Invitation til pressemøde på KONG ARTHUR i Ulvedalene

Det Kongelige Teater afholder pressemøde på KONG ARTHUR onsdag den 21. oktober klokken 10:00-11:30 på Restaurant Piil & Co i Dyrehaven.
Her afsløres det, hvem der skal spille Kong Arthur, dronning Guinnevere, Merlin og alle de andre elskede roller i det legendariske eventyr.
Mød alle stjernerne, instruktøren og få meget mere at vide om forestillingen, der traditionen tro foregår under åben himmel på Danmarks største scene.
Det Kongelige Teater byder på let morgenmad og masser af gode fotomuligheder. Pressen er velkommen fra klokken 9:30.
Af hensyn til plads og traktement modtager vi meget gerne tilmelding på forhånd.
Tilmelding og pressehenvendelser til:
Christian Bækholm
Presseansvarlig, skuespillet
+45 20 14 96 46
chba@kglteater.dk
Eventyr i bredformat for hele familien
Tre år efter kæmpesuccesen Robin Hood er Det Kongelige Teater klar med den syvende udendørsforestilling i Ulvedalene. I sommeren 2016 vil legenden om KONG ARTHUR indtage Dyrehaven med et spektakulært actionbrag, hvor troldmænd, riddere, skønne dronninger og kolossale kulisser sætter scenen for kampen mellem det gode og det onde.
Hver aften er der plads til 3600 publikummer i alle aldre. De vil opleve højspændt drama, drabelige slag og magisk underholdning i det helt store format med kæmpe scenografi, vilde kostumer og mere end 200 medvirkende på scenen i skikkelse af skuespillere, heste, statister og meget mere, som vi endnu ikke kan afsløre.
Instruktør Heinrich Christensen sætter i scene, dramatiker Jokum Rohde har skrevet manuskript, Palle Steen Christensen skaber scenografien og Ida Marie Ellekilde står for kostumer.
Kørselsvejledning til Restaurant Piil og Co:
Adresse: Restaurant Piil & Co. Kirsten Piils Kilde. Dyrehaven 7. 2930 Klampenborg.
- Kommer I med taxa, er det tilladt at køre helt til døren gennem Kongeporten ved
Dyrehavsbakkens parkeringsplads.
- Kommer I med offentlig transport, er der ca. 10 min. gang til og fra Klampenborg Station.
- Kommer I i egen bil, er der gode parkeringsforhold ved Klampenborg Station og Dyrehavsbakken.
- For tv-hold er det tilladt at køre helt til døren og parkere bagved restaurant Piil & Co. mod søen.
Koordinater: 55°46'38.0"N 12°34'14.8"E
Kontakter
Christian BækholmPR og presseansvarlig, skuespil
Tlf:+45 20 14 96 46chba@kglteater.dkBilleder
Information om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Fire nye solister udnævnt i Den Kongelige Ballet6.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Balletchef Amy Watson afslutter sæsonen med fire nye udnævnelser.
Over 100.000 børn og voksne har besøgt Det Kongelige Teaters magiske teaterlegeplads27.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden september 2021 har Postyrium på hjul, Det Kongelige Teaters mobile oplevelsesunivers for børn, lagt vejen forbi udvalgte byer over hele landet, og nu har over 100.000 børn og deres voksne besøgt den magiske teaterlegeplads.
Unge tager ordet – og scenen – på grundlovsdag22.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 5. juni forvandles Skuespilhusets foyer til en levende demokratisk scene, når Talerskolen Røst og Det Kongelige Teater inviterer til en anderledes markering af grundlovsdag – med unge talere, korsang, scenekunst og sanselige smagsoplevelser.
Oplev Kongelig sommerballet fra Vrå til Stege15.5.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kongelig sommerballet er en elsket tradition, hvor Den Kongelige Ballet opfører en stribe gratis forestillinger i hele landet – under åben himmel i smukke, historiske omgivelser.
To af Nordens store kunstnere mødes i ny opera9.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nobelprismodtageren Jon Fosse og en af Danmarks mest betydningsfulde komponister Bent Sørensen forener ord og musik i ASLE OG ALIDA – en ny, dansk-norsk opera om tro, håb og kærlighed på Operaens Store Scene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum