
Folkemord på Folkemødet: ’Det armenske folkemord må ikke gentage sig’

Over det meste af verden mindes man i år 100-året for det armenske folkedrab. Men systematisk udrensning af uskyldige mænd, kvinder og børn sker lige for øjnene af os også i dag. FN karakteriserer IS’ overgreb i Syrien og Irak som folkedrab. Hvordan kan vi hjælpe de fordrevne?
Udryddelsen fortsætter
Mission Øst inviterer til debatarrangement om dette aktuelle emne på Folkemødet på Bornholm torsdag den 11. juni kl. 17.30-18.30. Det sker i Menneskerettighedsteltet på plads J35, hvor Armeniens ambassadør i Danmark, Hrachya Aghajanyan, medvirker. Politikere og fagfolk vil diskutere, hvordan verdenssamfundet og Danmark kan forhindre, at et folkemord som det armenske gentager sig.
For lige nu - mens vi markerer 100-året for det armenske folkedrab, hvor omkring 1,5 millioner mænd, kvinder og børn blev udryddet - bliver kristne, yezidier og shiamuslimer dræbt, voldtaget, kidnappet eller fordrevet af Islamisk Stat.
Vi må ikke se passivt til
- Under det armenske folkedrab så det internationale samfund passivt til, mens et helt folk blev myrdet og fordrevet. I dag tøver verdenssamfundet igen, siger generalsekretær Kim Hartzner fra Mission Øst og opfordrer Danmark til både at anerkende det armenske folkedrab og tage den danske arv op ved at hjælpe alle dem, der bliver forsøgt udryddet, blot fordi de tilhører en bestemt etnisk eller religiøs gruppe.
Selv har Kim Hartzner de danske ildsjæle Karen Jeppe og Maria Jacobsen som forbillede. Disse to kvinder drog for 100 år siden ud til Det Osmanniske Rige for at hjælpe ofrene for det armenske folkedrab.
Danmark bør forhindre nyt folkemord
- Karen og Maria er ikke bare heltinder fra fortiden, men også inspirationskilder i nutiden, fastholder Kim Hartzner og fortsætter: - Når FN anerkender IS brutale fremfærd som folkedrab, bør Danmark så ikke være til stede i Syrien og Nordirak, hjælpe de allermest udsatte fordrevne og aktivt forhindre, at et nyt folkemord finder sted?
Debatten i Menneskerettighedsteltet på Folkemødet torsdag eftermiddag den 11. juni bliver uden tvivl spændende at lytte til og deltage i.
Ekstra:
Torsdag: Kim Hartzner fra Mission Øst deltager desuden i en debat med Andreas Kamm fra Dansk Flygtningehjælp og flere medlemmer af Civilsamfund i Udvikling (CISU) torsdag kl. 15-15.55 med i Det Globale Telt.
Fredag: Vibeke Førrisdahl fra Mission Øst fortæller om situationen i Burma/Myanmar til Morgen Caféen fredag kl. 9-11 i Det Globale telt. Mission Øst og CISU står for dette arrangement i fællesskab.
Nøgleord
Kontakter
Kontakt inden Folkemødet:
Pressekoordinator Svend Løbner, mobil 28 707 703, e-mail svend.lobner@missioneast,org
Kontakt under Folkemødet:
Eventkoordinator Vibeke Førrisdahl, mobil 20 65 49 43, vibeke.forrisdahl@missioneast.org
Billeder

Links
Information om Mission Øst
Følg pressemeddelelser fra Mission Øst
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mission Øst
Mission Østs afghanske medarbejdere er i sikkerhed17.8.2021 15:19:23 CEST | Pressemeddelelse
Mission Østs over 100 lokale medarbejdere i Afghanistan opholder sig hjemme, mens vagter passer på organisationens fire kontorer. Hjælpeprogrammerne er indstillet, men genoptages så snart, Taleban kan garantere sikkerheden.
Mission Øst bliver i Afghanistan for at møde befolkningens behov11.8.2021 20:00:45 CEST | Pressemeddelelse
Den danske hjælpeorganisation har ydet nødhjælp og udvikling i Afghanistan i 20 år. Projektområdet er i dag under Talebans kontrol, men Mission Øst fortsætter hjælpearbejdet, selv om de allierede trækker den militære støtte den 11. september. ”Vi vil fortsætte med at møde befolkningens behov trods de svære forhold,” fortæller international chef.
Iværksætteri giver håb til unge i Syrien18.6.2021 09:59:27 CEST | Pressemeddelelse
FN’s Flygtningedag: Zaid og Naila er blandt de unge, der måtte flygte, men som nu har fået uddannelse og hjælp til at forsørge deres familier på et Mission Øst-støttet medborgercenter i den syriske by Aleppo.
Årsmøde viste en effektiv, men sårbar organisation31.5.2021 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mission Østs årsmøde søndag viste en organisation, der kan omstille sig og nå langt ud med hjælp til de mest nødlidende. Men også, at der hurtigt kan skabes uro om bestyrelsesposter.
Mission Øst har hjulpet over 500.000 mennesker i 202026.5.2021 13:47:57 CEST | Pressemeddelelse
Hjælpeorganisationen kan ved årsmødet 30. maj fejre fremgang og overskud til gavn for verdens nødlidende.