3F/3FA: Regeringen bør undersøge stop af nye EU-regler
Europa-Kommissionen, Ministerrådet og Europa-Parlamentet blev tirsdag enige om et forslag til nye regler, der vil gøre det lettere at eksportere dagpenge på tværs af grænserne. 3F og 3FA er bekymrede for, at de nye regler vil gøre Danmark sårbar overfor spekulation i dagpenge.
Under de nye regler vil optjeningsperioden til dagpengeret blive forkortet fra tre måneder til en måned. Det vil sige, at en borger fra et andet EU-land kun skal have arbejdet i Danmark en måned for at kunne tage danske dagpenge med hjem.
Reglerne vil også forlænge dagpengeperioden fra de nuværende tre måneder til seks måneder. Det vil sige, at man kan tage danske dagpenge med til udlandet i seks måneder.
”Vi er bekymrede for, at aftalen kan true det danske dagpengesystem og åbne en ny dør til social dumping. Vi frygter, at spekulanter vil hente underbetalt arbejdskraft til landet i en måned under løfter om seks måneders efterfølgende forsørgelse på høje danske dagpenge i hjemlandet. Derfor synes vi, at regeringen skal overveje at bruge nødbremsen i artikel 48 til at stoppe denne aftale,” siger Eva Obdrup, forretningsfører i 3Fs a-kasse.
En EU-medlemsstat kan bruge artikel 48 til at gøre indsigelse, hvis landet mener, at dets velfærdssystem bliver uforholdsmæssigt hårdt belastet af EU-lovgivning.
3F og 3FA er bekymrede for, at de nye regler vil opildne til spekulation i danske ydelser, fordi Danmark har et markant højere ydelsesniveau.
Ifølge Danmarks Statistik kommer de fleste udenlandske arbejdere fra Polen og Rumænien. I 2017 var den gennemsnitlige månedlige disponible indkomst i Polen 3.696 kr. I Rumænien var den 1.705 kr. Den maksimale dagpengesats i Danmark er 18.866 kr. om måneden, hvilket bliver til cirka 13.000 kroner efter skat.
Det vil altså tage en polak et år og ni måneder at opnå en gennemsnitlig disponibel indkomst på de 78.000 kr., som man får på et halvt år på danske dagpenge. For en rumæner ville det tage næsten tre år og 10 måneder.
”Vi er for EU. Men meningen med EU har altid været at sikre arbejdskraftens frie bevægelse, ikke ydelsernes fri bevægelse,” siger Eva Obdrup.
I december opfordrede Venstres Morten Løkkegaard regeringen til at regne ud, hvor meget de nye regler kunne komme til at betyde for den danske statskasse, og aktivere artikel 48, hvis de nye regler kunne slå et alvorligt hul i budgettet.
3F og 3FA er også bekymrede for, om kontrollen med, at borgerne står til rådighed for arbejdsmarkedet, er god nok i udlandet.
Ifølge Beskæftigelsesministeriet tog 2169 ledige dagpengemodtagere deres dagpenge med fra Danmark til udlandet i 2017. Det er mere end en fordobling siden 2010. Cirka halvdelen var statsborgere fra Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Estland, Letland, Litauen, Ungarn, Slovenien, Kroatien, Bulgarien og Rumænien. Antallet af østeuropæere, som tager dagpenge med, er cirka 15-doblet fra 2010 til 2017. Den øvrige eksport fra danskere og vesteuropæere har været relativt stabil.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere oplysninger, kontakt 3Fs presseenhed på telefon 88 92 88 92.
Information om 3F
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
3F: FL26 skuffer på pension og fødevarer23.10.2025 12:57:47 CEST | Pressemeddelelse
3F glæder sig imidlertid over bedre vilkår for børnefamilier, en styrkelse af velfærden og lavere elafgift.
3F: God aftale om asbest og dødsulykker8.10.2025 14:25:43 CEST | Pressemeddelelse
Ny politisk aftale giver bedre mulighed for fængselsstraf for særligt grove asbestovertrædelser og i sager om dødsulykker.
Henning Overgaard genvalgt som forbundsformand for 3F30.9.2025 18:05:30 CEST | Pressemeddelelse
3F kongressen gav genvalg til forbundsledelsen ved fagforbundets kongres i Aalborg.
Tivoli Hotel kåret som Årets Arbejdsplads30.9.2025 14:20:39 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag blev Tivoli Hotel i København kåret som Årets Arbejdsplads 2025 af 3F. Det er 33. gang, at prisen uddeles.
3F formand: Vi er blevet snydt i 20 år27.9.2025 16:47:10 CEST | Pressemeddelelse
Da 3F’s formand Henning Overgaard åbnede 3F’s syvende kongres, skete det med et angreb på de politikere, han mener, er løbet fra de løfter, de gav, da de vedtog at hæve pensionsalderen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
