Amnesty International Danmark

4.500 danskere samler ind for menneskerettigheder

Del
Menneskerettighederne er under større pres end nogensinde før. Det er på den baggrund, at 4.500 indsamlere går på gaden søndag den 10. december for at støtte Amnesty Internationals første landsindsamling nogensinde..

Mere end 4.500 indsamlere har meldt sig som indsamlere, når Amnesty International for første gang nogensinde gennemfører en dansk landsindsamling søndag den 10. december for at rejse penge til arbejdet for menneskerettigheder i hele verden. Over hele landet har Amnestys aktivister gjort en kæmpe indsats for at synliggøre landsindsamlingen i deres by ved at sprede Amnestys budskabet om, hvordan menneskerettighedsforkæmpernes arbejde er uundværligt for en retfærdig verden.

”Vi er glade og taknemmelige for, at så mange mennesker har meldt sig som indsamlere. Vi ser det som et udtryk for, at mange danskere gerne vil bakke op om menneskerettighederne i en tid, hvor de er under voldsomt pres. Fra Trump i USA til Erdogan i Tyrkiet bliver menneskerettighederne trådt under fode, og også herhjemme er de under angreb. Vi vil stå fast på at forsvare de rettigheder, som verdens lande gik sammen om at formulere efter Anden Verdenskrig, og som stadig står som et fyrtårn for undertrykte og forfulgte mennesker over hele verden”, siger Amnestys generalsekretær Trine Christensen.

I mere end 250 byer i Danmark har lokale borgere valgt at tænde et lys i mørket ved at sætte juleforberedelserne på stand by den 10. december og gå i gaden for at støtte op om det vigtige arbejde for vores grundlæggende rettigheder. Netop i denne uge offentliggjorde Amnesty en rapport, der viser, at 281 menneskerettighedsforkæmpere blev dræbt i 2016 for deres fredelige arbejde for basale rettigheder, hvorved de har bragt sig i konflikt med magtfulde interesser.

Amnesty International er verdens største menneskerettighedsbevægelse og er 100 procent uafhængig af politiske ideologier og økonomiske interesser. Amnestys research og kampagner er udelukkende finansieret af medlemmer og støtter, og organisationen modtager ikke statsstøtte. I Danmark har Amnesty godt 80.000 medlemmer, mens der på verdensplan er over syv millioner medlemmer og støtter.

Amnestys kerneopgave er at undersøge og afsløre krænkelser af menneskerettighederne i alle verdensdele og i de mest barske konfliktzoner. Ved at støtte Amnesty, er man med til at kæmpe for hvert enkelt menneskes ret til at ytre sig frit, til at leve uden risiko for tortur, forfølgelse og diskrimination, og til religionsfrihed og forsamlingsfrihed.

Kontakter

Kontakt venligst pressechef Ole Hoff-Lund, telefon 26 83 81 84, eller pressemedarbejder Roberto Zacharias, telefon 29 61 44 86.

Billeder

Information om Amnesty International Danmark

Amnesty International Danmark
Amnesty International Danmark
Gammel Torv 8, 5. sal
1457 København K

33 45 65 65http://amnesty.dk/

Følg pressemeddelelser fra Amnesty International Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Amnesty International Danmark

8.500 danske skoleelever skriver for liv i verdens største kampagne for menneskerettigheder28.11.2018 16:14:31 CET | Pressemeddelelse

Knap 400 skoleklasser over hele Danmark har i denne og næste måned travlt med at forsvare menneskerettighederne rundt omkring i verden. Som deltagere i verdens største menneskerettighedsbegivenhed, Amnestys Skriv For Liv-kampagne, sender de breve og hilsner til aktivister, rettighedsforkæmpere og myndigheder i så forskellige lande som Brasilien, Iran, Kenya, Marokko og Venezuela.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye