Danmarks Idrætsforbund

40 satspuljemillioner til idrætten

Del
I regeringens satspuljeoplæg er der afsat 40 millioner til bedre integration af idrætten i sygdomsbehandlingen og idræt til udsatte målgrupper.

Regeringen fremlagde mandag formiddag deres oplæg til fordeling af satspuljemidler. Her er der afsat sammenlagt 40 millioner kroner over de næste fire år til bedre sygdomsbehandling gennem idræt og idræt til udsatte målgrupper. Det vækker glæde i Bevæg dig for livet-samarbejdet mellem DGI og Danmarks Idrætsforbund (DIF).

”I idrætten vil vi gerne sige et stort tak til regeringen for at anerkende den store samfunds- og sundhedsindsats, der hver dag foregår i idrættens fællesskaber. I idrætten går fysisk, mental og social sundhed hånd i hånd, og vi er overbevist om, at motion og fællesskab er vejen frem i sygdomsbehandlingen. Vi håber, at satspuljemidlerne her kan være med til at løfte vores fælles ambition i Bevæg dig for livet om, at Danmark skal være verdens mest idrætsaktive nation, og at særligt de mere udsatte målgrupper får del i de aktive fællesskaber,” siger Søren Møller, formand for DGI.

Genvej til hverdagsdemokratiet
En del af bevillingen skal gå til at sikre bedre idrætstilbud til udsatte målgrupper, der ofte står uden for idrætten. Formålet er blandt andet at skabe en genvej til arbejdsmarkedet.

”For mange danskere er de stærke idrætsfællesskaber det første møde med den demokratiske samtale. På banen og i omklædningsrummet er alle lige på tværs af samfundslag og anden baggrund. Derfor er det afgørende at gøre op med den store ulighed, der er i idrætsdeltagelsen. På den måde kan idrættens fællesskaber være en genvej til andre fællesskaber som arbejdslivet og deltagelse i hverdagens demokrati,” siger Niels Nygaard, formand for DIF.

Satspuljeoplægget kommer i forlængelse af et idrætstopmøde på Marienborg i efteråret 2017, hvor der blev nedsat tre arbejdsgrupper i henholdsvis Sundheds-, Beskæftigelses- og Kulturministeriet. Her har ministerier, idrættens organisationer og andre civilsamfundsaktører set på, hvordan flere danskere kan blive idrætsaktive.

Hent hele oplægget til satspuljen 2019 her.

Kontakt:
Søren Møller, formand for DGI: 23 28 02 34
Niels Nygaard, formand for DIF: 20 73 71 12 

Om Bevæg dig for livet:
Danmark skal være verdens mest idrætsaktive nation. Det er ambitionen i Bevæg dig for livet, der er Danmarkshistoriens største idrætspartnerskab mellem DGI, Danmarks Idrætsforbund, TrygFonden og Nordea-fonden. Bevæg dig for livet rummer partnerskaber med foreløbig 8 kommuner samt Dansk Skoleidræt, Friluftsrådet og gadeidrætsorganisationen GAME om at skabe bedre rammer for idræt.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om Danmarks Idrætsforbund

Danmarks Idrætsforbund
Danmarks Idrætsforbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby

63 20 61 00https://www.dif.dk

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

Store danske virksomheder og topatleter: Det ligger i vores DNA - Ingen vinder alene17.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Nu er der kun 100 dage til OL begynder i Paris. Kampagnen ’Ingen vinder alene’ sætter fokus på Danmarks unikke tilgang, når der skal opnås verdensklasse: Sammenhængen mellem bredde og elite. Danmarks olympiske partnere Salling Group, Danish Crown, Toyota, Poul Schmith og paralympisk partner Elsass Fonden er gået sammen med Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund for at vise, hvorfor vi som land bliver ved med at lykkes med at skabe verdensstjerner.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye