3F: Historier om manglende arbejdskraft holder ikke
Ingen ledige stillinger. Vi hyrer ikke alligevel.
Det er svaret som igen og igen møder 3Fs lokale afdelinger, når de lokale fagforeninger kontakter de virksomheder og organisationer, der for tiden gør alt for at tegne et mediebillede af et overophedet dansk arbejdsmarked.
I langt de fleste tilfælde er det enten direkte usandt, at virksomheden mangler arbejdskraft. Eller også er der ofte tale om virksomheder, der end ikke har gjort sig den umage at slå deres stillinger op.
Det konkluderer Søren Heisel, forbundssekretær i 3F på baggrund af erfaringerne fra 3Fs 65 afdelinger, hvor man kontakter virksomheder, der påstår at mangle arbejdskraft.
- Der er næsten ingen grænser for, hvor mange mennesker de her virksomheder påstår at kunne ansætte. Men eksemplerne holder næsten aldrig vand, når vores lokalformænd eller ledige 3Fere tager kontakt. I mine øjne er det et rent mediestunt, hvor man forsøger at tegne et skræmmebillede, siger Søren Heisel.
Onsdag kunne man læse i Børsen, at en murermester med 10 ansatte ”sagtens kunne beskæftige 10 ansatte mere”. Formanden for 3F Vejle satte straks ledige svende til at kontakte virksomheden. Nu manglede virksomheden pludselig ikke arbejdskraft og havde ingen interesse i at tage folk til samtale.
I juni klagede en svineavler fra Nordjylland sin nød i TV-Avisen. Han påstod at mangle arbejdskraft. Det viste sig, at han ikke manglede arbejdskraft, men en lærling. 3F Frederikshavn skaffede ham dernæst en lærling, som han dog ikke var interesseret i.
Der var også ventilationsfirmaet fra Sønderjylland, der i foråret trak spalteplads på historien om, at der ikke var ledige, der ville arbejde for dem. Få dage efter havde virksomheden fået over 200 henvendelser på telefon og mail fra ledige, der søgte job. De havde altså ikke gjort opmærksom på, at de søgte folk.
Og det er blot nogle blandt en række eksempler om påstået arbejdskraftmangel, der forsvinder som dug for solen, når 3F tager fat i dem, påpeger Søren Heisel.
- Et personligt højdepunkt – eller lavpunkt alt efter smag – var, da jeg under dette års folkemøde debatterede med en tidligere direktør fra Dansk Arbejdsgiverforening, der påstod, at en konkret virksomhed sagde nej til ordrer, fordi de ikke kunne skaffe arbejdskraft. Debatten sluttede hurtigt, da jeg viste ham virksomhedens egen hjemmeside, hvor der stod ’Ingen ledige stillinger pt.’ Der er jo helt ude i hampen, siger Søren Heisel.
En pålidelig indikator for rekrutteringsproblemer er den store halvårlige rekrutteringsundersøgelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Den seneste er fra foråret 2018. Her meldte kun seks procent af alle landets virksomheder om rekrutteringsproblemer.
Og ud af disse seks procent meldte 27 procent om ”produktionsbegrænsninger”. Det svarer med andre ord til, at kun 1,6 procent af landets virksomheder” har opgivet ordrer eller aktiviteter inden for de seneste to måneder” som følge af rekrutteringsproblemer.
- Vi anerkender selvfølgelig, at det bliver sværere for virksomhederne at finde arbejdskraft med 110 procent toptunede kvalifikationer i takt med, at det går bedre og bedre på det danske arbejdsmarked. Men skræmmekampagnerne er blæst helt ud af proportion, siger Søren Heisel.
Kontakter
For yderligere information, kontakt Søren Heisel, forbundssekretær i 3F, 26 30 00 33
Information om 3F
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
3F: Kæmpe problem med lave læsefærdigheder10.12.2024 12:54:28 CET | Pressemeddelelse
Der skal sættes massivt ind med tilbud til både voksne ordblinde og voksne med sparsomme færdigheder, mener 3F.
3F: Reglerne skal strammes i byggebranchen3.12.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Kravet om dansk bankkonto på alle erhvervsordninger skal genindføres, mener 3F, som foreslår en række stramninger omkring brugen af udenlandsk arbejdskraft.
3F: Millioner til skoler – milliarder til skattelettelser (rettet i næstsidste afsnit)22.11.2024 12:12:51 CET | Pressemeddelelse
3F er både tilfreds og utilfreds med finansloven for 2025, der betyder millioner til skoler og uddannelse men samtidig skattelettelser for 10 milliarder kroner.
3F: Millioner til skoler – milliarder til skattelettelser22.11.2024 11:32:34 CET | Pressemeddelelse
3F er både tilfreds og utilfreds med finansloven for 2025, der betyder millioner til skoler og uddannelse men samtidig skattelettelser for 10 milliarder kroner.
Grønne arbejdsgivere og -tagere sår tvivl: passer pengene?18.11.2024 10:58:23 CET | Pressemeddelelse
3F Den Grønne Gruppe og GLS-A vil gå konstruktivt til implementeringen af aftalen om den grønne trepart, men arbejdstagerne og arbejdsgiverne er begge bekymret for, om der er sat nok penge af til at videreuddanne medarbejderne i landbruget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum