Få de officielle tal for folketingsvalg 2015
På siden kan du allerede nu finde vælgertal fordelt på alle afstemningsområder samt en beregning af, hvor mange førstegangsvælgere der er. I dag er hjemmesiden desuden blevet opdateret med kandidat-fortegnelser fordelt på alle partier og storkredse. Der er også offentliggjort kandidatstatistik, der indeholder oplysninger om kandidaternes fordeling på køn, alder og gen- eller nyopstilling.
Resultaterne fra valget offentliggøres løbende på valgaftenen og i dagene efter. Det kommer overordnet set til at foregå således:
- Et stort danmarkskort opdelt på de 92 opstillingskredse opdateres løbende på valgaftenen i takt med at resultaterne bliver indberettet fra opstillingskredsene.
- Stemmerne fordelt på hele landet, de tre landsdele og de ti storkredse opdateres ligeledes løbende hen over valgaftenen.
- Når alle resultater for en storkreds foreligger, offentliggøres fordelingen af storkredsens kredsmandater. Tillægsmandaterne kan først beregnes, når alle opstillingskredse i hele landet er indberettet. Herefter offentliggøres en samlet oversigt for alle mandaters fordeling på partier.
- Fra omkring middag dagen efter valget offentliggøres fintællingsresultaterne.
- Personlige stemmer opgjort på storkreds- og opstillingskredsniveau offentliggøres fra dagen efter valget. Når alle fintællingsresultater foreligger, kan man se, hvilke kandidater, der er blevet valgt via oversigten ’valgte kandidater og stedfortrædere’.
Få mere detaljerede oplysninger i vores introduktion til valgsitet eller på www.dst.dk/valg.
For yderligere oplysninger kontakt venligst Annemette Lindhardt Olsen tlf. 39 17 30 13, alo@dst.dk.
Information om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Befolkningen har nu rundet 6 mio.10.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. maj 2025 rundede befolkningen i Danmark 6 mio. indbyggere. I 1973 rundede befolkningen 5 mio., og dermed har det taget 52 år at gå fra 5 til 6 mio. indbyggere.
Næsten halvdelen af beboerne på krisecentre er børn6.6.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
48 pct. af de personer, der var på et krisecenter i perioden 2017-2024, var børn under 18 år, som kom med en forælder. Hvert fjerde af disse børn var 0-2 år, første gang de kom med på krisecenter.
En femtedel af landets boliger har brændeovn5.6.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
19 pct. af de beboede boliger i Danmark har en brændeovn. 4 pct. har en træpilleovn eller et træpillefyr. Fjernvarme er den mest brugte primære opvarmningsform i vores boliger.
1.000 kroner i 50 år28.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1000-kroneseddel, der udgår her ved udgangen af maj, er nok til 10 kg kaffe eller et par gode sko. Da den blev indført i 1975, rakte sedlen til 34 kg kaffe - eller en hel husstands årlige forbrug af fodtøj. Danmarks Statistik ser tilbage på værdien af 1.000 kr.
Syv procent af danske familier har sommerhus15.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De 224.000 familier, der har sommerhus, har højere løn og længere uddannelse end gennemsnittet. Også på andre områder skiller sommerhusejerne sig ud ift. gennemsnittet: Flere har bil, ejer også deres helårsbolig og har et toplederjob.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum