
Sofie Gråbøl bliver ambassadør i BØRNEfonden

”Vi ønsker alle det bedste for vores børn – uanset hvem og hvor i verden vi er.”
Med de ord træder skuespilleren Sofie Gråbøl ind i en ny rolle som ambassadør for BØRNEfonden, der arbejder for at give børn, unge og lokalsamfund i nogle af Vestafrikas fattigste lande en fremtid med muligheder.
”Jeg har for nylig besøgt Togo og på nært hold oplevet BØRNEfondens arbejde med at opbygge bedre sundhed, uddannelse og jobskabelse. Det var berigende med egne øjne at se, hvordan mange års indsats i landsbyerne kan bane vejen for en bæredygtig fremtid.
Det giver dyb mening for mig at være med til at skabe de basale muligheder for, at børn og unge i nogle af de fattigste lande i Afrika får et liv med plads til at drømme om fremtiden. Det er børn, som ikke er lige så heldigt stillet som børn herhjemme.
Jeg har i en årrække været sponsor for et barn i Afrika gennem BØRNEfonden, og jeg har oplevet, hvor stor en forskel jeg kan gøre i hendes liv.
Jeg håber, jeg som ambassadør kan være med til at sætte fokus på alt det gode arbejde, BØRNEfonden udfører i Afrika, og jeg håber, jeg kan være med til at inspirere andre til at støtte BØRNEfonden,” siger Sofie Gråbøl.
Stort engagement
”Vi er både taknemmelige og stolte over, at en personlighed som Sofie Gråbøl vil være med til at synliggøre vores arbejde,” siger BØRNEfondens CEO Bolette Christensen.
”Sofie Gråbøl er et engageret menneske, som har hjertet med, når hun stiller op for en sag. Private sponsorer som Sofie er rygraden i BØRNEfonden med deres faste månedlige bidrag til ca. 60.000 sponsorbørn, som sammen med deres familier får mulighed for en bedre fremtid. Med Sofies hjælp kan vi skabe endnu større opmærksomhed om privates mulighed for at støtte udviklingsarbejde,” siger Bolette Christensen.
BØRNEfonden har flere andre ambassadører, som på forskellig vis støtter arbejdet med at skabe en fremtid for børn og lokalsamfund i Afrika.
Tv-værten Bubber besøgte sidste år Kap Verde og oplevede de gode resultater, BØRNEfonden har opnået siden 1988. Soul- og gospelsangerinden Marie Carmen Koppel optræder ved koncerter til fordel for BØRNEfonden, senest ved Kulturnatten i fredags. Både Bubber og Marie Carmen Koppel har lagt stemmer til BØRNEfondens reklamefilm.
Med 200 mio. kr. i årlige indtægter, ca. 60.000 sponsorbørn og over 700 medarbejdere er BØRNEfonden Danmarks største udviklingsorganisation baseret på privat-indsamlede midler.
Fotos: Sofie Gråbøl i Togo, August 2015.
MÅ BENYTTES MOD KREDITTERING: Fotos: Tine Harden
For yderligere informationer:
Gerhard Dall, Head of Communications & Public Affairs, kan kontaktes på:
3056-3072 / gd@bornefonden.dk
Billeder
Information om BØRNEfonden
Følg pressemeddelelser fra BØRNEfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BØRNEfonden
Dansk tv-vært sparker de unge i gang21.6.2018 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En helt ny podcast om FN’s 17 Verdensmål skal gøre op med, at det kun er et fåtal af de unge danskere mellem 18 og 25 år, som kender til og engagerer sig i den fælles plan for en mere bæredygtig verden. Derfor sætter PlanBørnefonden jagten ind på en bedre verden sammen med radio-, tv- og podcastværten Esben Bjerre.
Royal designer og blogger bringer Vestafrika ind på den røde løber3.5.2018 10:28:28 CEST | Pressemeddelelse
Blogger Mette Marie Lei Lange kommer til at stå ud på den røde løber til Elle Style Awards i aften. Hun kommer nemlig i en kjole, som kjoledesigneren Jesper Høvring har syet ud af stof, som twinpeaks.dk-bloggeren har med hjem fra sin rejse med Plan BØRNEfonden til det lille vestafrikanske land Benin.
BØRNEfonden takker af i Kap Verde19.1.2018 08:59:19 CET | Pressemeddelelse
Efter 28 års udviklingsarbejde i Kap Verde trækker BØRNEfonden sig nu ud af den lille østat i Atlanterhavet. Organisationens ambassadør, tv-værten Bubber, har netop besøgt landet for med egne øjne at se den forskel, som BØRNEfonden og organisationens støtter har gjort.
Plan og BØRNEfonden slår kræfterne sammen i ny organisation4.12.2017 12:00:05 CET | Pressemeddelelse
Plan Danmark og BØRNEfonden fusionerer for at skabe større indflydelse og forandring for børn og unge i Afrika. Sammenlægningen gør ”Plan BØRNEfonden” til den største privatfinansierede udviklingsorganisation i Danmark.
TOPMØDE I SENEGAL: Byt brudekjoler ud med skoleuniformer24.10.2017 08:44:42 CEST | Pressemeddelelse
I disse dage finder verdens første topmøde mod børneægteskaber sted i det afrikanske land Senegal. I Danmark bliver vi gift på grund af kærlighed. Men mange steder i verden er der intet romantisk ved ægteskabet. I de værste tilfælde er der tale om børn, som bliver gift, ude af stand til at rumme de følelser og forventninger, der følger med et ægteskab.