3F’s formand: ”Jeg ser solidaritet og håb i danskernes valg”
6.6.2019 00:17:36 CEST | 3F | Pressemeddelelse
”Stort tillykke til det nye politiske flertal og stort tillykke til Danmark,” siger 3Fs forbundsformand, Per Christensen, der kommenterer valgresultatet.
”Danskerne har truffet deres valg. Det er et valg om et mere retfærdigt og lige Danmark. Et Danmark, hvor nedslidte kan træde tilbage fra arbejdsmarkedet efter et langt arbejdsliv, og hvor vi ikke længere vil acceptere, at Danmark er et land, hvor antallet af fattige børn stiger. Og så har danskerne entydigt krævet en ambitiøs klimapolitik,” siger Per Christensen.
”Jeg ser solidaritet og håb i danskerne valg. Solidaritet med de nedslidte og med de kommende generationer. Solidaritet med vores medmennesker på bunden af samfundet. Det er i den grad en retning, som vi i 3F vil støtte op om,” siger Per Christensen.
3F ser frem til at deltage konstruktivt i forhold til drøftelsen af bl.a. et nyt pensionssystem, lover forbundsformanden:
”Jeg håber desuden, at den kommende regering vil lægge op til en bred dialog om en række af de temaer, der er væsentlige for arbejdsmarkedets parter – ikke mindst indsatsen for fortsat vækst og nye arbejdspladser i hele landet til gavn for vores ledige medlemmer.”
Kontakter
Pressechef Klaus Lange: 31 61 27 87
Information om 3F
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
3F: Ny stor sejr for almindelige lønmodtagere12.9.2026 06:33:11 CEST | Pressemeddelelse
Vi står over for en voldsom og uacceptabel social ulighed i danskernes levetid, derfor er det afgørende, at regeringen nu styrker Ret til Tidlig Pension, lyder det fra 3F.
3F: God ordning om udenlandsk arbejdskraft3.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny ordning gør det lettere for danske virksomheder med en overenskomst at rekruttere internationale medarbejdere fra udvalgte tredjelande.
3F: Nu må arbejdsgiverne vise ansvar24.8.2026 09:09:58 CEST | Pressemeddelelse
3F vil bruge pisk og gulerod-modellen endnu mere, så arbejdsgivere, der indgår lange uddannelsesaftaler, bliver favoriseret.
3F: Nyttejob bør erstattes af uddannelse og opkvalificering9.7.2026 16:43:04 CEST | Pressemeddelelse
3F frygter, at nyttejobs fortrænger ordinære 3F-job, hvor medarbejderne arbejder på almindelige vilkår og er dækket af overenskomst.
Sekretariatschef fundet til nyt brancheforum mellem DI og 3F8.6.2026 06:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Marie Voldby trådte den 1. juni til som sekretariatsleder i det nyoprettede brancheforum mellem DI Byggeri og 3F’s Byggegruppe. Her skal hun stå i spidsen for arbejdet med at finde fælles løsninger til at bekæmpe kriminalitet i byggebranchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
