Lolland Kommune

Kriterier for restpulje til nedrivning

Del
Lolland Kommune har fået 12,3 millioner kroner fra Landsbypulje 2014. Pengene er blevet tilovers fra andre kommuner, som ikke har brugt deres andel af puljen, og det betyder, at Lolland Kommune stadig har mulighed for at tilbyde nedrivninger af faldefærdige ejendomme, såfremt de opfylder en række nødvendige kriterier. Midlerne skal bruges inden for et år, og kommunen opfordrer derfor ejerne af disse huse til at henvende sig hurtigst muligt, hvis de vil indgå en aftale om frivillig nedrivning.

For at en aftale om nedrivning kan laves, skal følgende kriterier være opfyldt:

• Ejendommen skal ligge i det åbne land eller i en by med færre end 3000 indbyggere. Der er   derfor ikke mulighed for at tilbyde nedrivninger i Maribo og Nakskov.

• Ejendommen skal være ubeboet.

• Begrundelsen for nedrivningen skal være, at bygningen er i fysisk dårlig tilstand.

• Der må ikke være pantegæld i ejendommen.

• Ejendommen må ikke være kortlagt som forurenet.

• Der kan tilbydes nedrivning af beboelse, men som udgangspunkt skal man selv nedrive        udhuse og/eller driftsbygninger.

• Der skal indgås en frivillig skriftlig nedrivningsaftale med ejer.

En betingelse for, at Lolland Kommune kan få udbetalt alle 12,3 millioner til nedrivninger, er desuden, at kommunen selv er i stand til at matche statstilskuddet med 40 procent.

”Pengene er en kærkommen mulighed for at nedbringe antallet af faldefærdige og forladte huse i Lolland Kommune yderligere. Det vil gavne kommunens fremtoning, og jeg håber derfor, at ejerne af de huse, der opfylder kriterierne, henvender sig, så vi kan lave en aftale med dem,” siger formand for Klima-, miljø- og teknikudvalget Henrik Høegh.

Ønsker du at indgå en aftale om frivillig nedrivning af din ejendom, bedes du henvende dig til Teknik og Miljø på mail: tmm@lolland.dk.

Lolland Kommune har allerede brugt de 8,6 millioner kroner, som kommunen oprindeligt blev tildelt fra Landsbypulje 2014, og det forventes, at der i 2016 bliver tildelt et beløb fra den ordinære byfornyelsesramme.

Nøgleord

Kontakter

Rie Christiansen
Teamleder Byggeri og Ejendomme
54 67 64 22

Henrik HøeghFormand for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget

Tlf:30 12 39 72

Information om Lolland Kommune

Lolland Kommune
Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

54 67 67 67http://www.lolland.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Kjær & Lassen vinder hovedentreprisen på Havnebygningen i Nakskov10.4.2025 09:32:09 CEST | Pressemeddelelse

Efter en udbudsrunde med fire bydende virksomheder er entreprenørfirmaet Kjær & Lassen blevet valgt som hovedentreprenør på renoveringen af Havnebygningen i Nakskov. Der er givet en tilbudssum på 25,77 millioner kroner, og projektet realiseres som en del af Nakskov 2030-initiativet med støtte fra A.P. Møller Fonden, der har bidraget med godt 50 millioner kroner til renoveringen af Havnebygningen og Honnørkaj.

LollandBibliotekerne sætter fokus på bæredygtighed26.3.2025 06:10:00 CET | Pressemeddelelse

Sammen med lokale foreninger og organisationer markerer LollandBibliotekerne UGE17, som er en landsdækkende temauge omkring FN’s 17 verdensmål. Det sker med en række forskellige og inspirerende aktiviteter om bæredygtighed. Et af ugens første arrangementer bliver en debataften tirsdag den 22. april kl. 19:00-21:30 på Nakskov Bibliotek. Her mødes 12 lokale kandidater til kommunalvalget for at diskutere udfordringer og løsninger på vejen hen mod en grøn fremtid for Lolland Kommune.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye