Merkur Andelskasse

40 år med bæredygtig bank

Del
Fra en vild idé om at forandre verden gennem penge - til Danmarks bæredygtige pengeinstitut. Merkur Andelskasse fylder 40 år og kan efter fire årtier med bæredygtig og social ansvarlig bankdrift fejre, at arbejdet for en sundere klode heldigvis er blevet hverdagskost i dag. For det var den slags mildt sagt ikke i den finansielle sektor i 1982.

Det er sin sag at starte en bank. Det er nærmest umuligt for enkeltpersoner i dag, men det var heller ikke hverdag i 1982, da det, der senere skulle blive til Merkur Andelskasse, blev grundlagt om et lånt mødebord i Rådhuskælderen i Hjørring.

Merkurs stiftere havde ingen erfaring fra banksektoren, da de for 40 år siden gav sig i kast med at starte deres egen bank. I stedet for bankerfaring havde de til gengæld visionære idéer om en bedre og mere bæredygtig verden, fortæller en af stifterne og tidl. adm. dir. gennem 38 år, Lars Pehrson:

- Vi havde fra begyndelsen et ret sikkert instinkt for, at f.eks. økologisk fødevareproduktion var vejen frem. Altså, det med at hælde gift ned i grundvandet, samtidig med vi producerer vores fødevarer, er simpelthen en dårlig kombination.

De tanker var ikke hverdagskost i 80’ernes Nordjylland, men har alligevel holdt gennem alle årene og er i dag ligefrem et konkurrenceparameter, siger Merkurs adm. dir. Charlotte Skovgaard:

- Vores værdiarbejde er bygget op over mange år med en høj grad af troværdighed. Og det har en stor betydning for os i dag, hvor der er så stor konkurrence og fokus på bæredygtighed.

Blandt de tidlige kunder var Thise Mejeri, i dag en stærk, økologisk virksomhed med milliardomsætning. Men i 80’erne var mangel på finansiering ved at sætte en stopper for mejeriets økologiske planer:

- Der var ingen banker og sparekasser i lokalområdet omkring Thise, der var interesseret i at finansiere et projekt som Thise Mejeri. Men økolandmændene fandt Merkur oppe i en lille kælder i Aalborg, siger Poul J. Pedersen, Adm. Dir. Thise Mejeri og fortsætter:

- Vi kunne ikke starte uden en bank, det er simpelthen umuligt. Så Thise var ikke blevet til noget, hvis vi ikke havde fundet Merkur. Der var ikke flere banker at spørge.

Økologi, klimatiltag og social ansvarlighed på samvittigheden  

Merkur troede både på økologien og den sociale ansvarlighed og har derfor mange bæredygtige erhvervseventyr på samvittigheden. På den måde har Merkur sat sine tydelige spor, fastslår bestyrelsesformand Cees Kuypers;

- Merkur har gjort en forskel, både for bankverdenen, men især også for mange danskere. Hvad enten det er deres specialuddannelse, deres madvaner, fordi de køber økologisk mad, eller om det har været fællesskaber, så har Merkur sikkert været med i noget af dette.

Merkur står i dag, efter fire årtier, som et stærkt og moderne pengeinstitut, hvor værdierne og arbejdet for en bedre verden går hånd i hånd med nutidens meget højere krav til bankerne – både fra offentligheden, myndigheder og kunder. 
Det bæredygtige arbejde kommer også til at tegne Merkur i de næste 40 år, forsikrer adm. dir. Charlotte Skovgaard:

- Vi var først med økologi, vi var først med de bæredygtige investeringsprodukter, og nu kan vi se, at det er os, der går forrest med en fossilfri strategi. Vi har tænkt biodiversitet længe før, andre pengeinstitutter gjorde det, og vi er også de første – og måske også de eneste – der har en ren bæredygtig Artikel 9 investeringsportefølje. Så vi skal blive ved med at leve på det DNA. Vi vil være forrest, og det er også det, vi skal gøre i fremtiden.

Se minidokumentaren om Merkurs historie eller læs artiklerne om 40 års bæredygtig bankdrift i klodens tjeneste: www.merkur.dk/40


Pressekontakt: Kommunikations- og Pressechef Mette Offenberg, direkte tlf: 28601706, meo@merkur.dk

Nøgleord

Links

Information om Merkur Andelskasse

Merkur Andelskasse
Merkur Andelskasse
Vesterbrogade 40
1620 København V

http://Merkur.dk

Merkur Andelskasse er det eneste større pengeinstitut herhjemme, hvor forretningsmodellen er helt og holdent bygget op omkring bæredygtighed og social ansvarlighed.
Merkur er B Corp, samt medstifter af Global Alliance for Banking on Values (GABV), som består af mere end 60 værdibaserede banker på alle kontinenter.

Følg pressemeddelelser fra Merkur Andelskasse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Merkur Andelskasse

Kryds fingre for, at regeringen forstår at bruge ekspertpanelets anbefalinger rigtigt. Ellers kan CO2 afgiften ramme pilskævt og gøre mere skade end gavn21.2.2024 19:28:22 CET | Pressemeddelelse

Kloden brænder bogstavelig talt under vores fødder. Derfor er der, trods visse lyspunkter i eksperttådets anbefalinger om en CO2 afgift på landbruget, al mulig grund til at være bekymret, særligt for økologien. Det mener de i Merkur Andelskasse, grønt pengeinstitut for en betragtelig del af Danmarks økologiske, biodynamiske og regenerative landbrug.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye