BØRNEfonden

Danskere vil have virksomheder til at investere i Afrika

Del
Hver tredje dansker mener, at danske virksomheder bør skrue op for investeringer i Afrika. Særligt danskere der støtter velgørenhed er positive for virksomheds- investeringer, viser befolkningsundersøgelse fra Norstat.

Står det til danskerne, så bør virksomheder fremover rette blikket mere mod Afrika. I en ny befolkningsundersøgelse fra Norstat svarer 37 procent, at danske virksomheder skal øge deres investeringer i landene i Afrika. Kun 16 procent af deltagerne siger nej til flere investeringer i Afrika.

Det er vand på BØRNEfondens mølle, hvor CEO Bolette Christensen ser danske virksomheder som en vigtig medspiller i Afrika. Da verden i september vedtog de nye 2030-mål, estimerede FN, at det vil koste 4500 mia. dollar om året at nå målene, og at udviklingsmidlerne kan levere ca. 10 procent. Resten skal findes andre steder – blandt andet i virksomhederne.

- Virksomhederne har en forrygende chance for at gøre en god forretning og samtidig blive morgendagens helte på udviklingsscenen. De kan være med til at skabe lokal udvikling og hårdt tiltrængte arbejdspladser i nogle af verdens fattigste lande, og den mulighed håber jeg, at flere virksomheder griber, siger CEO i BØRNEfonden, Bolette Christensen.

Udvikling gennem forretning
Ifølge Norstat-undersøgelsen er ønsket om øgede investeringer forstærket blandt de danskere, der allerede støtter velgørende arbejde. I denne gruppe mener 46 procent af de adspurgte, at danske virksomheder bør øge engagementet i Afrika, mens det for den modsatte gruppe, der ikke støtter velgørenhed, kun er 27 procent.

To svar går igen, når deltagerne begrunder hvorfor virksomhederne skal investere i Afrika: 74 procent svarer, at ”investeringer fremmer udvikling i Afrika”, mens 45 procent mener, ”det kan blive en god forretning”.

- Mange NGO-er har lagt virksomhedsforskrækkelsen bag sig, og vi og andre ser virksomheder som en ressource, som kan bidrage. Den opfattelse tror jeg, at mange danskere også har, siger Bolette Christensen.

Samarbejder med NGOer
Ifølge BØRNEfondens CEO Bolette Christensen kan danske udviklingsorganisationer i fremtiden spille en ny rolle i samarbejdet med virksomhederne. BØRNEfonden har arbejdet 20 år i Vestafrika, og kan derfor være med til at ’klæde virksomhederne på’ til at arbejde i de lande, hvor organisationen er til stede.

- Vi har lokalt kendskab til markedsmuligheder og netværk blandt relevante aktører, som er afgørende for virksomheder, som skal starte en forretning op. Det er oplagt, at NGO’er og virksomheder i fremtiden skal arbejde tættere sammen, siger Bolette Christensen.

Mere om undersøgelsen:
Undersøgelsen og uddybende kommentarer fra CEO Bolette Christensen kan fås gennem pressemedarbejder Rasmus Holm Thomsen 6126-6701 / rht@bornefonden.dk 

Information om BØRNEfonden

BØRNEfonden
BØRNEfonden
Otto Mønsteds Gade 5
1571 København V

70 22 12 11http://bornefonden.dk/

Følg pressemeddelelser fra BØRNEfonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra BØRNEfonden

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye