Regeringens varmepumpe-sløjfning skaber alvorlig trussel mod milliard-investeringer

Fjernvarmeselskaberne landet over står overfor kæmpe investeringer de kommende år. Alene i perioden 2016-2019 tegner der sig et billede af investeringer for i alt 20 milliarder kroner. Det er investeringer som vil skabe ca. 6000 job årligt.
Investeringerne skyldes blandt andet, at den tekniske levealder på en række fjernvarmeanlæg er nået, og de dermed står foran udskiftning. Noget af det, som mange fjernvarmeselskaber kigger særdeles interesseret på, er varmepumper.
-Varmepumper er nøglen til udnyttelse af den megen vindmøllestrøm, som vi i dag er nødt til at eksportere. Det er måden, vi får stor værdi af vinden fremfor at eksportere til lavpris. Derfor er det et helt forkert skridt at tage. Det er ødelæggende for den grønne omstilling, siger Dansk Fjernvarmes direktør Kim Mortensen.
Ved at bruge vind-strømmen i fjernvarmen sparer man brændsler til fjernvarme, får en bedre pris for strømmen, sænker prisen på fjernvarmen og udleder mindre CO2.
Økonomisk er det i sig selv et guldæg for samfundet, men måske lige så væsentligt, så skaber regeringens
planer så stor usikkerhed omkring investeringerne, at mange fjernvarmeselskaber kan være tvunget til at udsætte eller helt at skrinlægge deres projekter.
-For samfundet er det en alvorlig bet. Dermed vil vi miste muligheden for at skabe vækst og job, siger Kim Mortensen.
Der kan være tale om op mod 6000 job på årsbasis alene her hjemme.
Kombinerer man de store varmepumper med fjernvarmeværkernes akkumuleringstanke eller damlagre, så kan vindmøllestrømmen gemmes fra det blæser, til forbrugerne har behov for varme i radiatorerne. I damlagerene kan vindmøllestrømmen dermed gemmes fra sommer til vinter og indgå i kombination med eksempelvis solvarme.
Nøgleord
Kontakter
Pressechef Torben Øllegaard Sørensen tlf. 61 20 57 23
Billeder

Links
Information om Dansk Fjernvarme
Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Interesse for CCS-pulje understreger potentialet26.3.2025 12:13:46 CET | Pressemeddelelse
16 selskaber har søgt om prækvalifikation til den milliard-store statslige CCS-pulje, og det understreger det klimamæssige potentiale bag CO2-fangst, mener Dansk Fjernvarme.
Fjernvarmen buldrer derudaf: 50.000 nye kunder19.3.2025 09:37:24 CET | Pressemeddelelse
I løbet af 2024 er næsten 50.000 boliger blevet koblet på fjernvarmen. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Dansk Fjernvarme glæder sig over fremgangen.
Dansk Fjernvarme: Lovende fjernvarme-takter i nyt EU-udspil26.2.2025 12:08:54 CET | Pressemeddelelse
Det er positivt, at EU som en del af et nyt udspil skal have en ny strategi for varme og køling. Den vil nemlig bane vej for, at fjernvarme kan hjælpe Europa væk fra russisk gas, mener Dansk Fjernvarme.
Fjernvarmen holder hånden under naturgasudfasningen11.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tallene taler deres tydelige sprog. Det er fjernvarmen, som skrotter naturgasfyrene i Danmark, og det er fjernvarmen, der holder hånden under en stabil udfasning af naturgassen i private boliger. Det viser en status fra Evida, som har opgjort tal for naturgasudfasning.
Nu skal udbygning med grøn strøm igen på skinner31.1.2025 11:26:52 CET | Pressemeddelelse
Hos Dansk Fjernvarme er man meget tilfreds med, at der nu igen kommer tempo på udbygningen af grøn strøm. Fjernvarmeselskaberne investerer massivt i elektrificering disse år. Det er store eldrevne varmepumper og elkedler, som branchen forventer vil kunne blive drevet af grøn strøm.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum