3F: Historier om manglende arbejdskraft holder ikke

Ingen ledige stillinger. Vi hyrer ikke alligevel.

Det er svaret som igen og igen møder 3Fs lokale afdelinger, når de lokale fagforeninger kontakter de virksomheder og organisationer, der for tiden gør alt for at tegne et mediebillede af et overophedet dansk arbejdsmarked.

I langt de fleste tilfælde er det enten direkte usandt, at virksomheden mangler arbejdskraft. Eller også er der ofte tale om virksomheder, der end ikke har gjort sig den umage at slå deres stillinger op.

Det konkluderer Søren Heisel, forbundssekretær i 3F på baggrund af erfaringerne fra 3Fs 65 afdelinger, hvor man kontakter virksomheder, der påstår at mangle arbejdskraft.

- Der er næsten ingen grænser for, hvor mange mennesker de her virksomheder påstår at kunne ansætte. Men eksemplerne holder næsten aldrig vand, når vores lokalformænd eller ledige 3Fere tager kontakt. I mine øjne er det et rent mediestunt, hvor man forsøger at tegne et skræmmebillede, siger Søren Heisel.

Onsdag kunne man læse i Børsen, at en murermester med 10 ansatte ”sagtens kunne beskæftige 10 ansatte mere”. Formanden for 3F Vejle satte straks ledige svende til at kontakte virksomheden. Nu manglede virksomheden pludselig ikke arbejdskraft og havde ingen interesse i at tage folk til samtale.

I juni klagede en svineavler fra Nordjylland sin nød i TV-Avisen. Han påstod at mangle arbejdskraft. Det viste sig, at han ikke manglede arbejdskraft, men en lærling. 3F Frederikshavn skaffede ham dernæst en lærling, som han dog ikke var interesseret i.

Der var også ventilationsfirmaet fra Sønderjylland, der i foråret trak spalteplads på historien om, at der ikke var ledige, der ville arbejde for dem. Få dage efter havde virksomheden fået over 200 henvendelser på telefon og mail fra ledige, der søgte job. De havde altså ikke gjort opmærksom på, at de søgte folk.

Og det er blot nogle blandt en række eksempler om påstået arbejdskraftmangel, der forsvinder som dug for solen, når 3F tager fat i dem, påpeger Søren Heisel. 

- Et personligt højdepunkt – eller lavpunkt alt efter smag – var, da jeg under dette års folkemøde debatterede med en tidligere direktør fra Dansk Arbejdsgiverforening, der påstod, at en konkret virksomhed sagde nej til ordrer, fordi de ikke kunne skaffe arbejdskraft. Debatten sluttede hurtigt, da jeg viste ham virksomhedens egen hjemmeside, hvor der stod ’Ingen ledige stillinger pt.’ Der er jo helt ude i hampen, siger Søren Heisel.

En pålidelig indikator for rekrutteringsproblemer er den store halvårlige rekrutteringsundersøgelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Den seneste er fra foråret 2018. Her meldte kun seks procent af alle landets virksomheder om rekrutteringsproblemer.

Og ud af disse seks procent meldte 27 procent om ”produktionsbegrænsninger”. Det svarer med andre ord til, at kun 1,6 procent af landets virksomheder” har opgivet ordrer eller aktiviteter inden for de seneste to måneder” som følge af rekrutteringsproblemer.

- Vi anerkender selvfølgelig, at det bliver sværere for virksomhederne at finde arbejdskraft med 110 procent toptunede kvalifikationer i takt med, at det går bedre og bedre på det danske arbejdsmarked. Men skræmmekampagnerne er blæst helt ud af proportion, siger Søren Heisel.