Dansk Supermarked bakker op om politisk fokus på mikrobølgepopcorn
Europaparlamentariker Christel Schaldemose (S) vil ifølge Berlingske Nyhedsbureau have EU-Kommissionen til at undersøge, om anbefalinger og grænseværdier for fødevareemballage er korrekt fastsat fra myndighedernes side. Det gælder også emballagen til mikrobølgepopcorn, som de seneste dage har været i mediernes søgelys.
Dansk Supermarked hilser intentionen velkommen. Kommunikationsdirektør Mads Hvitved Grand siger:
- Dansk Supermarked bakker fuldt og helt op om, at anbefalinger og grænseværdier forsøges taget op til revision på europæisk plan. Det er så absolut også den forventning, vi har til politikerne. At de ikke blot nøjes med at føre politik i medierne og stille krav til supermarkeder, producenter og andre. Men at de rent faktisk tager deres ansvar på sig og vurderer, om de har fastsat de rette grænseværdier.
Forbrugernes sikkerhed bygger på vurderinger foretaget af EU’s eksperter, og grænseværdier fastsættes alene for at sikre forbrugerne. Myndighederne tester også for den samlede påvirkning og tager dermed højde for den såkaldte cocktaileffekt.
Derfor er det Dansk Supermarkeds utvetydige forventning, at myndighederne ændrer grænseværdierne samt forbyder stoffer eller varer, hvis de vurderer, at der er risiko for forbrugernes sikkerhed.
- Vi oplever løbende, at forskerne ikke er enige. Nogle forskere mener, at sødemidlet aspartam, som findes i blandt andet light-sodavand, skal forbydes. Andre forskere mener, at tilsætningsstoffer i tyggegummi bør forbydes. Vi pejler ikke fra uge til uge efter, hvor forskerne svinger hen. Vi retter os fra Dansk Supermarkeds side entydigt efter de anbefalinger, anvisninger og grænseværdier, som højeste myndighed fastsætter, siger Mads Hvitved Grand.
I 2010 foretog Fødevarestyrelsen en omfattende test af kontaktmaterialer – herunder emballage til mikrobølgepopcorn. Denne og andre tests viser, at langt de fleste fluorstoffer slet ikke overføres fra emballagen til fødevarer. Af undersøgelsen fremgår det bl.a.: ”Fødevareinstituttet, DTU har risikovurderet resultaterne af migrationsanalyserne, og konklusionen er, at fluorerede stoffer i de fundne mængder fra de pågældende fødevarer ikke udgør en fare for menneskers sundhed”.
Følger øverste myndighed
Dansk Supermarked forholder sig altid til gældende lov og myndighedernes retningslinjer. Det gælder emballagen til mikrobølgepopcorn, såvel som alle andre emballagetyper og fødevarer.
- Det er klart, at hvis vi mente, der var en risiko for forbrugernes sundhed forbundet med varerne, så ville vi pille varerne af hylderne. Men vi forholder os til gældende lov og myndighedernes retningslinjer om grænseværdier, og så længe producenterne holder sig inden for de rammer, så har myndighederne fastslået, at varerne er uproblematiske, siger Mads Hvitved Grand.
Dansk Supermarked samarbejder løbende med leverandørerne om udvikling af emballage. For så vidt angår mikrobølgepopcorn, forventer leverandør i løbet af 2015 at have alternativ emballage uden fluorerede stoffer parat. Dansk Supermarked forventer altid, at koncernens leverandører indfører den senest udviklede emballage i leverancerne.
Debatten om mikrobølgepopcorn er opstået på baggrund af en test foretaget af Forbrugerrådet Tænk. Testen siger alene noget om, hvorvidt emballagen indeholder fluorerede stoffer. Testen siger ikke noget om omfanget af indholdet, ligesom at testen heller ikke påviser forekomst af stofferne i selve popcornene.
Kontakter
Mads Hvitved GrandKommunikationsdirektør
Tlf:29 65 45 66mhg@dsg.dkInformation om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
føtex sætter ambitiøse sundhedsmål for 203011.6.2025 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Med fokus på Nøglehulsmærkede varer samt mindre sukker og fedt i det samlede varesortiment vil føtex gøre det lettere for kunderne at træffe et sundere valg.
Erfaren detailprofil skal styrke Netto i Tyskland10.6.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er en erfaren leder med erfaring fra både dagligvarebranchen og den internationale scene, der får ansvaret for at styrke udviklingen af Salling Groups tyske forretning, Netto.
Salling Group gør klar til Danmarks største firmafest med rekordmange deltagere6.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
25.000 Salling Group-medarbejdere sætter søndag 8. juni kurs mod hovedkontoret i Aarhus, hvor der henover hele dagen holdes fest med nogle af landets største kunstnere til allin25.
Salling Groups opkøb af Rimi Baltic gennemført2.6.2025 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største dagligvarekoncern har netop gennemført virksomhedens største opkøb nogensinde, efter ejerskabet over Rimi Baltic i dag har skiftet hænder. Det betyder, at Salling Group per dags dato vil være tilstede i seks europæiske lande.
Salling Group justerer ledelsesstrukturen til ny strategi28.5.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omsætningen hos landets største dagligvarekoncern, Salling Group, er over de seneste år vokset markant. Med ambitioner om yderligere vækst, også udenfor Danmarks grænser, justerer virksomheden nu sin ledelsesstruktur med fokus på de geografiske områder, hvor virksomheden er til stede.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum