3F: Reglerne skal strammes i byggebranchen

Det er en skandale, at der bedrives systematisk og organiseret svindel på offentlige byggerier, som DR-dokumentaren ”På statens regning” i dag afslører. Det mener 3F’s forbundssekretær Søren Heisel og Formand for Byggegruppen i 3F Claus von Elling, der begge vil have reglerne omkring udenlandsk arbejdskraft strammet gevaldigt op.

- Reglerne er simpelthen langt fra gode nok. Svindel-firmaer med skumle hensigter kan snyde og bedrage, uden at myndigheder og politi kan gribe ind. Det går ikke. Vi skal have bedre kontrol og skrappere regler, så vi kan få sat en stopper for den svindel, der foregår især i byggebranchen, siger Claus von Elling, der er formand for Byggegruppen i 3F.

3F mener, at politikerne først og fremmest bør genindføre kravet om dansk bankkonto på alle erhvervsordninger, og at kravet skal gælde allerede efter tre måneders ansættelse. For et halvt år siden lempede et flertal Folketinget kravet om dansk bankkonto for virksomheder på fast track-ordningen, selv om eksperter, politi, myndigheder og organisationer advarede i stærke vendinger mod dette tiltag.

- Det har endnu engang med al tydelighed vist sig at være en helt uacceptabel regeringsbeslutning, siger 3F’s forbundssekretær Søren Heisel.

- Virksomheden Tekno Fire fra DR-dokumentaren er jo netop certificeret gennem fast track-ordningen og har dermed siden 1. juli haft endnu nemmere ved at snyde og bedrage, uden at myndighederne har kunnet kontrollere pengestrømmen. Nu behøver de ikke engang kræve returkommission, de kan i grelle tilfælde blot udbetale lønnen direkte til deres egen konto, hvilket vil være næsten umuligt at kontrollere. En certificering er tydeligvis ikke nogen forudsætning for, at der er anstændige forhold i en virksomhed, og derfor skal kravet om dansk bankkonto tilbage på alle ordninger. Vi opfordrer på det kraftigste den ansvarlige minister om at gribe ind, siger Søren Heisel.

3F har en række andre forslag, der kan bremse den omfattende fusk og svindel med udenlandsk arbejdskraft.

For det første skal de virksomheder, der ønsker at anvende beløbsordningerne, tage det nødvendige ansvar ift. antal elever og lærlinge. Dette krav sikrer, at de virksomheder, der vil benytte sig af udenlandsk arbejdskraft, er med til at uddanne den arbejdskraft, vi har behov for i fremtiden.

For det andet skal der være fuld offentlighed omkring, hvilke virksomheder, der bruger erhvervsordningerne samt i hvilket omfang, virksomhederne bruger ordningerne. Der skal oprettes et register, hvor det er muligt at se, hvilke virksomheder, der anvender ordningerne, og hvor mange de har ansat. Det skal desuden fremgå, i hvilke stillinger og på hvilket arbejdssted eller byggeplads, de udenlandske medarbejdere er ansat og hvilke nationaliteter, de har.

For det tredje skal den overenskomstbærende faglige organisation for området orienteres om rekruttering via erhvervsordningerne og have ret til at få udleveret hhv. lønsedler, ansættelseskontrakter og arbejdstidsregistreringer. Fagforeningen skal desuden altid have ret til at komme helt specifikt ud på den arbejdsplads, hvor arbejdet udføres.

For det fjerde skal virksomheder der misbruger reglerne straffes med højere bødestraf og udelukkes fra at bruge og hente udenlandsk arbejdskraft fra erhvervsordningerne fremover. Desuden skal myndighedernes kontrol med ordningerne udvides markant. Der skal langt flere ressourcer til udkørende kontrolenheder til sikring mod misbrug af ordningerne mv.

- Vi har mange flere konstruktive løsningsforslag, som vi gerne diskuterer med Udlændige- og integrationsministeren og ansvarlige partier, siger Søren Heisel, der også påpeger svaghederne i at lempe på kontrollen ved for eksempel at skære i Arbejdstilsynet.

- Vi skal have stoppet svindel-firmaerne. Det gør vi ved at stramme reglerne og indføre mere kontrol – ikke ved at gøre det stik modsatte, siger Claus von Elling.