
Harald Børsting hylder den danske model
– Den danske model er vores fundament. Den danske model er vores nøgle til lighed, stolthed og fællesskab. Den danske model er vores platform, hvorfra vi påvirker samfundsudviklingen.
Sådan lød Harald Børstings vigtigste budskab, da han i sin sidste beretning som formand for LO gik på talerstolen på kongressen i Aalborg.
I beretningen fremhævede Harald Børsting blandt andet erhvervsskolereformen, beskæftigelsesreformen, de mange initiativer mod social dumping og indsatsen for et bedre arbejdsmiljø som mærkbare resultater, der er udsprunget af forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter og det politiske system.
Derudover pegede han på resultaterne af Dagpengekommissionens arbejde og det få dage gamle dagpengeforlig, som – på trods af tidsler – sikrer Danmark et nyt og bedre dagpengesystem.
Trepartsforhandlinger
LO-formanden skitserede også optakten til de kommende trepartsforhandlinger med regeringen. Her krediterede hans Lars Løkke for modet til at satse på en stor trepartsaftale, men han gjorde det også klart, hvor faldgruberne kan opstå.
– Målsætningerne er vi enige med regeringen i. Vi er enige i, at færre skal være på overførselsindkomst. Vi er enige i, at der skal skabes vækst og private job. Og vi er enige i, at vi skal have flygtninge og indvandrere integreret på arbejdsmarkedet. Men hunden ligger altid begravet i detaljen. Eller sagt på en anden måde: Vi er enige om målsætningerne. Men vi har måske forskellige opfattelser af, hvordan de bedst nås, fastslog Harald Børsting.
Noget for nogen
Efter otte år som LO’s formand – og i alt 41 år som tillidsmand – var det en stolt Harald Børsting, som trådte ned fra talerstolen.
Han takkede for tilliden og for fællesskabets evne til at ændre hverdagen til det bedre for de danske lønmodtagere.
– Vi har altid stået bag medlemmerne, udfordret dem og gået foran. Vi har altid fået de bageste med. Vi har aldrig troet på konceptet om ”noget for noget”. Nej, vi har været sat i verden for at gøre ”noget for nogen”, understregede Harald Børsting.
Kongressen vælger hans afløser på tirsdag.
For yderligere information kontakt Stine Luise Hansen på telefon: tlf. 23 35 83 70.
Information om LO • Landsorganisationen i Danmark
Følg pressemeddelelser fra LO • Landsorganisationen i Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LO • Landsorganisationen i Danmark
1000 fagforeningsfolk sætter kursen i København6.11.2018 11:25:29 CET | Pressemeddelelse
Søndag den 2. december mødes flere end 1000 fagforeningsfolk fra hele verden i København for at sætte kursen for de næste fire års kamp for bedre rettigheder for verdens lønmodtagere. For første gang nogensinde er Danmark vært for den internationale fagbevægelses kongres, ITUC. Kongressens slogan er ”Building Workers Power – Change the Rules”.
Vores nye navn er: Fagbevægelsens Hovedorganisation!26.10.2018 11:45:54 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 80 fagforbund og i alt 1,4 millioner lønmodtagere har fået nyt navn og logo pr 1. januar 2019. LO og FTF besluttede i foråret at fusionere fra årsskiftet, og i dag har hovedbestyrelsen i den nye hovedorganisation besluttet navn og logo. Fagbevægelsens Hovedorganisation bliver navnet.
Brug den gyldne mulighed vi har til at få alle med2.10.2018 17:25:01 CEST | Pressemeddelelse
– Statsminister Lars Løkke Rasmussen understregede i sin tale, at ”alle skal med fra start”. Det er jeg helt enig med ham i. Derfor ærgrer det mig, at statsministeren – igen – misser en gylden mulighed for at give uddannelsessystemet og de unge de helt nødvendige ressourcer, der er brug for, siger LO-formand Lizette Risgaard.
Færre arbejdsløse i august – men stadig ledige hænder28.9.2018 09:40:03 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsløsheden faldt med 600 personer i august 2018, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Der er nu i alt 107.000 bruttoledige, svarende til 3,9 pct. af arbejdsstyrken. Trods den faldende arbejdsløshed er der fortsat mange uden arbejde. ”Vi skal bruge de gode tider til at få alle med”, siger Mette Hørdum Larsen, økonom i LO.
Regeringens valgflæsk giver ikke mere velfærd30.8.2018 11:44:13 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har ikke udsigt til bedre velfærd næste år. Det fremgår af regeringens netop offentliggjorte forslag til finanslov for 2019. ”Nok så mange bløde småpakker op til næste folketingsvalg opvejer ikke regeringens årelange udhuling af danskernes velfærd. Det er det, man kalder valgflæsk”, siger Lizette Risgaard.