Videndeling styrker inklusion

Et meget omdiskuteret element i den danske folkeskole er inklusion. Det er blevet diskuteret både før og efter nyere lovgivning på skoleområdet. Det blev også en del af valgkampen, og den nye regering har bebudet et inklusionseftersyn.

EVA har gennem årene fulgt udviklingen på inklusionsområdet og løbende undersøgt kvaliteten og oplevelsen blandt lærere, skoleledere og forældre. Derfor har EVA lavet sit eget inklusionseftersyn.

1.     Inklusion har altid været vanskeligt

Tilbage i 2011 finder 68 % af lærerne inklusionsopgaven svær. Det viser EVAs undersøgelse ”Indsatser for inklusion i folkeskolen”. Ifølge lærerne burde skolen ideelt set kunne inkludere alle, så færrest mulige børn oplever ikke at høre til. Men i praksis finder lærerne opgaven vanskelig og peger især på to forhold, der fastholder en ikke-inkluderende praksis:

• Skolen er præget af en eksklusionskultur og en retorik, der skelner mellem normal og ikke-normal – en kultur, lærerne oplevede som indgroet i skolen og svær at gøre op med. 
• Det daglige inklusionsarbejde er både dilemmafyldt og stressende, og lærerne efterlyste flere ressourcer til at løse opgaven.

Netop den pointe er ifølge ekspert inden for inklusion, specialkonsulent hos EVA Signe Mette Jensen, stadigvæk relevant:

”Den viser jo, at inklusionsopgaven generelt opleves som vanskelig. At omsætte inklusion til hverdagshandlinger har været en udfordrende opgave gennem flere år, forklarer Signe Mette Jensen.

2.     Videndeling er afgørende for inklusion

Videndeling mellem lærerne er en central faktor i forhold til inklusion, viser EVAs undersøgelse fra 2013 Specialklasser i folkeskolen. På vej mod mere inkluderende læringsmiljøer. Undersøgelsen ser på, hvordan skolerne kan skabe fælles undervisning og fleksible læringsmuligheder for eleverne på tværs af almen- og specialklasser, og hvordan lærerne på skoler med specialklasser kan samarbejde om inklusionsopgaven. På den led bidrager undersøgelsen med viden om, hvordan de specialpædagogiske kompetencer kan styrke skolernes arbejde med inklusion.

Lærerne i almenklasserne peger i undersøgelsen på, at de kan lære meget af specialklasselærerne. Især henviser de til specialklasselærernes kompetencer til at skabe gode relationer til eleverne, til at planlægge og gennemføre en forudsigelig og struktureret undervisning og på specialklasselærernes fleksible håndtering af elevernes forskellige udfordringer i hverdagen – altså deres kompetencer i forhold til fx at kunne ændre planer eller skifte spor, hvis en elev pludselig har svært ved at håndtere en situation.

Når lærere deler viden, handler der ofte om konkrete udfordringer i hverdagen. Det kan være, hvordan almenklasselærerne bedst tager imod en elev, der skal udsluses fra specialtilbud. En anden form er løbende videndeling i løbet af året, fx teammøder, hvor specialklasselærerne har en mere rådgivende rolle i forhold til konkrete udfordringer i almenklasserne.

Viden kan også ske i relation til fælles kompetenceudvikling – enten ved at lærerne deltager på lige fod, eller ved at specialklasselærerne afholder interne kurser for de øvrige lærere eller påtager sig opgaver på andre skoler i kommunen med henblik på videndeling.

”Vores undersøgelse fra 2013 understreger betydningen af videndeling i forhold til inklusion.  Lærerne har forskellige kompetencer, og det er vigtigt at få dem alle i spil i forhold til at sikre alle elevers læring. Det er derfor vigtigt, at der skabes rum og mulighed for, at lærerne kan have et frugtbart samarbejde, så den specialpædagogiske viden og de kompetencer, som faktisk findes på skoler, ikke går tabt”, forklarer Signe Mette Jensen.

3.     Tæt fysisk placering gør inklusion lettere

Selvom flere elever skal inkluderes i folkeskolen pga. loven om inklusion fra 2012, eksisterer specialtilbud stadigvæk.  

93 % af skolelederne på skoler med specialklasser finder ifølge EVAs undersøgelse fra 2013, at specialklasserne styrker skolens mulighed for inklusion.

Når klasserne ligger tæt på hinanden, kan eleverne være sammen i frikvartererne og lære hinanden at kende på tværs af klasser. Samværet i hverdagen afliver en række negative forestillinger om eleverne i specialklasserne blandt både lærere og elever i almenklasserne. Eleverne i specialklasserne har også stort udbytte af at deltage i fællesundervisning i almenklasser, da det er gavnligt for dem at kunne spejle sig i almenmiljøet både fagligt og socialt. Fællesundervisningen beriger også almenundervisning, fordi specialklasseelevernes input og erfaringer medvirker til at gøre undervisningen mere lærerig for alle elever.

Selvom fysisk nærhed ikke i sig selv giver inklusion, er det meget vigtig forudsætning for at skabe inkluderende læringsmiljøer:

”Jo tættere et kendskab, lærere og elever har til hinanden, des mere bliver fordomme og barrier brudt ned. Det kan bl.a. betyde, at lærerne lettere får øje på, hvornår specialklasseeleverne kan deltage i undervisningen i almenklasserne og hvordan der kan skabes mulighed for fælles aktiviteter. Det giver også bedre betingelser for videndeling, fordi fællesundervisningen giver lærerne mulighed for at dele viden om eleverne og lære noget af hinandens særlige undervisningskompetencer. Fx. kan lærere fra almenklasser inspireres af hvordan specialklasselærere skaber en struktureret og overskuelig hverdag for eleverne og af deres redskaber til at løse de pædagogiske udfordringer. Omvendt kan specialklasselærerne hente inspiration til, hvordan de holder fokus på de faglige mål for specialklasseeleverne,” siger Signe Mette Jensen

Den fællesundervisning kan imidlertid ifølge EVAs undersøgelse være en udfordring både at planlægge og gennemføre. Dels kræver den særlig organisering ift skemalægning, dels må lærerne have særlig opmærksomhed på eleverne i den fællesundervisning, fordi den kan være meget krævende for eleverne: 

”I 2013 var det kun 30 %, der praktiserede fællesundervisning, og det så ud til, at der var en bevægelse i retning af mere fællesundervisning. Siden da er en række specialklasser nedlagt, og derfor er det ekstra vigtigt at pointere, at samarbejde og samspil mellem almenklasser og specialtilbud giver mulighed for videndeling mellem lærerne og for nye typer af fleksible læringsmuligheder til gavn for eleverne.”, pointerer Signe Mette Jensen.

Læs andre artikler fra EVAs nyhedsbrev her

Tilmeld dig EVAs nyhedsbrev