
Dialog skal bremse psykisk dårligt arbejdsmiljø
Regeringens mål er at formindske det psykisk dårlige arbejdsmiljø med 20 procent inden 2020. Den målsætning er LO enig i. Men udviklingen står i stampe. NFA har tidligere på året vurderet, at lønmodtagernes psykiske belastning de sidste par år har ligget på et stort set konstant niveau på cirka 14-15 procent.
– Det er helt uacceptabelt, at så mange mistrives, bliver syge og i værste fald helt må forlade arbejdsmarkedet. Vi bliver nødt til at knække koden og finde fælles løsninger på, hvordan lønmodtagerne får et bedre psykisk arbejdsmiljø, siger Lizette Risgaard.
Kommentaren kommer som en reaktion på en endnu ikke offentliggjort særkørsel (se note) fra juni 2015, som NFA har foretaget på opfordring fra LO. Særkørslen giver et præcist billede af, hvilke udfordringer lønmodtagerne har med det psykisk dårlige arbejdsmiljø. Det handler bl.a. om, at medarbejderne mangler tid til at udføre deres arbejdsopgaver, at de får for lidt hjælp og støtte fra ledelsen, at de oplever modsatrettede krav, ligesom mange lever med mobning, trusler og vold.
- 367.000 lønmodtagere har sjældent eller aldrig tid nok til at løse deres opgaver på jobbet.
- 320.000 får ikke den ledelsesmæssige støtte og hjælp, de har brug for
- 101.000 får sjældent eller aldrig den information, de behøver for at udføre deres arbejde.
Forudsætningen for at løse problemerne er dialog – Det har vist sig endog meget svært at løse problemer med psykisk dårligt arbejdsmiljø. Det er helt afgørende – og en forudsætning for succes – at ledere og medarbejdere snakker sammen. Derfor må ledelsen på den enkelte arbejdsplads sørge for at stille et formelt forum, hvor både ledelsen og medarbejderne kan mødes, til rådighed for i fællesskab at løse problemerne, siger Lizette Risgaard.
– Vi har et ønske om at justere i LO’s samarbejdsaftale med DA, så der sendes et tydeligt signal om, at det psykiske arbejdsmiljø skal tages mere alvorligt, siger Lizette Risgaard.
LO afholder tirsdag den 21. september konferencen ”Samarbejde – koden til et godt psykisk arbejdsmiljø” kl. 10.00-15.30 IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 Kbh V.
Note: Særkørslen er foretaget på baggrund af NFA’s store undersøgelse ”Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2012-2020”. I alt 27.000 medarbejdere svaret på et spørgeskema fra NFA og herefter er tallene ganget op, så de afspejler det totale antal for hele landet. Læs rapporten her.
Kontakt: Pressekonsulent Anette Bindslev, tlf. 23 38 42 14.
Information om LO • Landsorganisationen i Danmark
Følg pressemeddelelser fra LO • Landsorganisationen i Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LO • Landsorganisationen i Danmark
1000 fagforeningsfolk sætter kursen i København6.11.2018 11:25:29 CET | Pressemeddelelse
Søndag den 2. december mødes flere end 1000 fagforeningsfolk fra hele verden i København for at sætte kursen for de næste fire års kamp for bedre rettigheder for verdens lønmodtagere. For første gang nogensinde er Danmark vært for den internationale fagbevægelses kongres, ITUC. Kongressens slogan er ”Building Workers Power – Change the Rules”.
Vores nye navn er: Fagbevægelsens Hovedorganisation!26.10.2018 11:45:54 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 80 fagforbund og i alt 1,4 millioner lønmodtagere har fået nyt navn og logo pr 1. januar 2019. LO og FTF besluttede i foråret at fusionere fra årsskiftet, og i dag har hovedbestyrelsen i den nye hovedorganisation besluttet navn og logo. Fagbevægelsens Hovedorganisation bliver navnet.
Brug den gyldne mulighed vi har til at få alle med2.10.2018 17:25:01 CEST | Pressemeddelelse
– Statsminister Lars Løkke Rasmussen understregede i sin tale, at ”alle skal med fra start”. Det er jeg helt enig med ham i. Derfor ærgrer det mig, at statsministeren – igen – misser en gylden mulighed for at give uddannelsessystemet og de unge de helt nødvendige ressourcer, der er brug for, siger LO-formand Lizette Risgaard.
Færre arbejdsløse i august – men stadig ledige hænder28.9.2018 09:40:03 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsløsheden faldt med 600 personer i august 2018, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Der er nu i alt 107.000 bruttoledige, svarende til 3,9 pct. af arbejdsstyrken. Trods den faldende arbejdsløshed er der fortsat mange uden arbejde. ”Vi skal bruge de gode tider til at få alle med”, siger Mette Hørdum Larsen, økonom i LO.
Regeringens valgflæsk giver ikke mere velfærd30.8.2018 11:44:13 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har ikke udsigt til bedre velfærd næste år. Det fremgår af regeringens netop offentliggjorte forslag til finanslov for 2019. ”Nok så mange bløde småpakker op til næste folketingsvalg opvejer ikke regeringens årelange udhuling af danskernes velfærd. Det er det, man kalder valgflæsk”, siger Lizette Risgaard.