Behandling af patienter med spiseforstyrrelser styrkes
Partierne i regionsrådet har indgået en budgetaftale for 2016. Aftalen betyder blandt andet en styrkelse af flere specialiserede tilbud i psykiatrien med sengepladser og opnormering.
- Det er glædeligt, at vi har fundet plads i den nye budgetaftale til at vedtage en række forbedringer indenfor psykiatrien. Med øget fokus på retspsykiatrien, flere sengepladser til patienter med spiseforstyrrelser og en længe ventet psykiatrisk speciallæge på Bornholm, har vi givet psykiatrien et godt løft, siger Sophie Hæstorp Andersen (S), regionsrådsformand i Region Hovedstaden.
Retspsykiatri og spiseforstyrrelser
Psykiatrisk Center Sct. Hans får fra 2016 11 mio. kroner årligt til at opnormere 10 pladser til retspsykiatriske patienter, og sikrer dem dermed et bedre og mere målrettet tilbud. Samtidig skaber det tryghed hos de øvrige patienter i psykiatrien.
Der er også enighed om at styrke behandlingen af patienter med spiseforstyrrelse. Derfor oprettes fire nye intensive senge på Psykiatrisk Center Ballerup. Den årlige bevilling er på otte millioner kroner og skal sikre, at flere svært syge patienter får adgang til at få intensiv behandling.
Derudover er der bevilget 0,9 mio. kroner til at etablere en ekstra psykiatrisk deltids speciallægepraksis på Bornholm.
Omprioriteringer i psykiatrien
For at bidrage til finansieringen vil der blandt andet blive gennemført besparelser på administrationen, og et femdøgns-afsnit for neuro-rehabilitering omdannes til et ambulant tilbud. Det betyder så samtidig, at psykiateren kommer ud til patienten på den neurologiske afdeling, ud i hjemmet eller i kommunens tilbud, fremfor at patienten skal indlæggelse på en psykiatrisk afdeling.
”En række svært syge mennesker har behov for viden og behandling fra både det somatiske og psykiatriske område. Deres sygdomme ligger i grænselandet. Derfor lægger vi op til en tætter koordinering mellem somatikken og psykiatrien. Det er vigtigt, at det er patientens situation, der styrer indsatsen, siger regionrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).
Psykiatriudvalget skal i 2016 fremlægge en treårig plan for den igangværende omstilling i psykiatrien med henblik på at udbygge og udvikle den ambulante kapacitet, styrke fagligheden, nedbringe brugen af tvang og sikre en effektiv anvendelse af ressourcerne.
Yderligere informationer:
Socialdemokraterne: Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen, via Region Hovedstadens pressetjeneste, tlf. 70 20 95 88
Venstre: Martin Geertsen, mobil 20 10 42 42
Det Konservative Folkeparti: Karsten Skawbo-Jensen, mobil 51 31 69 36
Dansk Folkeparti: Henrik Thorup, mobil 40 40 81 88
Det Radikale Venstre: Charlotte Fischer, mobil 31 25 96 55
Socialistisk Folkeparti: Lise Müller, mobil 28 96 40 30
Liberal Alliance: Niels Høiby, mobil 40 46 35 32
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Hørepatienter skal have moderne rammer og flytte til Glostrup20.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet tilsluttede sig tirsdag et forslag om, at hørepatienter flyttes fra Bispebjerg Hospital til Rigshospitalet Glostrup. Sagen er sendt i høring.
Større sammenhæng i sundhedsvæsenet for patienter med psykisk sygdom18.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fremover skal det være nemmere for patienter at få den rette hjælp – uanset om det gælder krop, sind eller begge dele. Region Hovedstaden lægger nu psykiatri og somatik sammen for at kunne tilbyde mere helhedsorienterede og sammenhængende forløb.
Lindring af døende skal løftes i Nordsjælland17.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedsklynge Nord har netop besluttet at give 2,2 mio. kroner til et løft af sundhedspersonalets kompetencer i forbindelse med basal palliation. Midlerne gives til kursusforløb for sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter på tværs af sundhedsvæsnet i Nordsjælland.
Ny SMS-løsning: Nu kan du bestille opkald fra Akuttelefonen 181316.6.2025 13:54:14 CEST | Pressemeddelelse
Borgere i Region Hovedstaden får nu mulighed for at bestille et opkald fra Akuttelefonen 1813 via SMS – og samtidig følge deres plads i køen.
Adgangen til patienternes helbredsoplysninger skal strammes11.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På baggrund af tre aktuelle, større sager om systematisk misbrug af adgang til den elektroniske patientjournal har regionen gennemført en samlet evaluering, og der lægges op til en række stramninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum