
Folketingsvalg: Sådan stemmer dine naboer
Med få dage til folketingsvalget lancerer Spar Nord nu siden www.naborapport.dk, der giver nem og gratis adgang til at se, hvordan stemmerne i dit nabolag fordeler sig imellem de politiske partier.
Ved at indtaste din adresse på www.naborapport.dk får du præsenteret stemmefordelingen på de enkelte politiske partier for det valgsted, som din adresse er tilknyttet. Dataene er baseret på stemmeafgivelsen ved det seneste folketingsvalg og kombineres med et overblik over de 100 nærmeste husstandes holdning til fem aktuelle spørgsmål. Tilsammen giver det en indikation på den partipolitiske præference i det nabolag, den fremsøgte adresse er en del af.
Unikt værktøj
Funktionen er en del af Spar Nords nye ”Naborapport”, der er et unikt værktøj til at få indblik i de 100 nærmeste husstandes gennemsnitlige indkomst, formue, uddannelse, beskæftigelse, civilstatus og meget andet.
Ifølge pressechef i Spar Nord Leif Lind Simonsen er Naborapporten først og fremmest et værktøj beregnet til boligsøgende, der gerne vil blive klogere på deres nye naboer og nye nabolag, inden de beslutter sig for at købe ny bolig. Men den giver også mulighed for at lære mere om det nabolag, du allerede er en del af.
- Uanset, om du bare er nysgerrig på dine nuværende naboer og dit nuværende nabolag, eller om du har brug for at blive klogere på et nyt område, så er Naborapporten et relevant værktøj at stifte bekendtskab med, siger Leif Lind Simonsen og fortsætter:
- Ligesom tilstandsrapporten og energirapporten fortæller dig noget om boligens fysiske beskaffenhed og energiforbrug, så fortæller Naborapporten dig noget om lokalmiljøet og de mennesker, der bor i det.
Retvisende og relevant
Leif Lind Simonsen forklarer, at Spar Nords hensigt med Naborapporten er at give et retvisende og relevant billede af naboer og nabolag på nogle parametre, som de sædvanlige rådgivere i en bolighandel ikke nødvendigvis beskæftiger sig med.
- For mange af os er et boligkøb den største økonomiske beslutning, vi nogensinde kommer til at træffe, og derfor har vi en naturlig interesse i, at beslutningen bliver så kvalificeret som muligt, siger han og tilføjer:
- Vores ærinde er først og fremmest at levere valide og relevante oplysninger, men vi håber naturligvis også, at vi dermed skaber en nysgerrighed for, hvad vi som bank i øvrigt kan tilbyde de boligsøgende.
Prøv selv på www.naborapport.dk
Kontakter
Pressechef Leif Lind Simonsen, Spar Nord. Tlf. 2527 0330 eller lsi@sparnord.dk
Billeder
Information om Spar Nord Bank A/S
Følg pressemeddelelser fra Spar Nord Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Spar Nord Bank A/S
Vækst i Spar Nord Leasing2.5.2016 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Leasingmarkedet er i vækst, og det mærkes hos Spar Nord Leasing, der nu opruster medarbejderstaben med fire nye medarbejdere. Den udvidede stab skal styrke Spar Nord Leasings markedsposition, som er baseret på rådgivning og personlig dialog med virksomhedens kunder.
Spar Nord-resultat på 204 millioner kroner i første kvartal27.4.2016 08:30:58 CEST | Pressemeddelelse
Spar Nord har netop offentliggjort regnskab for første kvartal 2016, der viser et resultat før skat på 204 millioner kroner. Regnskabet bærer præg af vækst i bankens forretningsomfang, men også af hård konkurrence på den traditionelle ind- og udlånsforretning.
Spar Nord: Konfirmander skal være kontantløse på blå mandag13.4.2016 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Konfirmander kan være nemme ofre for lommetyveri på blå mandag, hvis de har større kontantbeløb på sig. Spar Nord er derfor i fuld gang med at udstyre op imod 5.500 konfirmander med betalingskort, der kan erstatte kontanterne.
Analyse: Storbanker klar med rentegaver til konfirmander11.4.2016 08:09:48 CEST | Pressemeddelelse
Flere af landets største banker er klar med ekstraordinært høje indlånsrenter til de godt 65.000 konfirmander og nonfirmander, som i de kommende måneder fejres og samlet set forventes at sætte omkring 1 milliard kroner i banken.
Undersøgelse: Danskerne overser besparelse på 1.000 kr.5.4.2016 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En gennemsnitlig husstand kan spare omkring 1.000 kroner om året på at slukke helt for de elektriske apparater med standby-strøm. Men det er en besparelse, som flere og flere af os glemmer i hverdagen, og opmærksomheden omkring energisparende tiltag i hjemmet er generelt faldet de seneste to år. Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov for NRGi og Spar Nord.