3F roser nyt politiforlig
15.12.2020 22:11:06 CET | 3F | Pressemeddelelse
Forbundssekretær Henning Overgaard roser det flerårige politiforlig, fordi regering og forligspartier nu skaber rammerne for en styrket indsats imod grov arbejdskriminalitet:
– Den nye, nationale efterforskningsenhed vil også tage sig af grov arbejdskriminalitet, såsom organiseret menneskehandel og -smugling, og dermed lægges der endelig op til en koordineret efterforskning med specialister, så flere bagmænd kan blive stillet til regnskab og dømt.
Forliget indebærer også ekstra årsværk, der er øremærket indsatsen imod tvangsarbejde – herunder seksuel udnyttelse – og arbejde under slavelignende forhold, til arbejdet i politikredsene med kontrol i de miljøer og brancher, der erfaringsmæssigt kan huse grov arbejdskriminalitet.
Samtidig etableres ny særlig statsadvokat i tilknytning til den nye, nationale efterforskningsenhed.
– I 3F oplever vi desværre, at sager med arbejdskriminalitet er i stigning både i antal og omfang, og de anvendte metoder bliver grovere. Derfor er det vigtigt, at politiets og statsadvokatens ressourcer, viden og organisering kan matche de komplekse, langvarige sager på tværs af politikredse, landegrænser og lovgivning, siger Henning Overgaard.
- Den synlige bandekriminalitet og manglen på en lokal politistation er nok det, som flest danskere lægger mærke til i medierne og i den lokale debat. Men forråelsen og udnyttelsen på det danske arbejdsmarked er de senere år taget til i omfang og styrke og er en skamplet på vores velfærdssamfund.
– Vi er oppe imod skruppelløse bagmænd og arbejdsgivere, som groft udnytter sårbare, udenlandske kolleger, der ikke kender til rettigheder og spilleregler på det danske arbejdsmarked. De udsættes ofte for trusler mod både dem selv og familie i hjemlandet. De er ofte gældsat til bagmænd uden deres viden, udsat for åger, frarøves deres id-papirer og er stort set forsvarsløse i et fremmed land.
Som forbundssekretær med bl.a. ansvar for 3F’s indsats imod social dumping og tvangsarbejde ser Henning Overgaard politiets deltagelse i den fælles myndighedsindsats med Arbejdstilsynet og SKAT som vigtig:
- Vi gør i 3F en kæmpe indsats for at forsvare danske løn- og arbejdsvilkår og bekæmpe social dumping. Men myndighedernes indsats er også helt central, for tilsidesættelse af regler for sikkerhed og arbejdsmiljø, snyd med skat, moms og afgifter og udnyttelse af illegal arbejdskraft indgår ofte i sager med social dumping.
- Vores erfaring er dog, at de rigtig grove og komplekse sager kræver specialiseret mandskab mht. både afdækning, efterforskning og koordineret indsats. Det nye politiforlig og den centrale efterforskningsenhed er helt klart et vigtigt politisk signal og skridt på vej mod at gøre livet mere surt for de kyniske bagmænd og arbejdsgivere og hjælpe vores udsatte, sårbare kolleger. Fokus skal ikke være på en manglende arbejdstilladelse, men på bagmanden og organiseringen af illegal arbejdskraft.
- Selv om der kan være tale om slavelignende forhold, er det ikke nødvendigvis synligt, måske bortset fra indkvartering under slumlignende forhold. Mangel på id-papirer i et fremmed land, grove trusler fra bagmænd og ågergæld svarende til rockernes ”dummebøder” er effektive lænker for en sårbar udlænding. Og du møder dem oftest først i baglokalerne, hvor de bl.a. kan sørge for din takeaway til en 50’er, eller på rengøringsholdet som forlader bygningen, inden kontormedarbejderne ved hæve-sænke-bordene møder ind, siger Henning Overgaard.
- Vi ser nu frem til, at politiforligets styrkelse af rammerne for indsatsen imod grov arbejdskriminalitet bliver omsat i den daglige praksis, som vi vil følge tæt.
- Det er jo opklaring, efterforskning og de nødvendige sigtelser, der vil have effekt for de udsatte kolleger og 3F’s indsats mod bagmændene og deres kyniske praksis.
3F’s forbundssekretær tilføjer, at forliget bør bakkes op af bedre vilkår for anklagemyndigheden, herunder en forbedring af de juridiske rammer for strafforfølgelse i disse sager.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 8892 8892.
Information om 3F
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
Overbevisende ja til 3F Nordsjælland27.3.2026 08:56:02 CET | Pressemeddelelse
Tre generalforsamlinger sagde ja til at sammenlægge 3F Nordsjælland Øst, 3F Frederiksværk/Frederikssund og 3F Frederiksborg til 3F Nordsjælland.
3F: Der er behov for en styrket indsats og hårdere straffe for arbejdskriminalitet26.3.2026 13:13:39 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport fra Hvidvasksekretariatet afslører, at stribevis af virksomheder inden for 3F’s brancher kan være brugt systematisk til hvidvask og økonomisk kriminalitet.
3F byder kommende landbrugs-trepart velkommen23.3.2026 18:29:10 CET | Pressemeddelelse
Det er godt, hvis en kommende trepart kan være med til skabe rammer for bedre vilkår for de ansatte i landbruget, samtidig med at den sikrer bedre dyrevelfærd.
Ny undersøgelse: Danskerne vælger Arne-pension23.3.2026 13:38:47 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen har ikke gjort danskerne mere trygge omkring deres fremtidige pensionsalder.
3F: Gode forslag fra SF mod arbejdskriminalitet og underbetaling20.3.2026 08:33:28 CET | Pressemeddelelse
3F er begejstret for, at både SF, Enhedslisten og Socialdemokratiet nu for alvor blæser til politisk kamp mod underbetaling, skattesnyd og organiseret kriminalitet på det danske arbejdsmarked.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
