450.000 kr. fra Statens Kunstfond til børn og unges møder med kunst i hverdagen
18.12.2020 11:50:50 CET | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

Støtten er bevilget til et såkaldt ’artist in residence’-forløb, hvor kunstnerne Søren Lose og Thomas Seest i løbet af 2021 vil engagere lokale børn og unge i kunstneriske og kreative projekter. Kunstnerne har skabt et fælles, kunstnerisk manifest med tre fokuspunkter: BÆREDYGTIGHED, UTOPI og SAMARBEJDER.
Kunstner Søren Lose er selv opvokset på Lolland og har – bl.a. på baggrund af tidligere udstillingsprojekter – kontakt til flere relevante samarbejdspartnere. Han siger om projektet: ”Thomas og jeg ser frem til at arbejde med det rige potentiale i Lolland-Falsters ’landskab’, forstået helt bredt som områdets særlige historie, industri, kultur og natur. Vi ønsker at etablere et nysgerrigt fællesskab med lokale aktører inden for både kultur, erhverv og uddannelse samt med kommunens børn og unge med fokus på sammen at bygge op, forbedre og ændre det forhåndenværende. Vi vil ud at arbejde på steder, hvor folk ikke normalt møder kunsten. Vi tror på, at kunsten er et fælles rum, hvor man kan tænke stort, drømme, realisere utopiske projekter og gå nye veje, så vi sammen kan gøre verden til et endnu bedre sted at være.”
Martin Lohse, Formand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget siger: ”Kunstnernes manifest går optimalt i spænd med Guldborgsund Kommunes fokus på dannelse og vores ambition om, at børn og unge skal møde kunst og kultur af høj kvalitet i deres hverdag. Dannelse handler om indsigt i det nære, og her er det vigtigt at have en relation til og refleksion over det sted, man er rundet af. Utopien rummer en tro på en bevægelse mod noget andet og noget bedre - og modet og viljen til at eksperimentere og gå nye veje er nogle kerneværdier, vi i høj grad ønsker at give videre til vores børn og unge. Vi håber på, at kunstnerne kan anvise nogle konkrete værktøjer til, hvordan vi som kommune kan indtænke samtidskunst i relation til vores omgivelser, hvordan børn og unge kan inddrages i dette arbejde og dermed være med til at skabe forandring.”
I praksis ønsker kunstnerne at etablere en række samarbejder med lokale og evt. også regionale aktører. De enkelte samarbejder etableres på baggrund af kunstnernes indledningsvise ’kortlægning’ af steder, (kultur)landskaber og potentielle sparringspartnere. Kunstnerne vil gerne bringe flere forskellige fagligheder sammen i nye kontekster, ligesom de gerne vil arbejde med kunsten i sammenhænge, hvor man ikke forventer det: fx ude i landskabet, på gaden eller i et tomt hus. Konkret vil manifestet kunne udfolde sig som fx et samarbejdsprojekt mellem en landmand, en naturvejleder, en biolog og en billedkunstklasse om at etablere et økotopia - et stykke vild natur på et markstykke, der samtidig fungerer som lege- og skulpturpark.
Kontakter
Diana Gerlach
Kulturkonsulent
25181896
dg@guldborgsund.dk
Martin LohseFormand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget
Tlf:25 18 18 13marlo@guldborgsund.dkBilleder

Links
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
1.000 pophits, gospel, italiensk DJ og meget mere til Kulturnat i Nykøbing F23.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 2. oktober bliver Nykøbing F. fyldt med musik, kunst og kreative oplevelser, når Kulturnatten igen forvandler byens gader, torve og pladser til scener. Publikum kan blandt andet danse til en lydcollage med mere end 1.000 pophits, opleve en italiensk DJ på Torvet og møde Marie Carmen Koppel.
3 forfattere, 3 dage, 450 skoleelever – fokus på læseglæden i Guldborgsund17.9.2026 14:28:37 CEST | Pressemeddelelse
Hovedbiblioteket har haft besøg af tre af landets stærke børne- og ungdomsforfattere
Politikerne stiller op til Foreningernes dag10.9.2026 15:10:00 CEST | Pressemeddelelse
De to udvalg for Kultur, fritid og folkesundhed samt Landdistrikter, bosætning og medborgerskab deltager med deres egen stand for at tale med borgere og aktører.
Bibliotek og Borgerservice samles i Nysted2.9.2026 14:14:26 CEST | Pressemeddelelse
Fra 5. oktober 2026 kan borgerne møde både bibliotek og borgerservice i Det Gamle Pakhus i Nysted
Faciliteter i landdistrikterne får et løft: 339.000 kroner til lokale fællesskaber1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire projekter i Grænge, Stubbekøbing og Øster Toreby får tilsammen 339.000 kroner fra Landdistriktspuljen. Pengene går til nyt tag, en mastekran, toiletforhold og en ny tribune. Fælles for projekterne er, at de skaber bedre rammer for et aktivt hverdagsliv og stærke lokale fællesskaber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
