457 idéer realiseret med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond
Forskning er afgørende for at løse samfundets udfordringer, og Danmarks Frie Forskningsfond har investeret 1,4 mia. kr. i at gøde, vande og støtte hele forskningens økosystem, hvorfra fremtidens vigtige nybrud skal komme - i 2022 gennem 457 bottom-up drevne, nye forskningsidéer.
”Fonden har været med til at sikre gode betingelser for fri, nysgerrighedsdreven forskning, som giver de dygtigste forskere mulighed for at forfølge deres bedste idéer til gavn for hele samfundet,” siger bestyrelsesformand Maja Horst.
LINK: LÆS ÅRSRAPPORTEN 2022 HERForskere har i 2022 sendt 3.100 ansøgninger til Danmarks Frie Forskningsfond og i alt ansøgt om 10,7 mia. kr. Det har givet en samlet succesrate på 13 % målt på beløb, dvs. andelen, det bevilgede beløb i alt udgør af den samlede ansøgningssum.
Dyk ned i succesrater, nye kliniske forskningsprojekter, reportage fra fondens forskningskonference om nybrud i forskningen og meget andet i Danmarks Frie Forskningsfonds årsrapport 2022.
Forskningsidéer, der gør en forskel
En af de større opgaver for fonden i 2022 var at uddele midler til de to politisk fastsatte temaer: "Grøn forskning" og "Styrket klinisk og uafhængig forskning". Midlerne til de to temaer blev uddelt gennem åbne og bredt formulerede opslag, der gav gode rammer for at få de bedste forskere til at bidrage med deres egne originale idéer. Resultatet var et væld af gode ansøgninger og hele 95, excellente forskningsprojekter, der fik bevilling. Projekter, der vil komme til at gøre en konkret forskel for mange danske patienter og for den grønne omstilling i det hele taget.
I forbindelse med aftalerne om forskningsreserven 2023 har fonden endnu et år fået ansvar for at uddele midler til nybrudsskabende forskningsidéer indenfor flere politisk fastsatte og tematiserede forskningsområder, nemlig til grøn forskning, klinisk forskning og forskning i børn og unge, psykiatri og erhvervsuddannelser.
Nøgleord
Kontakter
Jesper RisomKontorchef
Tlf:+45 23 63 94 10jspr@ufm.dkJakob Nedergaard MortensenOmrådeleder
Tlf:+45 72 31 82 04janm@ufm.dkKaren Marie Bjørnstrup VølundKommunikation og presse
Tlf:+45 72 31 89 31kmbv@ufm.dkBilleder
Links
Information om Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) finansierer forskning af højeste internationale kvalitet og styrker den excellente forskning i Danmark. Fonden investerer i risikovillig forskning, der er baseret på forskernes idéer inden for og på tværs af videnskabelige områder, uafhængigt af politiske og strategiske satsninger.
DFF fremmer internationalisering af forskningen og styrker det unge talent såvel som den erfarne forsker. Herudover yder fonden forskningsfaglig rådgivning til minister, Folketing og det øvrige danske og internationale forskningslandskab. Det sker med baggrund i ekspertise og faglig diversitet gennem fondens 84 bestyrelses- og rådsmedlemmer, der alle er anerkendte og aktive forskere.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Ny forskning skal styrke viden om Arktis19.12.2025 09:05:00 CET | Pressemeddelelse
Arktis forandrer sig hurtigt, ved vi, og behovet for ny viden om regionens miljø, samfund og levevilkår er vigtig. Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond får syv forskere nu mulighed for at dykke ned i centrale spørgsmål og på den måde opbygge kapacitet i Arktis.
23 dygtige forskere skal udvikle deres idéer under Inge Lehmann-programmet11.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond får 23 forskere mulighed for at dykke ned i deres egen forskningsidé og udvikle deres potentiale som selvstændige forskningsledere. Midlerne er givet under Inge Lehmann-programmet, som er målrettet forskere på de tidligere karrieretrin.
Ny viden om antisemitisme i en kompleks samtid10.12.2025 09:17:18 CET | Pressemeddelelse
I et nyt forskningsprojekt skal Sofie Lene Bak fra Københavns Universitet etablere et forum for studier i antisemitisme, der bl.a. skal se på spørgsmålene; hvordan kommer antisemitisme til udtryk i dag, hvilke mekanismer ligger bag, og hvordan har historiske forhold indflydelse på nutidens tendenser?
Kvanteforskning i Danmark styrkes med fem nye postdocs9.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har uddelt knap 10,5 mio. kr. til fem yngre forskere, der nu får mulighed for at deltage i et forskerudvekslingsprogram for postdocs på kvanteområdet. Målet er at styrke internationaliseringen af dansk forskning på kvanteområdet.
6,5 mio. kr. til humanistiske tidsskrifter og styrket samarbejde mellem danske forskningsmiljøer5.12.2025 08:55:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond støtter udbredelsen af humanistisk forskning samt styrket samarbejde mellem danske forskningsmiljøer med knap 6,5 millioner kroner til ’Tidsskrifter’ og ’Eksplorativt Netværk’. Otte videnskabelige tidsskrifter og syv nytænkende netværk har fået bevilling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
