40 danske atleter til europæisk ungdoms-OL
9.7.2019 09:00:00 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
Når ilden tændes til åbningsceremonien til det europæiske ungdoms-OL på Baku Olympic Stadium i Aserbajdsjan den 21. juli, er det med 40 unge danske talenter bag Dannebrog. Det danske hold stiller op i seks idrætsgrene, hvor der i flere af dem er medaljepotentiale.
”Når vi stiller op i olympiske events, så er det altid med sejre for øje, og jeg forventer også, at vi vinder medaljer i Baku. Når det er sagt, så handler et europæisk ungdoms-OL endnu mere om læring. De unge danske talenter skal lære at deltage i en multisportsevent med 3.600 deltagere, med medier på sidelinjen og med al virakken med åbnings- og afslutningsceremonierne, dopingkontroller osv. Det bliver spændende at se, hvem der kan holde fokus, og hvem som får motivation til mere, så vi måske ser dem til OL i fremtiden,” siger chef de mission for den danske delegation, Søren Skaastrup Frydendal.
Fanebæreren
For de fleste atleter er det første gang, at de deltager i en olympisk begivenhed, og det er derfor også første gang, at de skal gå indmarch til åbningsceremonien, hvor der forventes op mod 25.000 tilskuere. Det ærefulde hverv som fanebærer for det danske hold er tilfaldet håndboldspilleren Thomas Sommer Arnoldsen, der til daglig spiller i Skanderborg Håndbold.
”Vi har valgt, at Thomas Sommer Arnoldsen skal gå forrest med Dannebrog, når der er åbningsceremonien til ungdoms-OL. Thomas er den fødte leder både på og uden for banen. Han har en super professionel indstilling til sin idræt samtidig med, at han også giver sig tid til at snakke og hjælpe andre. Thomas er derfor en værdig fanebærer,” siger Søren Skaastrup Frydendal.
Det danske hold til europæisk ungdoms-OL i Baku:
Atletik:
- Tazana Mikkel Kamanga-Dyrbak, Sparta
- Nikolaj Koefoed Grønbech, Sparta
- Joel Ibler Lillesø, Bagsværd Atletik Club
- Martha Kjæhr Danneskjold Rasmussen, Aarhus 1900
- Klara Skriver Loessl, Sparta
- Josefine Skifter Andersen, Slagelse Atletik DELTA
- Ida Boe Rasmussen, Greve Atletik
- Liv Petrine Nedergaard, Sparta
Gymnastik:
- Camille Lund Rasmussen, Kastrup Gymnastikforening
- Josephine Maria Thers, Sørensen, Kastrup Gymnastikforening
- Freja Lysell Petersen, Nakskov Gymnastikforening
Håndbold:
- Thomas Sommer Arnoldsen, Skanderborg Håndbold
- Frederik Sommer Arnoldsen, Skanderborg Håndbold
- Lucas Lenler Garsdal, GOG
- Lukas Alexsander Goller, Skanderborg Håndbold
- Lasse Højgaard, Skanderborg Håndbold
- Livio Klausen, Ikast Håndbold
- Tobias Bonde Mygind, Gunslevholm
- Mikkel Møller Løvkvist, GOG
- Julius Mørch-Rasmussen, HIK/KFUM
- Viktor Birch Nevers, GOG
- Lasse Mathias Pedersen, GOG
- Mikkel Lang Rasmussen, Aalborg Håndbold
- Mads Jacob Kragh Thomsen, GOG
- Carl Emil Wettendorff, SINE
- Victor Foged Wolf, Høj Håndbold
Judo:
- Kalle Friis-Hansen, P.I.
- Daniel Oswaldo Studsgaard, Aarhus Judo Klubben
- Ida Jakobsen, Vejle Judo Klubben
- Djoni A. Plogv Askham, Havnar Judofelag
- Bjarni Kyrri Olavsson, Havnar Judofelag
Svømning:
- Ronja Ró Í Dímun, Svimjisamband Føroya/Havnar Svimjifelag
- Amalie Staghøj Andersen, Esbjerg Svømmeklub
- Rasmus Skovgaard Nickelsen, Svømmeklubben KVIK Kastrup
- Bartal Erlingsson Eidesgaard, Svimjisamband Føroya/Havnar Svimjifelag
- Elisabeth Erlandsdóttir, Svimjisamband Føroya/Havnar Svimjifelag
- Kristina Í Skála, Svimjisamband Føroya/Havnar Svimjifelag
- Rebekka Trygvadóttir, Svimjisamband Føroya/Ægir
Tennis
- Johanne Christine Svendsen, Hørsholm Rungsted Tennisklub
- Divine Dasah Nweke, Gentofte Tennisklub
Fakta om ungdoms-OL i Baku
European Youth Olympic Festival, som det europæiske ungdoms-OL officielt kaldes, afvikles i Aserbajdsjans hovedstad fra den 21. juli til 27. juli 2019. Deltagerantallet er på cirka 3.600 atleter fra 50 europæiske lande. Alle atleter er mellem 13 og 17 år. Danmark deltager med 40 atleter i seks idrætsgrene.
Flere danske OL-medaljevindere er begyndt deres olympiske færd ved EYOF. Eksempelvis var hækkeløberen Sara Slott Petersen og svømmeren Mie Ø. Nielsen, der begge vandt medalje ved OL i Rio, med ved EYOF i henholdsvis 2003 i Paris og 2009 i Tampere. Læs mere om legene på https://eyofbaku2019.com/
Yderligere information:
Søren Skaastrup, chef de mission for det danske hold ved EYOF, M: 30387669, @: sss@dif.dk.
Billeder
Information om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og flere end 1,9 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
DIF: TAK TIL EN AF DE STØRSTE15.4.2026 10:02:54 CEST | Pressemeddelelse
Med Viktor Axelsens karrierestop er det farvel til et af de største danske idrætsnavne gennem tiderne.
Stor stigning: Flere børn møder uddannede trænere i idrætsforeningerne4.4.2026 07:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Langt flere trænere i idrætsforeninger vælger at tage en uddannelse. Både forbund og foreninger er blevet bedre til at uddanne deres trænere, og det smitter af på børne- og ungemiljøerne.
Idrætsforældre er mindre frivillige – ny kampagne skal fjerne barrierne30.3.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er mange opgaver for børneforældre i hverdagen, men de vil fortsat gerne hjælpe til omkring deres børns idræt. Det skal være nemt at gå til, og det er målsætningen i en ny kampagne fra DGI og DIF.
Stærk opbakning skal løfte DIF DM-ugen til næste niveau27.3.2026 08:18:44 CET | Pressemeddelelse
Nykredit og Spar Nord går ind som hovedpartnere for DIF DM-ugen og giver Danmarks største medaljefest et markant løft.
Europas indflydelse falder20.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Europa mister indflydelse i international idrætspolitik, mens alle andre kontinenter styrker deres positioner. Det viser den seneste udgave af DIF’s Idrætspolitiske Magtbarometer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
