Solar

Ny uddannelse skal sikre fremdrift i grøn omstilling

Del
For at løfte den grønne omstilling, er der brug for flere kompetencer inden for installationsbranchen. Tirsdag den 18. april starter en ny energiteknologuddannelse i rådgivning om bæredygtige energiløsninger hos sourcing- og servicevirksomheden Solar i Vejen.
Carsten Antonisen, adm. direktør, Solar Danmark
Carsten Antonisen, adm. direktør, Solar Danmark

Den grønne omstilling kræver, at vi flytter energiforbruget fra fossile brændstoffer til vedvarende energikilder. Men elektrificeringen af Danmark kræver nye kompetencer for at kunne følge udviklingen. Som et skridt på vejen udbyder Solar nu i samarbejde med IBA Erhvervsakademi Kolding en ny akademiuddannelse som energiteknolog. Uddannelsen har speciale i bæredygtige energiløsninger og rådgivning om energirenovering af bygninger i forhold til nye krav og regler. Den er rettet mod installationsbranchen og er tilrettelagt, så det er muligt at arbejde, mens man videreuddanner sig.

”Energieffektivisering er en vigtig faktor i den grønne omstilling. De øgede krav i forhold til bæredygtighed - både lovgivningsmæssigt og fra kunder - kræver, at man har omfattende viden på området. Hos Solar ser vi uddannelse som forudsætningen for at kunne booste energirenoveringen i samfundet og finde måder til at reducere CO2-udledningen,” siger Carsten Antonisen, adm. direktør, Solar Danmark.

2.300 kursusdeltagere i vedvarende energi

”Vi har allerede haft over 2.300 deltagere igennem kurser i vedvarende energi, og vi ønsker at bidrage yderligere til at løfte kompetenceniveauet,” siger Danni Baltzer Vinding, uddannelseschef hos Solar og fortsætter:

”Der kan være meget at spare såvel miljømæssigt som økonomisk for mange virksomheder ved at kigge helhedsorienteret på energiforbruget, men det kan samtidigt være en kompleks opgave, og der mangler generelt viden, som kan skabe det fulde overblik over muligheder for energioptimering.”

På uddannelsen lærer man at analysere energiforbruget i bygninger såvel som i industrielle processer, landbrug og transport samt at udføre entrepriseledelse. Man får kompetencer til at energieffektivisere bygningers klimaskærme (dvs. tag, ydervægge, døre og vinduer), el- og VVS-installationer samt ventilations- og centralvarmeanlæg og omlægge energiforsyningen til mere bæredygtige energikilder.

”Flere skal uddannes, så vi kan bidrage til den grønne omstilling og udnytte det store potentiale for energioptimering, som findes i mange bygninger. Vores uddannelse som energiteknolog er et godt skridt på vejen til at løfte og fremtidssikre branchens kompetencer,” slutter Danni Baltzer Vinding.

…………………………………….

Om Energiteknolog-uddannelsen

  • Akademiuddannelse i Energiteknologi
  • Udbydes i samarbejde med IBA Erhvervsakademi Kolding
  • Uddannelsen starter 18/4 hos Solar i Vejen
  • Klassebaseret undervisning
  • Deltidsuddannelse – muliggør uddannelse samtidigt med job
  • Optagelseskrav: Erhvervsuddannelse, grunduddannelse for voksne, gymnasial uddannelse eller relevant uddannelse på samme niveau samt minimum 2 års relevant erhvervserfaring
  • Fag:
    • Energiformer
    • Bygningskonstruktioner og energianlæg
    • Energiforbrug og indeklima i komplekse bygninger
    • Energirigtig projektering med fokus på miljø og økonomi
    • Varmepumper (VE-godkendt installatør)
    • Solceller (VE-godkendt installatør)
    • Afgangsprojekt
  • Uddannelsen svarer til 60 ECTS point

Kontakter

Kontakt:
Anette Trier Madsen, Sustainability Communications & PR Specialist
Tlf.: 28302402


Carsten Antonisen, adm. direktør, Solar Danmark
Tlf.: 40641267


Danni Baltzer Vinding, uddannelseschef, Solar Danmark
Tlf.: 40224813

Billeder

Carsten Antonisen, adm. direktør, Solar Danmark
Carsten Antonisen, adm. direktør, Solar Danmark
Download

Links

Information om Solar

Solar
Industrivej Vest 43
6600 Vejen

https://www.solar.dk/

Solar har mere end 100 års erfaring som sourcing- og servicevirksomhed inden for installation og industri. I 2022 kom omkring 10 procent af virksomhedens omsætning fra klima og energi, og inden for de kommende år er målsætningen, at klima og energi skal fylde 25 procent af den samlede omsætning. I 2022 nærmede den samlede omsætning sig 13,9 milliarder kroner. Solar har afdelinger i fem lande og omkring 3000 medarbejdere.

Følg pressemeddelelser fra Solar

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Solar

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye