400 elever med iværksætterdrømme dyster i Odense
4.2.2020 08:59:37 CET | Fonden for Entreprenørskab | Pressemeddelelse

De hundredvis af entreprenante elever har gennem flere måneder arbejdet på at udvikle en iværksætteride og et forretningskoncept for ideen. Til National Entreprenørskabsmesse skal hvert team præsentere deres ide, produkt eller service for dommere fra erhvervslivet, som giver eleverne feedback på ideen og bedømmer elevvirksomhederne på bl.a. ideens potentiale, produktudvikling, markedsføring og økonomi. Så en god idé er ikke nok til at vinde, eleverne skal også vise at de forstår hvordan man omsætter ideen til en virksomhed.
Der kommer 110 hold i alt til National Entreprenørskabsmesse, og fra Fyn kommer 5 hold fra Svendborg Erhvervsskole & Gymnasier, 2 hold fra Vestfyns Handelsskole og Handelsgymnasium og ikke mindre end 20 hold fra Tietgen.
Dagens bedste hold vinder plads på europæisk messe
Ud over en check på 5000 kr. vinder det bedst placerede hold også en plads til den europæiske entreprenørskabsmesse JA Marketplace, International Student Company eXpo, Innovative Business 2020 i Kaunas, Litauen den 1.-3. april 2020. Her får de unge rig mulighed for at fremvise deres idé og mødes med unge iværksættere og erhvervsfolk fra andre europæiske lande.
National Entreprenørskabsmesse bliver holdt i Rosengårdcenteret i Odense, så de mange håbefulde unge iværksætterspirer kommer til at mødes både dommere fra erhvervslivet og almindelig handlende. Alle de unge har en stand, hvor de fremviser prototyper og produktideer.
Præmierne til de unge iværksættere er sponsoreret af Odense Kommune, og rådmand Jane Jegind holder festtale til de unge, når prisoverrækkelsen går i gang.
Den Nationale Entreprenørskabsmesse er arrangeret af Fonden for Entreprenørskab og en del af entreprenørskabsforløbet Company Programme. Alle deltagerne har arbejdet med deres idé eller produkt som en del af et skoleforløb og for mange af dem er National Entreprenørskabsmesse første gang de fremviser deres idé eller produkt offentligt. Konkurrencen har flere gange været katalysator for opstart af reelle virksomheder.
Tid og sted:
Torsdag den 6. februar kl. 10 - 16.30 (Præmieoverrækkelse ca. kl. 16.15 på store torv) i Rosengårdcentret, Odense. Pressen er velkommen.
Nøgleord
Kontakter
Berit Bader LemmingPresse- og kommunikationskonsulent
Tlf:31753481berit@ffefonden.dkBilleder
Information om Fonden for Entreprenørskab
Entreprenørskab for alle - evner til at skabe, forandre og gøre en forskel
Fonden for Entreprenørskab hjælper skoler og uddannelser med at fremme entreprenante og innovative evner hos elever og studerende. Vores mål er, at entreprenørskab er en naturlig del af undervisningen på alle uddannelsesniveauer i Danmark.
Helt konkret arbejder Fonden for at sikre, at alle elever og studerende færdiggør skole og uddannelse med evner til at skabe, forandre og gøre en forskel som både talentfulde iværksættere og værdifulde medarbejdere til gavn for Danmark. Vi kalder det entreprenant dannelse.
Følg pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
12-årig fra Søndermarksskolen vandt 4000 kroner i opfinderkonkurrence med idé, der skal støtte kræftforskning12.11.2026 20:58:17 CET | Pressemeddelelse
Emma fra 6. klasse på Søndermarksskolen i Rønne vandt tredjepladsen i årets Projekt Edison med en idé, der udspringer af hendes egne oplevelser med kræft tæt inde på livet.
Freestylerap, opfindelser og store idéer: Mere end 700 skoleelever indtog Arena Næstved12.11.2026 19:02:10 CET | Pressemeddelelse
Mere end 700 elever var torsdag samlet i Arena Næstved til finalen i Projekt Edison, en landsdækkende opfinderkonkurrence for elever i 6. og 7. klasse.
Tre gymnasieelever fra Lyngby vinder 10.000 kroner med idé til håndtørrer, der skal spare vand11.11.2026 10:20:54 CET | Pressemeddelelse
Tre elever fra Lyngby Handelsgymnasium har udviklet en idé til en håndtørrer, der både skal mindske spredningen af bakterier og spare på vandet. Nu har de vundet førstepladsen i ved Danmarks Entreprenørskabsfestival.
Fire elever fra Frederikssund vandt 10.000 kroner med idé til tryghedsarmbånd11.11.2026 09:53:42 CET | Pressemeddelelse
Fire EUX-elever fra Frederikssund har udviklet et armbånd, der skal skabe større tryghed ved at sende brugerens lokation til pårørende. Nu har idéen sikret dem førstepladsen i kategorien Kickstart Programme ved Danmarks Entreprenørskabsfestival.
Årets Unge Iværksættere: Her er vinderne af Danmarks største iværksætterpris for unge11.11.2026 09:33:57 CET | Pressemeddelelse
Tre unge startups er blevet kåret som Årets Unge Iværksættere 2026 og modtager hver 100.000 kroner til at videreudvikle deres virksomheder. Minister for erhverv og konkurrencekraft Martin Lidegaard overrakte i dag priserne på Danmarks Entreprenørskabsfestival i K.B. Hallen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

