det var slet ikke noget, jeg behøvede tænke over”, fortæller Lone Kølerfeldt.
Frivillige strømmer til
I september blev det muligt at melde sig som Naboven, og på det første døgn meldte 200 frivillige sig. Siden er der kommet yderligere 277 til, så der nu er 477 Nabovenner over hele landet. En succes, som langt overstiger Nabohjælps forventninger, fortæller Sarah Risbøl Jacobsen, kommunikationskonsulent i Nabohjælp.
”Vi er blevet blæst bagover af alle de ildsjæle, som har tid, lyst og energi til at gøre en forskel for deres nabolag. Opbakningen viser os, at vi har ramt et behov hos en masse mennesker derude, som er parate til at gøre en kæmpe frivillig indsats. Aktiv Nabohjælp kan forhindre op mod hvert 4. indbrud, og samtidig ved vi, at Nabohjælp fungerer bedst i de nabolag, hvor der er en ildsjæl, som gør en indsats for at få naboerne med”, siger hun.
I en ny undersøgelse fra Kantar Gallup foretaget for Nabohjælp svarer flere end hver fjerde nabohjælper, at de savner en person i nabolaget, som går i front for Nabohjælp. Samtidig ønsker halvdelen af alle danskerne sig et bedre samarbejde i nabolaget. Men ofte er vi som naboer tilbageholdende med selv at tage initiativ til samarbejde, siger Sarah Risbøl Jacobsen
”Mange oplever det som grænseoverskridende og påtrængende at spørge naboerne, om de vil være med i Nabohjælp. Men rollen som Naboven gør det legitimt at banke på døren og tage snakken, og dermed vil vi få et langt stærkere Nabohjælp, end vi har i dag. Det har vi brug for, da vi i Danmark har et højt indbrudsniveau sammenlignet med vores nabolande, fx Tyskland og Sverige. Hvis Nabovenner bliver udbredt, kan det blive en gamechanger inden for indbrudsforebyggelsen.”
For yderligere information, kontakt:
Reinholdt Schultz, pressekoordinator, tlf.: 26728072
Sarah Risbøl Jacobsen, kommunikationskonsulent i Nabohjælp, tlf. 51327718, srj@dkr.dk
|
Landsdel |
Antal nabohjælpere |
Antal Nabovenner |
|
Nordjylland |
20.524 |
41 |
|
Østjylland |
35.549 |
64 |
|
Vestjylland |
12.924 |
38 |
|
Sydjylland |
28.669 |
62 |
|
Fyn |
17.309 |
44 |
|
Vest- og Sydsjælland |
20.395 |
46 |
|
Østsjælland |
15.806 |
30 |
|
Nordsjælland |
36.174 |
69 |
|
Københavns omegn |
30.477 |
60 |
|
Byen København |
11.504 |
22 |
Fakta
- 58 % af nabohjælperne ønsker, at nabolaget bliver bedre til at samarbejde om Nabohjælp
- 28 % af nabohjælperne mener, der mangler en person i nabolaget, som tager initiativ til Nabohjælp og andre indbrudsforebyggende tiltag.
- 53 % af nabohjælperne mener, at Nabohjælp har bidraget til mere tryghed i nabolaget.
Kilde: Kantar/Gallup, 2021
Bliv Naboven i Nabohjælps app
Som Naboven får du din egen profil i Nabohjælps app. Her kan du vælge det område, du vil være Naboven for. Fra din Naboven-profil kan du sende beskeder til alle nabohjælpere i dit område, og nabohjælperne kan kontakte dig, hvis de har spørgsmål.
Som Naboven får du et grundigt introduktionsforløb, materialer til uddeling og masser af inspiration til at styrke nabohjælpen og naboskabet der, hvor du bor.
Appen kan downloades i App Store: https://www.apple.com/dk/ios/app-store/
eller i Google Play: https://play.google.com/store
Hvad er Nabovenner
- Nabovenner er særligt dedikerede nabohjælpere, som tager en tørn for at forebygge indbrud og øge trygheden i eget nabolag.
- Man melder sig som Naboven i Nabohjælps app. Herefter vælger man det område i nabolaget, man vil være Naboven for.
- Nabovenner har deres egen profil i appen, hvorfra de kan kommunikere direkte til nabohjælpere i nabolaget – og omvendt.
- Nabovenner modtager en velkomstpakke med bl.a. ID-kort og materialer til uddeling.
Læs mere: www.nabohjaelp.dk/naboven
Fire råd til at undgå indbrud i vinterhalvåret
1) Sig hej til alle du møder i nabolaget. Både dem du kender, og dem du ikke kender.
2) Sæt sensorstyret lys op udendørs, og tænd lyd med timer indendørs, når du ikke er hjemme.
3) Få huset til at se beboet ud, mens du er væk. Lad opvasken stå, lad legetøjet ligge fremme og fjern dine værdier fra vinduerne, så tyven ikke spotter dem.
4) Aftal feriehjælp med naboen, hvis du skal væk i julen.
Nøgleord
Kontakter
Sarah Risbøl JacobsenKommunikationskonsulent
Tlf:51327718srj@dkr.dkBilleder



Links
Information om Det Kriminalpræventive Råd
Det Kriminalpræventive Råd arbejder for at forebygge kriminalitet og skabe et tryggere samfund.
Følg pressemeddelelser fra Det Kriminalpræventive Råd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kriminalpræventive Råd
Højsæson for indbrud: Vær opmærksom på naboernes huse, når du alligevel lufter hunden3.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vi har dem alle sammen i vores nabolag. De går derude hver dag. I regn og slud. I lys og mørke. Altid trofaste, klar til en hilsen og med snuden i sporet. Bringer naboer sammen og får skabt liv mellem husene ved at invitere deres ejere på gåtur hver eneste dag. En ny kampagne hylder landets mange hundeluftere, der netop gør en ekstra forskel ved at være synlige og opmærksomme i nabolaget – noget, der er særligt vigtigt her i den mørke tid. Sådan lyder det fra Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag.
Danmark er vært for stor EU-konference om digital svindel27.11.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Digital svindel fylder mere og mere på tværs af Europa. Som en del af Danmarks EU-formandskab, samler Det Kriminalpræventive Råd derfor i samarbejde med dansk politi eksperter, fagfolk og repræsentanter fra hele Europa til en stor konference om forebyggelse af digital svindel. EU-landene vil bl.a. præsentere deres bedste forebyggende indsatser, og Europas bedste kriminalpræventive projekt kåres.
Samarbejdet om at lukke Pusher Street vinder Den Kriminalpræventive Pris 202520.11.2025 14:17:19 CET | Pressemeddelelse
Et samarbejde mellem Christiania og myndigheder om at forandre Pusher Street og gøre op med den kriminalitet og utryghed, der i årevis har kendetegnet stedet, vinder Den Kriminalpræventive Pris 2025. Justitsminister Peter Hummelgaard overrakte i dag prisen og 50.000 kr. til forebyggelse af kriminalitet.
Ny rapport: hård og dominant sex er udbredt blandt unge – det kræver nyt fokus på samtykke22.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste unge har prøvet hård og dominant sex, f.eks. at slå, tage kvælertag eller hive i håret. Blandt dem har 28 pct. oplevet, at den seksuelle adfærd ændrede sig i en hård og dominant retning, så de ikke længere havde lyst til at fortsætte – men af de godt 80 pct., der sagde fra, fortsatte adfærden for hver femte. Det viser en ny undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd. Det understreger, at der er brug for langt mere oplysning og dialog om, hvordan unge sikrer samtykke i forbindelse med hård og dominant sex.
Ny rundspørge: Dårlig belysning skaber utryghed i flere af landets kommuner30.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Knap halvdelen af de kommuner, der har deltaget i en ny rundspørge, fortæller, at de inden for de seneste par år har oplevet utryghed i det offentlige rum som følge af dårlig belysning. Det Kriminalpræventive Råd lancerer nu et nyt casekatalog, der skal inspirere kommuner til at arbejde med bedre belysning, så kriminalitet forebygges, og trygheden øges.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
