Solar

Solar opjusterer forventningerne til helåret

Del
Solar-koncernens omsætning og driftsresultat i årets andet kvartal var bedre end forventet. Sourcing- og servicevirksomheden opjusterer forventningerne til både omsætning og driftsresultat for hele 2015.

Solar-koncernen har i andet kvartal omsat for 2,674 milliarder kroner og opnået et driftsoverskud på 48 millioner kroner.

- Solar har haft vækst på samtlige markeder i andet kvartal. Vi glæder os over det fortsatte momentum i vores forretning og opjusterer forventningerne til 2015. Samtidig arbejder vi målrettet på at forbedre vores lønsomhed og styrke kundernes forretning - vi vil gerne gøre vores kunder til vindere, siger koncernchef Anders Wilhjelm.

- I Holland har vi nu gennemført en forretningskonsolidering, så alle kunder har glæde af fuld adgang til Solars produkter og services samt ét bredt dækkende filialnetværk. Hele integrationen i Holland er samtidig et rigtig godt eksempel på, hvordan vi er lykkedes med at reducere den interne kompleksitet, pointerer koncernchef Anders Wilhjelm.

Kontakter

Stakeholder Relations Manager Charlotte Risskov Kræfting – tlf. 40 34 29 08

Information om Solar

Solar
Industrivej Vest 43
6600 Vejen

https://www.solar.dk/
Solar A/S er et børsnoteret selskab og blandt Nordeuropas førende sourcing- og servicevirksomheder primært inden for el-, vvs- og ventilationsteknologi. Solar tilbyder både produkter, viden og løsninger. Solar-koncernen, der har hovedsæde i Danmark, havde i 2014 en omsætning på ca. 10,3 mia. kroner og beskæftiger i dag omkring 3.000 medarbejdere. Solar er noteret på Nasdaq Copenhagen med kortnavn SOLAR B og har været børsnoteret siden 1953. Flere oplysninger kan findes på: www.solar.eu

Følg pressemeddelelser fra Solar

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Solar

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye