46 borgere i Gladsaxe klar til at blive tobaksfri

Gladsaxe Kvitter Tobakken er et tobaks- og rygestopforløb for alle, der ønsker at stoppe med at ryge, bruge snus eller andre former for tobak.
Det centrale i forløbet er, at man gennemfører forløbet i fællesskab med andre. Derfor er forløbets slogan ”Vi gør det sammen – Gladsaxe Kvitter Tobakken”.
- Vi har designet et forløb, hvor vi har samlet de bedste værktøjer, den nyeste viden og de dygtigste rygestoprådgivere. Derudover kan man få støtte og inspiration fra de øvrige deltagere, der også gerne vil være røg- eller tobaksfri. Det har vi blandt andet haft god erfaring med i et forløb, vi har gennemført i Høje Gladsaxe, hvor 90 procent af deltagerne var røgfri ved kursets afslutning, siger seniorkonsulent Gitte Holm fra Gladsaxe Kommune.
Forløbet foregår som caféarrangementer, hvor deltagerne bliver inddelt i hold. Holdene kan hjælpe hinanden med at holde fast i ryge- og tobaksstoppet, og det er muligt at snakke med hinanden og sin faste rygestoprådgiver. Der er hver gang inspirerende oplæg med emner, der blandt andet passer til, hvor risikoen for at falde tilbage til tobakken er størst. Hver gang trækkes der også lod om gavekort til oplevelser, og når kurset slutter er der en præmie til det hold, hvor flest er røgfri. Alle møder foregår i kantinen på toppen af Gladsaxe Rådhus.
Modig beslutning
Gladsaxes borgmester var mødt op i rådhusets kantine for at ønske deltagerne held og lykke.
- Vores deltagere er modige. Jeg ved som ex-ryger, at beslutningen om at blive røgfri i virkeligheden kan være det allersværeste ved at blive røgfri. Nu håber jeg, at alle holder ved, støtter hinanden og får god inspiration til at stoppe med at ryge og bruge tobak, siger borgmester Trine Græse.
Røgfri fremtid
Gladsaxe Kommune er medlem af Røgfri Fremtid, som er et partnerskab startet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse.
Det fælles mål er, at børn og unge i 2030 er røgfri, og at der er maksimalt fem procent af borgere over 18 år, der ryger. Lige nu ryger 16 procent af Gladsaxes borgere over 18 år.
- I Gladsaxe ønsker vi en røgfri fremtid for vores borgere. Derfor tilbyder vi alle, der ryger cigaretter, pibe, E-cigaretter eller bruger snus, hjælp til at holde op. Både for deres egen skyld, og for at de kan være gode rollemodeller for børn og unge, så de ikke begynder at ryge, siger Trine Græse.
Læs mere om forløbet på gladsaxe.dk/gladsaxekvittertobakken
Du kan finde alle tilbud om tobaks- og rygestop på www.gladsaxe.dk/rygestop
Fakta:
Tre ud af fire ønsker at stoppe
Tre ud af fire tobaksbrugere ønsker at stoppe ifølge Sundhedsstyrelsen.
16 procent af Gladsaxes borgere er afhængig af rygning
Tobak er stærkt afhængighedsskabende, og ifølge Sundhedsprofilen fra 2018 er 16 procent af borgerne i Gladsaxe Kommune afhængige af rygning. De seneste årtier er antallet af rygere faldet markant, dog er udviklingen stagneret de sidste fire år. Samtidig er flere unge begyndt at ryge og bruge snus.
90 procent blev røgfri i Høje Gladsaxe
Ved et lignende forløb i Høje Gladsaxe blev hele 90 procent af deltagerne røgfri.
Kontakter
Seniorrådgiver Gitte Holm, Social og Sundhedsforvaltningen, Gladsaxe Kommune, mobil: 24 76 66 21
Borgmester Trine Græse via Kommunikationschef Ulla Baden, mobil: 22 76 56 22 eller mail: ulla.baden@gladsaxe.dk
Billeder

Information om Gladsaxe Kommune
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der indarbejdede FN’s verdensmål i sin kommunestrategi. Med verdensmålene som ramme arbejder Gladsaxe for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed samt en grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt. Gladsaxe Kommune har ca. 69.000 indbyggere og grænser op til København, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Furesø og Herlev kommuner.
Du kan læse mere om Gladsaxe Kommune på gladsaxe.dk.
Følg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
20 millioner i lønløft til Gladsaxes pædagoger og sosu’er27.6.2025 13:39:03 CEST | Pressemeddelelse
En ny aftale mellem Gladsaxe Kommune, BUPL og FOA sikrer pædagoger i børnehuse, sosu-assistenter og – hjælpere samt sygehjælpere i Gladsaxe Kommune et samlet lønløft på 20 millioner kroner årligt.
Helt unikt idrætsanlæg i Gladsaxe har fået fuld finansiering26.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nordea-fonden har netop uddelt 3,5 millioner kroner til et nyt slagsportscenter og pitstop i Gladsaxe. Dermed er finansieringen af det unikke idrætsanlæg, som er placeret under Hillerødmotorvejen, helt på plads.
Gladsaxe laver særlig indsats for gravide med højt BMI23.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe er blandt de første kommuner, hvor gravide borgere får hjælp til at stabilisere deres vægt, hvis de har et BMI over 30.
Gladsaxe ansætter en socialsygeplejerske22.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune ansætter en socialsygeplejerske for at styrke indsatsen i forhold til socialt udsatte borgere ved at tilbyde sygeplejefaglig støtte og brobygning mellem de forskellige aktører på sundheds- og socialområdet.
Gladsaxe sætter nye retningslinjer for brug af skærme i skolerne10.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye retningslinjer for Gladsaxes skoler brug af iPads og computere i undervisningen tager udgangspunkt i anbefalinger fra lærere, elever og forældre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum