
Ny superminister for fødevareklyngen skal gavne Danmarks yderområder
28.6.2015 12:26:51 CEST | L&F | Pressemeddelelse
Erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer byder den nye regering velkommen i arbejdstøjet.
Statsminister Lars Løkke Rasmussens retning for den nye regering tegner positivt for et endnu mere erhvervsvenligt klima i Danmark - også for den samlede fødevareklynge. Det er afgørende, at regeringen har skarpt fokus på at skabe udvikling i hele Danmark.
Landbrug & Fødevarer hilser det velkomment, at der nu etableres et samlet mijø- og fødevareministerium, således at politikken og administrationen af dette vigtige område kan hænge bedre sammen.
- Vi byder Eva Kjer Hansen velkommen som ny superminister for vores erhverv – og glæder os til samarbejdet. Eva Kjer Hansen har tidligere erfaring fra området, og har været i front for arbejdet med at afskaffe dansk enegang, når det gælder overimplementering af EU-regler. Fødevareklyngen skaber liv og arbejdspladser i Produktionsdanmark. Det er vi stolte af. Men der er også klare udfordringer, hvis landmænd og fødevarevirksomheder skal kunne konkurrere på det globale marked, og skaffe indtægter til både danske familier og Danmark, siger adm. direktør i Landbrug & Fødevarer, Karen Hækkerup.
Landbrug & Fødevarer ser frem til, at regeringen hurtigst muligt får vedtaget den fødevare- og landbrugspakke, som de borgerlige partier blev enige om før valget, og som er nævnt i regeringsgrundlaget. Planen indeholder bl.a. et opgør med den politisk bestemte undergødskning af vores marker, afskaffelse af randzonerne og en række andre tiltag, der kan få afgørende betydning for konkurrencekraften i fødevareklyngen.
- De borgerlige partier har fremlagt en meget klar plan for fødevareklyngen, der for alvor kan sætte vores erhverv tilbage på vækstsporet. Vi håber, at et bredt flertal af de erhvervsvenlige partier i Folketinget vil støtte planen, siger Karen Hækkerup, adm. direktør i Landbrug og Fødevarer
Yderligere kommentarer fra L&F via pressechef Kim Bove, tlf: 3017 8877, mail: kbo@lf.dk
Information om L&F
Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien. Med en eksport på 156 milliarder kroner årligt og med 169.000 beskæftigede repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Ved at nytænke og synliggøre erhvervets bidrag til samfundet sikrer vi vores medlemmer en stærk placering i Danmark og globalt.
Følg pressemeddelelser fra L&F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra L&F
Foreningen Biogasbranchen: Danmark er foregangsland med 25 pct. biogas i 202226.4.2018 12:17:54 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen lægger i sit oplæg til det kommende energiforlig op til en fortsat udbygning på biogasområdet, og at eksisterende biogasanlæg kan fortsætte på de nuværende vilkår en årrække.
L&F om energiudspil: Biogas er cirkulær bioøkonomi, når det er bedst26.4.2018 10:11:36 CEST | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer er i hovedtræk positive over for regeringens energiudspil. Særligt de fire mia. kr., der er afsat til biogasudbygningen, vækker optimisme. En udbygning af biogas er afgørende for, at Danmark fortsat kan være i front på genanvendelse og genbrug af vores restprodukter.
L&F: ’Made in Denmark’ åbner døre i Mexico23.4.2018 07:12:36 CEST | Pressemeddelelse
Med weekendens nyhed om en ny og forbedret handelsaftale mellem EU og Mexico, er tidspunktet ideelt, når Landbrug & Fødevarer de kommende dage er hovedarrangør af et eksportfremstød til Mexico. Fremstødet begynder i dag.
Nye anbefalinger sætter maden i centrum20.4.2018 07:10:24 CEST | Pressemeddelelse
Advisory Board for mad, måltider og sundhed overdrager i dag deres anbefalinger til regeringen repræsenteret ved fem ministerier. Landbrug & Fødevarer byder anbefalingerne velkomne, og opfordrer ministerierne til aktivt at gå videre med dem. Meget gerne med inddragelse fra erhvervet.
Kommissionen: Reduktion i betaling af spildevand er berettiget19.4.2018 14:56:41 CEST | Pressemeddelelse
L&F er lettet over afgørelse fra Kommissionen, der fastslår, at der er ikke tale om statsstøtte, når fødevarevirksomheder får en reduktion i deres spildevandsbetaling.
L&F