100 år med kvinder i politik – med nye øjne på

Mange af de lande, vi ellers betegner som udviklingslande, har besluttet sig for, at de ikke vil bruge 100 år på at opnå en næsten-ligestilling, og i flere af dem har kvinderne formået effektivt at løfte deres politiske repræsentation.
Det er udgangspunktet for den konference om kvinder i politik, som KVINFO og DIPD (Dansk Institut for Flerpartisamarbejde) afholder i de to dage op til Grundlovsdag, der markerer 100-året for kvindernes stemmeret i Danmark.
De danske erfaringer vil blive sammenholdt med erfaringer fra en række andre lande. For Danmarks vedkommende er konferencen en lejlighed til at blive set på af øjne fra lande, som vi normalt ikke plejer at sammenligne os med. Netop det kan være med til at afdække nogle af de underliggende mønstre og barrierer, som stadig eksisterer i Danmark. Hvordan kan det for eksempel være, at der ved valget 18. juni er dobbelt så mange mænd opstillet som kvinder?
”I dagens globale landsby indebærer et rigtigt partnerskab, at inspirationen går begge veje. Vi kan forhåbentlig inspirere vores partnere med nogle danske erfaringer, men det skaber kun konkret forandring, hvis vi lytter oprigtigt til deres egne erfaringer og idéer,” siger Bjørn Førde, direktør for DIPD.
På konferencen deltager kvindelige ministre, borgmestre og andre politikere fra Jordan, Malawi, Marokko, Nepal, Bhutan, Kenya, Tanzania og Ghana, og aktivister fra en række andre lande. Undervejs vil den nå omkring en række emner som kvinders rolle i lokalpolitik, politisk vold og chikane rettet mod kvinder, kvinders vej til magten og aktivisternes rolle.
Gæsterne er inviteret med til at fejre 100-året både på konferencen og i kvindetoget på selve Grundlovsdag sammen med Statsministeren, Dronningen og hele det officielle Danmark. Og de har god grund til at deltage i festen, for den danske grundlov fra 1915 og udnævnelsen af verdens første kvindelige minister få år efter satte milepæle, som hele verden har brugt til at sætte af på.
”Med konferencen håber vi, at jubilæet også vil vise en vej fremad sammen med alle klapsalverne. Det er afgørende, at vi både i Danmark og internationalt holder fokus på, at begge køn får lige del i den politiske indflydelse. Og det skal ikke tage 100 år mere,” siger direktør for KVINFO Nina Groes.
Nøgleord
Kontakter
Niels Bak Henriksen, KVINFO, niels.bak.henriksen@kvinfo.dk, 50 76 33 82
Rebekka Randarsól Vilhelmsen, DIPD, rrvi@dipd.dk, 38 40 28 07
Billeder
Vedhæftede filer
Information om KVINFO
Følg pressemeddelelser fra KVINFO
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KVINFO
Erfaren profil på rettigheder nationalt og internationalt bliver ny bestyrelsesleder i KVINFO31.3.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag tager KVINFO afsked med afgående bestyrelsesleder, Camilla Hersom, og byder velkommen til Birgitte Qvist-Sørensen, der fremover vil lede bestyrelsen.
Viden, kultur og fællesskab: KVINFO inviterer til ny 8. marts-fejring7.2.2025 09:04:00 CET | Pressemeddelelse
Mens misinformation og polarisering stiger, har vi mere end nogensinde brug for en samfundsdebat baseret på viden – også når det handler om køn, ligestilling og rettigheder. Derfor sætter KVINFO viden i centrum for årets fejring af kvindernes internationale kampdag på Nørrebro Teater.
Mændenes Internationale Dag: KVINFOs forslag til løsninger på mænd og drenges ligestillingsudfordringer19.11.2024 07:03:00 CET | Pressemeddelelse
Der er stadig mange ligestillingsudfordringer, som særligt påvirker og begrænser drenge og mænd. Her er hvad vi kan gøre ved dem.
Mændenes Internationale Dag 2024: Maskulinitetsidealer under forandring18.11.2024 06:58:00 CET | Pressemeddelelse
Ligestilling, maskulinitetsidealer og mænds rolle i samfundet, i familien og på chefgangene er på dagsordenen, når KVINFO i morgen markerer Mændenes Internationale Dag.
Viden, forståelse og dialog skal skabe fælles handling mod sexisme i musikbranchen23.10.2024 06:23:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt projekt skal dokumentere og arbejde med den strukturelle sexisme i musikbranchen og samle musikere, live-aktører, brancheorganisationer, virksomheder og andre centrale aktører i branchen om at udvikle fælles tiltag mod sexisme
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum