Analyse: Storbanker klar med rentegaver til konfirmander
Når årets knap 50.000 konfirmander og godt 15.000 nonfirmander i de kommende måneder bliver fejret, står flere af landets største banker klar med kontante tilbud i form af ekstraordinært høje indlånsrenter.
En ny analyse fra rådgivningsvirksomheden Mybanker.dk viser, at Spar Nord med et tilbud om 8 procent i rente tilbyder den højeste rente blandt de storbanker, der forsøger at tiltrække årets konfirmander og nonfirmander. Frøs Herreds Sparekasse tilbyder 6 procent i rente, mens Sparekassen Kronjylland, Sparekassen Fyn og Sparekassen Sjælland giver 5 procent i rente. Danske Bank tilbyder 4 procent i rente.
Ifølge beregninger fra Spar Nord sætter en konfirmand eller nonfirmand i gennemsnit godt 15.000 kroner ind på sin konfirmandkonto, og dermed forventer banken, at årets i alt godt 65.000 konfirmander og når et samlet indskud på omkring 1 milliard kroner.
Underskudsforretning med mening
Ifølge bankdirektør i Spar Nord Lars Møller er en indlånsrente på 8 procent i det nuværende marked ubetinget en underskudsforretning for banken, men alligevel giver tilbuddet mening, fastslår han:
- Konfirmationsalderen er for mange det tidspunkt i livet, hvor man for første gang for alvor får penge på lommen. Derfor vil vi gerne demonstrere over for de unge mennesker, at der kan være en kontant værdi forbundet med at spare op, selv om det nok er fristende at bruge alle pengene på mobiltelefoner, tablets og tøj, siger Lars Møller og fortsætter:
- På den måde tillader vi os at se konfirmationen som en økonomisk højtid, hvor det er oplagt at gå i dialog med de unge mennesker og vise, hvad vi som bank har at byde på. Det har vi efterhånden rigtig mange års erfaring med, og vi ved, at mange af de unge mennesker holder fast i os, når først de lærer os at kende. På kort sigt er 8 procent i rente naturligvis en underskudsforretning for os, men vi vil hellere se sådan på det, at det er en langsigtet investering i relationer.
Mybanker: Brug tilbuddene
I Mybanker.dk opfordrer partner John Norden årets konfirmander og nonfirmander til at gøre brug af bankernes tilbud og samtidig til at være opmærksom på, hvad der sker med renten efter det første år, når de ekstraordinære høje renter ophører.
- De her tilbud kan give de unge nogle positive oplevelser med at spare op, og det kan give dem nogle sunde økonomiske vaner, der kan komme dem til gavn senere i livet. Og set i forhold til indlånsrenterne i øvrigt, som typisk er på 0 procent, så der tale om super attraktive tilbud, som det vil være dumt ikke at benytte sig af, siger John Norden.
Kort og købssikringsaftale
I Spar Nord indebærer konfirmandtilbuddet, at der maksimalt kan indsættes 15.000 kroner på en konfirmandkonto til 8 procent i rente. Der er ikke gebyrer forbundet med at oprette eller hæve på kontoen, men fra 12. december 2016 falder forrentningen af indskuddet til 0,5 procent i rente. Spar Nords tilbud omfatter desuden et gratis MasterCard Debit inklusive en købssikringsaftale, der blandt andet indebærer 90 dages købsforsikring og 3 års ekstra reklamationsret.
Om Spar Nord
Med flere end 395.000 kunder, 1.538 medarbejdere og 70 lokale banker (filialer) over hele landet er Spar Nord blandt de største banker i Danmark. Banken har gennem finanskrisen hvert år leveret trecifrede millionoverskud og leverede i 2015 et overskud før skat på 1.074 millioner kroner.
Spar Nord ejes af cirka 117.000 aktionærer.
For yderligere information se www.sparnord.dk
Kontakter
Pressechef Leif Lind Simonsen, Spar Nord. Tlf. 2527 0330, lsi@sparnord.dk
Partner John Norden, Mybanker.dk. Tlf. 7020 7232 eller 2072 0200, jn@mybanker.dk
Information om Spar Nord Bank A/S
Følg pressemeddelelser fra Spar Nord Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Spar Nord Bank A/S
Vækst i Spar Nord Leasing2.5.2016 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Leasingmarkedet er i vækst, og det mærkes hos Spar Nord Leasing, der nu opruster medarbejderstaben med fire nye medarbejdere. Den udvidede stab skal styrke Spar Nord Leasings markedsposition, som er baseret på rådgivning og personlig dialog med virksomhedens kunder.
Spar Nord-resultat på 204 millioner kroner i første kvartal27.4.2016 08:30:58 CEST | Pressemeddelelse
Spar Nord har netop offentliggjort regnskab for første kvartal 2016, der viser et resultat før skat på 204 millioner kroner. Regnskabet bærer præg af vækst i bankens forretningsomfang, men også af hård konkurrence på den traditionelle ind- og udlånsforretning.
Spar Nord: Konfirmander skal være kontantløse på blå mandag13.4.2016 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Konfirmander kan være nemme ofre for lommetyveri på blå mandag, hvis de har større kontantbeløb på sig. Spar Nord er derfor i fuld gang med at udstyre op imod 5.500 konfirmander med betalingskort, der kan erstatte kontanterne.
Undersøgelse: Danskerne overser besparelse på 1.000 kr.5.4.2016 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En gennemsnitlig husstand kan spare omkring 1.000 kroner om året på at slukke helt for de elektriske apparater med standby-strøm. Men det er en besparelse, som flere og flere af os glemmer i hverdagen, og opmærksomheden omkring energisparende tiltag i hjemmet er generelt faldet de seneste to år. Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov for NRGi og Spar Nord.
Årsregnskab: Spar Nord leverer rekordresultat10.2.2016 11:00:59 CET | Pressemeddelelse
Med et resultat før skat på godt 1 milliard kroner har Spar Nord i 2015 leveret det bedste resultat i bankens historie. Der er tale om en fremgang på mere end 50 procent i forhold til sidste år, og det skyldes blandt andet faldende nedskrivninger, gevinsten ved salget af aktierne i Nørresundby Bank samt en ekstraordinær høj aktivitet på bolig- og formueområdet.