3F: Nu må arbejdsgiverne vise ansvar

7.600 lærlinge på erhvervsuddannelserne er omfattet af en kort uddannelsesaftale. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, og tallet er rekordhøjt – og bekymrer Danmarks største fagforening 3F.

- Aldrig har flere elever indgået korte uddannelsesaftaler. Det er stik imod hensigten med korte aftaler, som vi i 3F ved flere lejligheder har forsøgt at begrænse. Vi ser med stor alvor på den udvikling, siger forbundssekretær i 3F, Søren Heisel, som er uddannelsespolitisk ansvarlig i fagforbundet.

Det er et problem, fordi en erhvervsuddannelse typisk varer 3-3½ år, men en kort uddannelsesaftale løber som regel kun i op til et enkelt år. Eleven skal således lave flere aftaler undervejs i sit uddannelsesforløb. Det gør det utrygt at være lærling.

- Aftalen om, at det skulle være en mulighed at indgå i korte uddannelsesforløb, var tænkt som en undtagelse og er i mine øjne en løsning, som for eksempel nye arbejdsgivere til nød kan få mulighed for at anvende, når de begynder at tage elever, siger Søren Heisel.

- Men det er desværre ikke de helt små eller nystartede virksomheder, der benytter korte uddannelsesaftaler. Det er også de helt store, som har hundredvis af ansatte, og som har haft lærlinge i årtier. Jeg forventer af de arbejdsgivere, der er veletablerede og vant til elever, at de indgår almindelige, lange uddannelsesaftaler med de unge mennesker, siger Søren Heisel.

For 3F er udviklingen et tegn på, at det er på tide at begrænse muligheden endnu mere, alternativt helt at stoppe det. Gerne i en ny trepartsforhandling med undervisningsminister Magnus Heunicke (S) for bordenden.

- Jeg mener, at det er så alvorlig en udvikling, at vi må se på nye metoder for at sikre, at arbejdsgiverne viser ansvar og tager elever på lange aftaler. Ved en tidligere trepart blev der indført en incitamentsordning – vi kalder det pisk og gulerod – som præmierer eller straffer virksomheder alt efter, om de er gode eller dårlige til at tage lærlinge i forhold til antallet af ansatte faglærte på virksomheden. For 3F er det vigtigt, at instrumenterne over for arbejdsgiverne har en tyngde, der påvirker deres adfærd. Det gør de ikke i dag, og ordningen skelner ikke mellem korte og lange aftaler, siger Søren Heisel.

- Vi ønsker at bruge pisk og gulerod-modellen endnu mere, så arbejdsgivere, der indgår lange uddannelsesaftaler, bliver favoriseret, og så arbejdsgiverne i det hele taget kan mærke incitamentet meget hårdere. Så der bør også være en differentiering, så korte aftaler får mindre, og lange aftaler får mere- Der skal generelt skrues op for både præmie og straf, siger Søren Heisel.

3F ønsker at skrue op for pisk-gulerod, således, at det bliver endnu mere attraktivt for arbejdsgiverne at tage en lærling.

- I dag står der omkring 20.000 synlige elevprofiler på lærepladsen.dk. Mere end 20.000 unge, der på den måde leder efter en praktikplads – det kalder i 3F’s optik på en opstramning. Samtidig foreslår vi, at hvis eleven, der er på en kort uddannelsesaftale, finder en anden læreplads med en lang aftale, så skal hun kunne skifte med meget kort – gerne dags – varsel, siger Søren Heisel.

Analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at det i særlig grad gælder uddannelser til 3F’s overenskomstområder, der er ramt af udviklingen med korte uddannelsesaftaler. Siden 2010 er antallet af korte uddannelsesaftaler, der indgås i løbet af et kalenderår, steget fra knap 2.900 dengang, til knap 7.600 i 2025.

- Inden for transport og byggeri viser analysen, at mere end hver tredje indgåede uddannelsesaftale er en kortvarig aftale. Og uddannelsen til murer er den uddannelse, hvor de korte uddannelsesaftaler udgør den største andel i det hele taget – 66 procent af aftalerne er korte. Det er en meget problematisk udvikling, som vi tager meget alvorligt, siger Søren Heisel.