Beskæftigelsesministeriet

43.800 personer har nu fået ret til tidlig pension

Del
Siden 1. august 2021 har det været muligt at søge om ret til tidlig pension. Frem til 31. august i år har 59.000 borgere ansøgt og 43.800 fået tildelt retten.

I oktober 2020 indgik regeringen, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten en aftale om at indføre en ny ret til tidlig pension. Ordningen gør det muligt for borgere, som har været mange år på arbejdsmarkedet at trække sig værdigt tilbage op til tre år tidligere.

Det er muligt at ansøge om ret til tidlig pension fra man er fyldt 61 år. Det har 59.000 borgere gjort i perioden fra den 1. august 2021 og frem til den 31. august 2022. Af dem, som frem til den 31. august 2022 har fået behandlet deres ansøgning, har 43.800 borgere fået ret til tidlig pension. Heraf har ca. 21.500 borgere fået den maksimalt mulige ret til tidlig pension, og tilsvarende har 22.300 borgere fået ret til to eller et år på tidlig pension. Det viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet.

Af tallene kan man se, at der relativt set er flest håndværkere og slagteriarbejdere, der har søgt og fået tildelt ret til tidlig pension. Den største andel, der har søgt og fået tildelt retten, er fra Frederikshavn Kommune og Morsø Kommune.

For at overgå til tidlig pension, skal man som borger bekræfte, at man ønsker at gøre brug af retten. Det kan man tidligst gøre tre måneder før man kan modtage den første udbetaling. Samlet set er der i årets første otte måneder 8.458 personer, der har fået udbetalt tidlig pension.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:

- 43.800 personer har nu fået tildelt retten til at kunne gå på tidlig pension. Det er jo et klart vink med en vognstang om, at der hos mange danskere er et stort behov for at kunne trække sig tilbage med værdigheden i behold. Der er tale om mennesker, som har været på arbejdsmarkedet i mere end en menneskealder, ofte med stærkt slidsomt arbejde. Derfor er jeg både glad og stolt over, at vi med tidlig pension har fået rettet op på en markant skævhed i pensionssystemet.

- For mig og regeringen er det en topprioritet, at vores pensionssystem grundlæggende er balanceret. Det betyder, at systemet skal understøtte alle dem, der kan og vil give en ekstra hånd på arbejdsmarkedet. Samtidig skal der være mulighed for en værdig tilbagetrækning for dem, der har været mange år på arbejdsmarkedet. Derfor mener jeg heller ikke, at det er hverken retfærdigt eller forsvarligt at forringe danskernes tilbagetrækningsmuligheder yderligere ligesom Søren Pape kommer til at gå til valg på.

- Langt de fleste med et godt helbred vil jo gerne fortsætte så længe som muligt. Og heldigvis for det. Men vi gør os ikke til dommere over, hvordan det præcis skal mærkes på krop og sjæl før nok er nok. Vi har med tidlig pension netop givet en objektiv ret, som gør det muligt at gå fra et par år før, inden man er slidt helt ned. Det giver en kæmpestor tryghed for mange danskere om at kunne trække sig tilbage mens de stadig har livskvalitet. Den ret vil regeringen derfor gøre sit ypperste for at sikre.

Vedhæftede filer

Information om Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal
1060 København K

7220 5000http://bm.dk/

Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for juli 202420.9.2024 08:15:41 CEST | Pressemeddelelse

I juli 2024 var der 3.026.100 lønmodtagere i job. Det er 1.800 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,1 procent. Siden juli 2023 er der dermed samlet set kommet 31.100 nye beskæftigede til. Ser man på den private sektor, er der kommet 300 flere lønmodtagere fra juni til juli 2024. I samme periode er der kommet 1500 flere offentligt ansatte. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: - Endnu en gang godt nyt fra vores arbejdsmarked: Aldrig har så mange været i beskæftigelse i Danmark. At få et job er hver gang en sejr for den enkelte, og samtidig godt nyt for vores virksomheder og den offentlige sektor, hvor der stadig er områder med mangel på arbejds-kraft. - Det er dog afgørende, at vi fortsætter med at have fokus på at få de sidste med, som står udenfor arbejdsmarkedet. Her vil jeg særligt fremhæve, at vi har gjort det permanent, at man kan få 110 pct. af dagpengesatsen, hvis man tager en erhvervsuddannelse. Med lønløftet til en række faggrupper i vores velfærd

Uændret ledighed i august 202419.9.2024 09:01:43 CEST | Pressemeddelelse

Der er 87.000 fuldtidsledige i august 2024. Det viser de nyeste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Ledigheden er dermed uændret i forhold til måneden før. Ledighedsprocenten er fortsat på 2,9 pct. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: "Noget af det, der driver mig mest som socialdemokratisk beskæftigelsesminister, er, hvordan vi politisk og fra samfundets side giver flere ledige muligheden for at få et arbejde og et fællesskab at stå op til hver dag". "Derfor er det vigtigt, at vi bliver ved med at have fokus på at få de sidste med, selvom ledigheden er lav. I år har vi for eksempel gjort det permanent for ufaglærte at tage en faglært uddannelse på 110 pct. af dagpengesatsen". "Med en lav ledighed giver det mulighed for at få flere med i det arbejdende fællesskab. Derfor har vi i regeringen stort fokus på de 43.000 unge uden uddannelse og job. Vi skylder at give dem bedre forudsætninger for at blive en del af det fællesskab, det kan være at have et arbej

I dag behandler EU-Domstolen dansk søgsmål om annullation af EU’s mindstelønsdirektiv17.9.2024 13:11:11 CEST | Pressemeddelelse

I dag behandler EU-Domstolen i Luxembourg det danske annullationssøgsmål mod EU’s mindstelønsdirektiv. Danmark har fra starten været imod mindstelønsdirektivet, da der i regeringen, et bredt flertal i Folketinget og blandt arbejdsmarkedets parter er bred enighed om, at EU ikke skal blande sig i spørgsmålet om løndannelse. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: - Jeg er tilfreds med, at EU-Domstolen får mulighed for at vurdere sagen. Der er tale om en helt principiel sag. - Regeringen, et bredt flertal i Folketinget og arbejdsmarkedets parter har været imod EU's direktiv om mindsteløn fra starten. Vi står fast på, at løndannelsen skal ske i Danmark og ikke i EU. Vi har 125 års gode erfaringer med at overlade forhandlingerne om løn- og arbejdsforhold til parterne. Regeringen anlagde i januar 2023 et søgsmål ved EU-domstolen med påstand om at få annulleret EU's mindstelønsdirektiv. Direktivet blev endeligt vedtaget den 4. oktober 2022 og trådte i kraft den 14. november 2022.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye