Effektive landmænd kæmper med vanskelige vilkår

Af Landbrugsbarometeret fremgår det, at danske landmænd ikke er økonomisk effektive nok. Barometeret er udgivet af IFRO (Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi) og her skriver forskerne blandt andet, at danske landmænd har foretaget investeringer, som ikke har givet afkast i forbedret produktivitet og indtjening. Det skyldes blandt andet, at en del af de danske visse landmænd ikke dygtige nok på driftsledelse.

Hos Landbrug & Fødevarer har formand Martin Merrild læst rapportens hovedkonklusioner med interesse.
- Vi lytter gerne til vurderinger fra folk, der har solid viden om landbrug. Vi er for eksempel opmærksomme på, at driftsledelsen med fordel kan forbedres hos mange landmænd. Derfor arbejder vi også på at forbedre rådgivningen, siger Martin Merrild.

Han peger på de høje produktionsomkostninger i Danmark som hovedårsagen til, at mange danske landmænd har svært ved at få en fornuftig økonomi i bedriften.

- På en række af de tunge områder er danske landmænd bagud i forhold til deres konkurrenter i nabolandene hver morgen, inden arbejdsdagen begynder. Det skyldes blandt andet meget stramme miljøregler i Danmark, pesticidafgifter og høje lønninger. Der findes ikke andre lande med en nævneværdig fødevareproduktion, hvor lønomkostningerne er så høje, siger Martin Merrild.

Forskerne bag Landbrugsbarometeret skriver, at der er taget højde for de høje danske omkostninger, når danske landmænd etablerer sig. Jordpriserne afspejler, at det er dyrt at drive landbrug i Danmark, hedder det. Men den forklaring er ikke fyldestgørende, mener Martin Merrild.

- Det er en teoretisk forklaring. Det er jo ikke sådan, at jorden bliver billigere for den enkelte landmand i samme øjeblik, der kommer en ny afgift. En mark handles måske en gang hver 30 år. Derfor er det kun på meget lang sigt, at jordpriserne afspejler de høje omkostninger, siger han.

Martin Merrild hæfter sig ved, at forskerne bag Landbrugsbarometeret skriver, at den såkaldte ”tekniske efficiens” i Danmark høj sammenlignet med mange andre lande. Det betyder på godt dansk, at landmændene herhjemme formår at få høje udbytter både på marken og i staldene.

Forskerne skriver også, at danske landmænd har investeret voldsomt i både jord og staldanlæg og, at disse investeringer i dag ikke giver tilstrækkeligt afkast. Til det siger Martin Merrild:

- Det er rigtigt, at der er landmænd, som købte jord, da priserne var meget høje. Mange af dem etablerede sig i 00'erne, da der var opgangstider og en optimistisk stemning. Bankerne stod parate med billige lån, og da landmænd typisk er driftige forretningsfolk, var der mange, som gerne ville i gang som selvstændige. Mange af dem har det i dag meget vanskeligt, selvom deres udbytter ligger i top målt på international skala.

Martin Merrild tilføjer, at mange landmænd også blev tvunget til at investere af hensyn til dyrevelfærd, miljø og medarbejdernes krav.

- Mange landmænd har måttet låne store beløb for at kunne leve op til miljøkrav, der er højere end i andre lande og for at sikre dyrevelfærd på et meget højt niveau. Desuden var det især i 00'erne et krav til landmænd, hvis de ville tiltrække arbejdskraft, at staldene var konstrueret, så det daglige arbejde var helt moderne, siger Martin Merrild.

Yderligere kommentarer: Formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, via pressekonsulent Morten Bonde, mobil 51671567