Fjernvarmen holder hånden under naturgasudfasningen
Tallene taler deres tydelige sprog. Det er fjernvarmen, som skrotter naturgasfyrene i Danmark, og det er fjernvarmen, der holder hånden under en stabil udfasning af naturgassen i private boliger. Det viser en status fra Evida, som har opgjort tal for naturgasudfasning.

74,5 procent af de naturgasforbrugere, som har opsagt deres gasaftale i 2024, har angivet at de skiftede til fjernvarme. Det er et markant hop i forhold til årene før. Det viser en ny status lavet af Evida, som har opgjort udviklingen af naturgaskunder på gasnettet.
Tallene illustrerer, at fjernvarmen leverer som forventet. At naturgassen udfases til fordel for grøn og stabil fjernvarme, og at de mange kommunale varmeplaner og fjernvarmeselskabernes udmøntning med konverteringsprojekter er i gang med at blive udrullet i Danmark.
- Vi kan se, at fjernvarmen netop leverer, som der er blevet lovet. Naturgasfyrene skrottes, og fjernvarmen flytter ind. Unikt for fjernvarmen er, at det udfaser gas i bundter, hvor store områder og mange kunder kan afkobles gasnettet på samme tid. Det er en kæmpe fordel for gasudfasningen og for Danmarks ambition om at få naturgassen ud af rumopvarmningen, siger Rune Moesgaard, politisk chef i Dansk Fjernvarme.
Energikrisen i 2022 kickstartede fjernvarmeudrulningen med klimaaftalen om grøn varme og strøm i Danmark. Det er især på baggrund af den aftale, at fjernvarmeselskaberne i disse år konverterer i gennemsnit ca. 1600 naturgasfyr om måneden.
Knap 94 procent vurderer at skifte til fjernvarme i 2026
Evida har allerede fået meldinger om gasopsigelser i 2025 og 2026, hvor fjernvarmen topper som den primære varmekilde forbrugerne skifter til. Fremskrivningen er et billede på fjernvarmens fordel overfor individuelle varmeløsninger. At der er en løbende og stabil udfasning af naturgasfyr.
93,8 procent boligejere, der planlægger at opsige gassen i 2026 forventer at skifte til fordel for fjernvarme.
- Det viser netop det, som er fjernvarmens klimagevinst. At der konstant arbejdes for at udrulle mere grøn og billig fjernvarme til danskerne. Og det sker i et tempo, hvor markedet og samfundet kan være med. Vi så i energikrisen, at der var en øget efterspørgsel på individuelle løsninger, som pressede priserne og leveringstiden enormt. Nu er efterspørgslen praktisk talt forsvundet, fordi en investering på over 150.000 kr. for den enkelte boligejer ikke opleves som rentabel, siger Rune Moesgaard og fortsætter:
- Vi ser selvfølgelig også en lavere efterspørgsel på fjernvarme, men der bliver stadig konverteret naturgasfyr ude i landet.
Hvis klimamålene skal opfyldes, og Danmark skal gå ind i en klimaneutral fremtid, er der behov for øgede politiske værktøjer, som kan hæve incitamentet til at skrotte naturgassen, mener Dansk Fjernvarme.
- Naturgasprisen har ramt et stabilt højt niveau, men gasforbrugerne kan ikke gennemskue deres årlige udgifter, da de modtager 8 regninger om året. 4 kvartalsvise regninger fra henholdsvis Evida og gassælgeren, og ugennemsigtigheden fjerner et stærkt incitament fra forbrugerne til at skifte varmekilde, siger Rune Moesgaard og slutter:
- Hvis Christiansborg kunne melde klart ud om en slutdato for levering af gas i gasnettet, har både forbrugere og fjernvarmeselskaber et mål at arbejde ud fra i forhold til at udrulle fjernvarme og konvertere. Derudover mener vi, at der bør være prisgennemsigtighed for forbrugeren, som i stedet bør modtage en årlig opgørelse for de samlede udgifter til sin gasforsyning.
Kontakter
Sofie Karoline HøgedalPresserådgiver
Tlf:+45 22 53 27 44skh@danskfjernvarme.dkBilleder

Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for landets cirka 350 fjernvarmeselskaber, der forsyner omkring 69 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme. Hovedkontoret ligger i Fjernvarmens Hus i Kolding med en afdeling beliggende centralt i København. I dag kommer 78 procent af fjernvarmen fra vedvarende energi, og sektoren har som mål at blive CO2-klimaneutral i 2030.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Ærgerligt at varmepumpepulje rammer skævt9.12.2025 12:33:41 CET | Pressemeddelelse
Ny DØR-rapport konkluderer, at tilskud til varmepumper gives til boligejere, der også uden tilskud ville investere i en varmepumpe. Puljen skal og bør målrettes de landdistrikter og de økonomisk ressourcesvage olie- og gasfyrsejere for at gavne mest effektivt, mener Dansk Fjernvarme.
Fjernvarmesektor: 2035-klimamål skal sættes ambitiøst12.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der skal sættes et klimamål for 2035, og der anbefaler fjernvarmesektoren, at målet sættes så ambitiøst som muligt. Sektoren er klar til at bidrage med store CO₂-reduktioner, og med et ambitiøst klimamål bliver kursen mod klimaneutralitet lagt.
Fjernvarmen driver elektrificeringen i Danmark11.11.2025 06:15:00 CET | Pressemeddelelse
Det er en øjenåbner, at fjernvarmen bærer elektrificeringen i Danmark, kommenterer Dansk Fjernvarme. Hvor elforbruget i Danmark kun er steget 9,3 procent, er elforbruget i fjernvarmen femdoblet.
Historisk: Vand fra undergrunden giver nu Aarhus varme i boligerne31.10.2025 10:46:45 CET | Pressemeddelelse
Åbningen af Danmarks største geotermiske fjernvarmeanlæg i Aarhus baner vejen for en fremtid med undergrundens varme i radiatorerne. Med åbningen er grundstenene lagt til CO2-neutral fjernvarme i Danmark.
DIN Forsyning modtager Fjernvarmeprisen 202530.10.2025 22:57:12 CET | Pressemeddelelse
Vinder af Fjernvarmeprisen 2025 er DIN Forsyning A/S, der med deres store anlæg på havnen i Esbjerg er med til at sætte dansk fjernvarme på landkortet i hele verden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum